Lær om forbrugets klimaaftryk og bliv udfordret til mere klimavenlige vaner

Lær om forbrugets klimaaftryk og bliv udfordret til mere klimavenlige vaner

Undervisningsmaterialet Bliv Klog På Klimavenlige Vaner – En hverdag med mad, tøj og elektronik zoomer ind på tre af de helt store forbrugskategorier. Ændring af adfærd og vaner er nødvendig for at sikre et mere bæredygtigt forbrug. Forløbet giver kendskab til forbrugets klimaaftryk og udfordrer til at rykke på vores adfærd i hverdagen.

Undervisningsmaterialet henvender sig til grundskolens mellemtrin – med mulighed for tværfagligt og flerfagligt samarbejde. Materialet består af tre forskellige temaer; mad, tøj og elektronik, samt et introduktionshæfte.

Forløbet klæder eleverne på med klimafaglig viden, som efterfølgende kobles til elevernes egen hverdag og praksiserfaring. Eleverne motiveres til at indtage forskerrollen ved at lave mindre adfærdsundersøgelser og omsætte det til konkrete handlinger.

Bliv Klog På Klimavenlige Vaner kan både bruges i et fagfagligt forløb, et tværfagligt forløb, en projektuge eller lignende. Materialet berører de fælles mål og kompetenceområder i fagene dansk, natur/teknologi, matematik, madkundskab og håndværk og design.

Download materiale