Vi skal bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation.

Mål nummer ni virker måske som et af de verdensmål, der er sværest at forholde sig til. Men i bund og grund handler det om at få vores samfund til at løbe rundt på en smartere måde. Det handler om de veje, jernbaner og havne, der gør os i stand til at handle med hele verden i stedet for kun vores lokalområde. Og det handler om at finde på nye metoder til at arbejde mere bæredygtigt i verdens fabrikker og virksomheder, så vi bruger ressourcerne mere effektivt og mere miljømæssigt fornuftigt.

Et af de vigtigste delmål er, at de mindst udviklede lande skal industrialiseres. Det vil sige, at industrien skal udgøre en større del af landenes samlede økonomi, i forhold til landbrug og minedrift. Fordelen ved dette er, at landene så kan skabe flere arbejdspladser lokalt, og beholde en større del af produkternes værdi internt i landet, i stedet for at sælge råstofferne direkte videre til andre lande.

Men økonomi handler i dag ikke længere kun om fabrikker og råstoffer. Mange af de største og mest succesfulde selskaber handler med informationer og viden, og internettet er både blevet en salgskanal og et vigtigt grundlag for kvalitetsuddannelse. Udbredelsen af telefon og internet skete før i tiden langsomt i udviklingslandene, fordi der skulle trækkes kabler. Men med den moderne mobilteknologi er adgangen til kommunikation eksploderet: 95 procent af verdens befolkning lever nu i områder med mobildækning, og selv i de mindste landsbyer har folk ofte mobiltelefoner. Meget af dækningen er dog indtil videre kun med det basale mobilnet. Det er stadig under en tredjedel af verdens landbefolkning på 3,4 milliarder mennesker, der lever i områder med mobilt bredbånd (3G). Verdensmålene sigter mod, at alle mennesker i de mindst udviklede lande skal have adgang til internettet inden 2020, og at det skal ske til en overkommelig pris.

Sådan går det med målet i Danmark

Her finder du data for målet. Klik på kilden for at dykke ned i tallene.

CO2-udledning ift. værditilvækst
Kilde: Danmarks Statistik

  1. CO2-udledning ift. værditilvækst / index
70758085909510020102011201220132014201520162017

Forklaring: Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af emissionsregnskabet og nationalregnskabet. Data er eksklusive CO2 fra biomasse. Emissioner fra brugen af brændstof bunkret i udlandet af dansk opererede skibe, fly og køretøjer er inkluderet i overensstemmelse med nationalregnskabets residensprincip. Værditilvækst er opgjort i 2010-priser, kædede værdier. Emissionsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat.

Udgifter til forskning og udvikling som en andel af BNP
Kilde: Danmarks Statistik

  1. I alt (pct. af BNP)
22,533,5420072008200920102011201220132014201520162017

Forklaring: Udgifter til forskning og udvikling er baseret på statistikken, der indsamles af Danmarks Statistik årligt sat i forhold til BNP for de samme år. Indikatoren er baseret på FN's definition.

Delmål

Hvert Verdensmål har en række konkrete og handlingsrettede delmål, der uddyber de områder, som målet dækker over.

Nyheder og materialer

Hent ikonerne, læs nyheder og find events

Hvad kan du gøre?

Brug Verdensmålene, hvis du arbejder i en virksomhed, organisation eller kommune eller er underviser - og i din hverdag. Er du skoleelev, så lav opgave om Verdensmålene.