- Verdensmål
- Tidsforbrug
- 20-40 moduler à 45 min.
- Målgruppe
- Ungdomsuddannelse
Alle mål
Formålet med dette projektforløb er at få eleverne til at skabe virtuelle workshops om FN's verdensmål.
Mikkel Hooge Holck, Peter Hansen og Theis Heldt Kamper, Københavns Mediegymnasium/NEXT.
Formålet er at få eleverne til at skabe virtuelle workshops med fokus på elev-til-elev-interaktion om FN's verdensmål.
Vi har valgt Minecraft som platform, da det er en platform, som mange elever har stor erfaring med, hvilket løser mange af de tekniske udfordringer, da eleverne i stort omfang er selvkørende, og det vil ofte være muligt at udpege superbrugere blandt klassens elever, som uden problemer vil være i stand til at hjælpe deres mindre erfarne klassekammerater.
Formålet er endvidere at udnytte de fordele, der ligger i de virtuelle redskaber og platforme og skabe variation til den mere klassiske virtuelle undervisning.
På Københavns Mediegymnasium kørte projektet som et længerevarende virtuelt forløb over to måneder under Corona-indelukningen med fire virtuelle studiedage spredt ud over forløbet samt 20 lektioner à 45 min. lagt i de ugentlige teknologitimer. Det vil dog være muligt at skære omfanget ned, hvis der sættes mindre krav til de skriftlige afleveringer og processen.
Forløbet blev udviklet, da skolerne lukkede ned i foråret 2020 på grund af Covid-19, og erstattede et allerede planlagt forløb, hvor eleverne skulle udvikle fysiske workshops. Den vedhæftede projektbeskrivelse tager udgangspunkt i denne omstændighed, men kan bruges uden problemer i den almindelige undervisning, og som projektbeskrivelsen beskriver, så styrker forløbet elevernes virtuelle og digitale kompetencer, når al kommunikation og planlægning foregår via virtuelle platforme, hvilket også er relevant, selv når eleverne fysisk er tilbage i klasselokalerne.
Alle verdensmål. Eleverne vælger selv hvilke/t verdensmål, de vil arbejde med i projektforløbet.
Projektet er udviklet til og kørt i faget Teknologi B, men det kan også køres som et Teknologi A-projekt:
En Minecraftserver samt nogle Minecraft-accounts, hvis ikke eleverne selv har deres egne accounts. Det vil være passende med mindst 2 accounts pr. gruppe.