Spildevand og EU

Spildevand og EU

Forløbet giver eleverne bevidsthed om, hvordan og hvorfor et område som spildevand skal reguleres af et mellemstatsligt organ som EU.

Dette forløb er udviklet og afprøvet i efteråret 2020 ​​​​af Peter Reinholt Nielsen og Karen Ronge Baktoft, Ikast-Brande Gymnasium i samarbejde med Herning Vand, for Globale Gymnasier efteråret 2020. Har modtaget tilskud fra Europanævnet.

Formål

Ferskvand er en dyrebar ressource, hvis beskyttelse ligger under EU-lovgivningen, her i blandt beskyttelse af drikkevand og overfladevand. Projektet tager udgangspunkt i, at eleverne får en bevidsthed om, hvordan og hvorfor et sådant område skal reguleres af et mellemstatsligt organ som EU.

Eleverne arbejder med udvalgte rensningsteknikker og uddrager relevant information fra komplekse tekster om vandrensning med udgangspunkt i en konkret problematik om medicinrester i spildevand. Denne information bearbejdes og deles med klassen, og danner grundlag for den innovative projektbesvarelse. I besvarelsen inddrages desuden mulighederne for støtte fra EU til realisering af forslagene.

Relation til FN's Verdensmål for bæredygtighed

Verdensmål 6: Rent vand og sanitet
Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur
Verdensmål 14: Livet i havet

Indhold

  • Eleverne lærer om vigtigheden af det mellemstatslige samarbejde i EU når det drejer sig om vandmiljø.
  • Eleverne præsenteres for relevant kernefaglighed. Her arbejder de desuden med udvalgte rensningsteknikker på baggrund af ressourcerummet.
  • Eleverne deler viden om de forskellige teknologier gennem en wiki (f.eks. kan OneNote anvendes som samarbejdsområde, men andre platforme er måske bedre).
  • Eleverne deler deres undersøgelser via plancher ved en fernisering som en afslutning på forløbet.

Faglige mål og kernestof

Find en uddybende beskrivelse af kemi og biologi C-B-A i lærervejledningen. Du kan downloade den til højre under "Til Læreren".

Materialer

Materiale til de enkelte lektioner:
- Forslag til lektionsplaner - lektion 3, 5 og 8
- Lektion 1: Vand og EU - Elevark og pptx
- Lektion 2: Fjernelse af bromthymolblåt - Øvelse bægerglas  og øvelse søjle
- Lektion 3: Vand og intermolekylære bindinger - Elevark, matrixgruppeopgave og pptx
- Lektion 4: Forurening af vand og rensning af vand - Elevark og pptx
- Lektion 5: Binding og oprensning - Teoretisk øvelse og pptx
- Lektion 6: Biologisk rensning af vand - Elevark næringsstofkredsløb og pptx
- Lektion 7: Miljøfremmede stoffer - Elevvark hospitalsspildevand og pptx
- Lektion 8: Oplæg til opgave - Pptx

Download material