Let’s Act! – Lad os handle!

Let’s Act! – Lad os handle!

Let’s act! er en gratis, interaktiv og fleksibel læringsplatform. Her kan eleverne udforske temaer om menneskerettigheder, verdensmål og bæredygtighed.

Let’s Act! indeholder temaer om næsten alting, der vedrører bæredygtighed. Fra global økonomi, den transatlantiske slavehandel, Silkevejen til planetære grænser, vippepunkter og Parisaftalen. Det betyder, at
Let's Act! kan bruges i tværfaglige sammenhænge som fx temauger eller i timeløse fag og emner.

Fem temaer

Eleven kan udforske fem overordnede temaer i deres eget tempo.

1. Vejen mod Agenda 2030. Eleven kan lære om, hvordan Agenda 2030 inviterer alle til at handle og bidrage til målene for bæredygtig udvikling.

2. Vores planet er i fare. Eleven udforsker, hvorfor planeten bliver mindre beboelig. For at gøre det, starter vi med at identificere, hvad der har gjort Jorden særligt velegnet for menneskets udvikling gennem de sidste 10-12.000 år.

3. Energi i kernen af problemet og løsningen. Eleven undersøger energiforbrug nærmere. Faktisk er energiforbrug ansvarlig for tre fjerdedele af vores drivhusgasudledninger.

4. Fødevareproduktion – den anden side af medaljen. Eleven lærer om den sidste fjerdedel af vores drivhusgasudledninger, som primært stammer fra vores fødevareproduktion, og hvad vi kan gøre for at reducere dem.

5. En Verden af muligheder. Her undersøger og lærer eleven om, hvilke sektorer i samfundet der er ansvarlige for hvilke dele af omorganiseringen.

For lærere

Lærere får en omfattende lærervejledning som kan støtte lærerne i undervisningen af de fem hovedtemaer. I manualen finder læreren inspiration om, hvordan de kan arbejde med Let's Act! og de mange undertemaer. Vejledningen består af introduktion og kontekst, pædagogisk og didaktisk tilgang samt små videoer om webværktøjer som EdPuzzle, Canva, Visme og mange andre.

Vejledningen foreslår undervisningsmetoder, hvor lærerne arbejder med forforståelsen hos eleverne, facilitering af reflektion og diskussion, informationsvideoer og klasserumsaktiviteter.

Let's Act! støtter lærere i blended learning metoder. Lærere har adgang til videoer med forslag til, hvordan de kan bruge platformen. Let's Act! er baseret på fem videnskabelige artikler med den seneste viden. Specialister i online-læring præsenterer emnerne for eleverne baseret på de nyeste didaktiske og pædagogiske metoder.

Alle temaer og undertemaer er kortlagt i forhold til Faglige Fælles Mål.

Download materiale