
Globalt engagement og Verdensmålene
Selvom danske elever ifølge Bruun & Lieberkind (2022) er blandt verdens bedste til at forstå demokrati, mangler over halvdelen demokratisk selvtillid og oplever ikke, at de kan gøre en forskel. Det udfordrer folkeskolens formål om at forberede eleverne til aktiv deltagelse i et samfund med frihed og folkestyre. Dette undervisningsmateriale skal derfor styrke elevernes handlekraft og vise, at de kan skabe positiv forandring lokalt og globalt.


























































































