Danmark er gode til Verdensmålene, men vi har lang vej igen

Selvom Danmark klarer sig rigtig godt på en række Verdensmål, peger flere eksperter på, at vi desværre har meget arbejde foran os. Vi forbruger nemlig alt for meget, mens vi genanvender for lidt, og det danske havmiljø lider under bundtrawl og dårlig vandkvalitet.

Danmark ligger nummer et i FN’s nyeste Verdensmålsundersøgelse, der tager temperaturen på vores arbejde med målene. Alle lande har fået en karakter for status på hvert enkelt mål, men selvom vi er godt med, betyder det ikke, at vi kan hvile på laurbærrene. Det mener Steen Hildebrandt, der er professor emeritus og formand for Folketingets rådgivende Verdensmålspanel, 2030-Panelet. Han forklarer, at dét at være bedre end andre lande, ikke er det samme som at være gode nok.

”Der er noget betænkeligt ved at lave en kortlægning af, hvor langt man er i forhold til andre lande. For alle dem, som ligger højt, har en psykologisk tendens til at sige, ’vi er langt nu, så vi kan tage den med ro’, men det reelle spørgsmål er, ’hvor langt har vi tilbage, til vi er i mål?’,” siger han.

Og Danmark er ikke i mål. Der er flere steder, hvor det slet ikke går hurtigt nok i den rigtige retning. Specielt Verdensmål 12 om Ansvarligt forbrug og produktion og 14 om Livet i havet halter det med herhjemme, viser FN’s kortlægning.

Læs også: Danmark er bedst til Verdensmålene

Vores levestandard ville kræve fire jordkloder
Danmark er rigtig langt på de første Verdensmål, som handler om sult, uddannelse, rent vand og sundhed. Men det er ikke noget, vi skal bide alt for meget mærke i, for det er egentlig forventeligt af et land i Vesten, siger professor Katherine Richardson, leder af Københavns Universitets Sustainability Science Centre og medforfatter på FN’s globale rapport for bæredygtig udvikling.

”De lande, som har en lav levestandard, bruger ikke mange ressourcer, men i Vesten har vi en utrolig høj levestandard og et enormt økologisk fodaftryk. Hvis alle skulle leve som danskerne, ville vi hvert år forbruge ressourcer svarende til mere end fire jordkloder,” siger hun.

”Der skal være en kulturændring af vores værdier - værdien skal ikke være penge, men naturen. Passer vi ikke på Jordens ressourcer, så mister vi den naturkapital, der skal bære os fremad i fremtiden,” siger hun.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Læs også: Klimaet er højest på vælgernes dagsorden

Figuren viser en oversigt over, hvordan det står til med Danmarks arbejde med Verdensmålene. Den røde farve indikerer, at der stadig er langt igen for at opfylde målet.
Figuren viser en oversigt over, hvordan det står til med Danmarks arbejde med Verdensmålene. Den røde farve indikerer, at der stadig er langt igen for at opfylde målet.

Livet i havet er overset
Verdensmålsundersøgelsen sætter fingeren på Danmarks ømme punkter med den bæredygtige omstilling. Et af de steder, hvor det går dårligst, er mål 14 om vores havmiljø. Det er især bundtrawling af vores havbund, overfiskeri og for dårlig kvalitet af vandet i vores have, der trækker ned.

Livet i havet er i det hele taget overset i debatten om Danmarks bæredygtige omstilling, mener Therese Nissen, der er biolog hos Danmarks Naturfredningsforening.

"Folk kan ikke forholde sig til det, de ikke kan se, som hvis man gik en tur i skoven, og kan se en masse fældede træer,” siger hun. Det er rigtig skidt, at havet ikke har det godt, da et truet hav med dets arter og havnatur, der mistrives, har endnu sværere overlevelsesvilkår mod klimaforandringernes temperaturstigninger, forklarer Therese Nissen.

Læs også: Gratis undervisningsmaterialer om livet i havet

Dårlig havkvalitet, overfiskeri og bundtrawling
Overfiskeri og bundtrawling driver rovjagt på de danske fiskebestande - fx er torskebestanden i Kattegat mindsket med 90 procent på 50 år, og i år er 50 procent af fiskebestandene i Østersøen overfisket, viser tal fra Danmarks Naturfredningsforening.

”Desværre bliver der ikke taget hensyn til havets fødekæde når fiskekvoterne fastsættes, hvilket betyder at nogle fiskebestande øverst i fødekæden sulter, hvis deres byttefisk overfiskes. Derudover, anvendes der i mange områder fiskeredskaber som er ødelæggende for sårbare havhabitater. Det gør, at mange arter og naturtyper bliver forstyrret,” siger Therese Nissen.

Udover den intensive bundtrawling står det også skidt til med vandkvaliteten i havene. I de danske have er der for mange næringsstoffer, for mange områder med iltsvind og for mange fremmede kemikalier. Therese Nissen forklarer, at landbrugets brug af gødning er en af de største syndere. Næringsstofferne fra gødningen siver fra markerne ud i vandløb og åer, og ender til sidst i havet. Der giver det grobund for masser af alger, der blandt andet medfører iltsvind, når de dør. Det kan lægge områder med havbund dødt og dermed fordrive eller dræbe de organismer, der i lever i området.

”Har man et område, der både er plaget af iltsvind og bundtrawling, så er der mange presfaktorer, der gør, at havbunden aldrig får det godt,” siger Therese Nissen. Hun forklarer, at en effektiv løsning kunne være at skabe flere beskyttede havområder.
”Svenskerne er meget langt fremme i forhold til at lave beskyttede havområder. Der er mange restriktioner på, hvad man må dér. I Danmark er det kun virkeligt få områder, som visse rev og det nordlige Øresund, hvor man ikke må trawle.”

Læs også: Grundvandet skal gennemtjekkes for sprøjtemidler

Vi forbruger alt for meget
Verdensmål 12 om vores forbrug og produktion er det andet mål, hvor Danmark scorer dumpekarakter. En af årsagerne er, at vi skaber for meget elektronikskrald og genanvender for lidt af vores affald.

”Vi importerer rigtig meget – blandt andet elektronik. Problemet er, at når det går i stykker, så koster det for meget at reparere tingene sammenlignet med at købe noget nyt. Elektronikken er blevet enormt billig, og den produceres til østasiatiske lønninger, men skal repareres til danske lønninger,” siger Michael Søgaard Jørgensen, der lektor ved Aalborg Universitet og forsker i cirkulær økonomi og bæredygtighed. Han peger på, at en specialafgift på elektronikprodukterne kan skabe et større fokus hos producenterne på at lave produkter af bedre kvalitet og sikre adgang til billigere reservedele eller reparation.

”En gulerod kunne være, at hvis producenten sørger for reservedele og reparation, kan de slippe med en mindre afgift. Man kunne som fremsynet producent godt designe de her ting lidt mere robuste,” siger han.

Læs også: Dansk virksomhed vil give dine gamle ting nyt liv

Danmark genanvender ikke nok
Vi har for meget affald, som ikke bliver genanvendt, som er endnu et ømt punkt ved vores arbejde med Verdensmål 12. Fx skal vi blive meget bedre til at genanvende plastik. Kun 21 procent af det indsamlede plastaffald herhjemme bliver genanvendt, vurderer Miljøstyrelsen.

Skal genanvendelsesprocenten op, skal producenterne lave plastemballager af bedre kvalitet. Mange plastikemballager er beregnet til engangsbrug, og selvom plasten sorteres korrekt, ender det med at blive brændt, fordi kvaliteten er for ringe, da emballagen slet ikke er lavet til at blive genanvendt. Samtidig er der brug for mere simple eller ensrettede emballager, da mange er sammensat af flere materialer, der gør det svært at genanvende dem.

”De her emballager er slet ikke designet med henblik på at skulle genanvendes,” siger Michael Søgaard Jørgensen og forklarer, at der burde være større producentansvar, så emballager og affald bliver nemmere at sortere og genanvende.

Læs også: Vi sorterer mere skrald og elsker genbrug men producerer alligevel mere og mere affald

Der er optimisme at spore
Og så kan vi slet ikke komme udenom, at vores forbrug og levevis udleder en masse CO2. Vi køber for mange ting, spiser for meget kød og flyver for meget. Og selvom vi er et lille land, udleder danskerne rigtig meget CO2, så det er virkelig nødvendigt at gribe i egen barm.

”Jeg hører tit folk sige, ”det er langt bedre, at vi hjælper andre lande, end at vi selv skærer ned på vores udledning, for Danmark udleder meget lidt”, og så siger jeg ’mener I virkelig, at vi kan gå ud til andre i verden og sige, at de skal lave om på deres forbrug, og vi ikke selv behøver, fordi vi kun er fem millioner danskere?’” siger professor Katherine Richardson.

”Så skulle Kina jo bare dele sig op i en masse små nationer, og så var klimaproblemet løst. Sådan fungerer det altså ikke.”

Læs også: Danske virksomheder har stigende interesse for Verdensmålene

Men selvom danskerne langtfra er perfekte, mener professor Steen Hildebrandt, at der er lys for enden af tunnelen for Danmarks arbejde med Verdensmålene – også selvom vi har et langt stykke vej endnu.

”Hvis vi ser på civilsamfundet, græsrødderne, byrådene og de danske virksomheder, så er der stort håb for fremtiden. I både land og by foregår der mange positive ting, og specielt de unge mennesker er godt med. Alt fra genbrug, affaldssortering, fællesskabsopbygning og grønne initiativer,” siger han.

”Det er en stor kilde til optimisme.”