Lær om Verdensmålene, Børnekonventionen og motion

Lær om Verdensmålene, Børnekonventionen og motion

Eleverne arbejder med Verdensmålene og Børnekonventionen gennem aktive og handlingsorienterede øvelser, der både retter sig mod dem selv og skaber globalt udsyn.

Moveathon

”Verden hænger sammen. I dag mere end nogensinde. Gennem klimaforandringer og ressourcekampe er vi med til at skabe hinandens katastrofer og tragedier. Derfor har vi ansvar for også at skabe hinandens muligheder og lykke. Det er ret enkelt: Skab håb, for helvede!” (Citat Jan Grarup, fotograf).

I dette undervisningsmateriale får du i lærervejledningen nogle korte metodiske og didaktiske anvisninger, der kan gøre den faglige del af et Moveathon nemmere at plan- og tilrettelægge. Udgangspunktet er at eleverne allerede har en viden og en holdning, samt at være positiv og optimistisk i forhold til udviklingsproblematikken, selvom tal og statistikker ikke altid fremhæver de positive sider. Det positive og optimistiske lægges der op til i elevopgaverne, hvor elevinddragelsen vil åbne for muligheder, håb og refleksion.
Et Moveathon skal ses som en tretrinsraket, hvor viden, refleksion og aktion er de tre komponenter, der kan være medvirkende til en forandring. Eleverne får i fællesskab gennem de faglige øvelser mulighed for at reflektere over både den viden, de allerede besidder, samt den nye viden de får og til slut lave en aktion i form af et løb, hvor børn med overskud hjælper børn med underskud. Samtidig åbner det op for en dialog om børns rettigheder og Verdensmålene, og hvad eleverne selv kan gøre for at være medskabere af forandring i en større global sammenhæng.

Download materiale