Klimaet er højest på vælgernes dagsorden

For første gang har klimaet en mulighed for at blive et centralt tema ved et folketingsvalg. ”Der er kommet et gennembrud nu, hvor klimaet virkelig fanger folk”, siger professor, der efterlyser mere handling og mindre snak fra politikerne.

Valgtrommerne buldrer, og partierne positionerer sig med deres forskellige mærkesager som sundhed, pension og udlændinge. Men som noget nyt har klimapolitik mulighed for at blive en central dagsorden ved et folketingsvalg. Det forklarer Jens Villiam Hoff, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i bæredygtighed og klimapolitik.

”Når man kigger på forskellige opinionsmålinger, kan man se, at klima er rykket op som nummer ét på vælgernes dagsorden. Analyseinstituttet YouGov lavede en undersøgelse i december sidste år, hvor klimaet var rykket op som nummer ét sammen med flygtninge og indvandrere, der traditionelt har været på toppen af dagsordenen, og der er klimaet faktisk blevet i to efterfølgende målinger”, siger Jens Villiam Hoff.

”Det har bidt sig fast og er ikke bare en døgnflue”.

”Man kan også se her op til valget, at alle politikerne har meget travlt med at iføre sig grønne gevandter og lave klimaplaner. Der foregår helt klart en kamp om ejerskab om dagsordenen. Traditionelt har det jo været partierne ud til venstre, der har siddet på emnet, men så kom Socialdemokraterne med deres store klimaplan i maj sidste år, og regeringen kom med sit klima- og luftudspil i oktober, så lige pludselig rykker de store partier også på det her”, fortsætter han.

Jens Villiam Hoff arbejder særligt med klima og bæredygtighed i politik. Foto: Lauge Eilsøe-Madsen
Jens Villiam Hoff arbejder særligt med klima og bæredygtighed i politik. Foto: Lauge Eilsøe-Madsen

Opmærksomhed på alle niveauer

Jens Villiam Hoff forklarer, at der ikke er en enkelt årsag til, at klimaet pludseligt er kommet så markant ind på vælgernes lystavle. Der har længe sket en masse på græsrodsniveau, og NGO’erne har selvfølgelig arbejdet med klimaet i mange år, men klimaet har ikke før været blandt den almindelige vælgers vigtigste dagsorden.

”Det er som om, at der er kommet et gennembrud nu, hvor klimaet virkelig fanger folk. Det er svært at sige, hvad der har været den udløsende årsag, om det er den varme sommer, diskussioner om fastlåste COP-forhandlinger, mediehistorier om Trump, der trækker sig ud af Parisaftalen, eller et større fokus på klimakatastrofer rundt i verden”, siger han.

”Der er kommet opmærksomhed på klimaet på alle niveauer, fra græsrødderne til det globale”.

Politikerne halter efter befolkningen

Hos Globalt Fokus, der er et samarbejde mellem 76 danske foreninger og organisationer, der arbejder med udviklings-, miljø- og humanitære aktiviteter, mærker man også en stigende interesse for klimaet.

”Vi kan virkelig mærke, at klimaet begynder at få fat i befolkningen. Tidligere var det kun de unge, der synes, at klima var noget, man skulle gå op i, men nu er der en bred stemning for, at det er vigtigt”, siger Rasmus Stuhr Jakobsen, der er formand i Globalt Fokus og generalsekretær i organisationen CARE Danmark, der arbejder med at bekæmpe klimaforandringer i udviklingslandene.

Han peger ligesom Jens Villiam Hoff også på, at der bliver slået på tromme for klimaet i alle politiske lag, fra græsrødder og op, og på at alle politiske partier bliver nødt til at have grønne politikker. Samtidig ser han også, at private virksomheder mere og mere begynder at tage den grønne omstilling seriøst.

”Jeg synes, at der er voldsomt mange af Danmarks fremmeste virksomheder, der kommer ud med nogle meget ambitiøse målsætninger om bæredygtighed og omstillingen fra fossile brændstoffer til grøn energi”, siger Rasmus Stuhr Jakobsen.

”Men pudsigt nok er der mindre entusiasme i det politiske system. Jeg synes, at befolkningen og de private virksomheder er ved at overhale politikerne på bæredygtighedsdagsordenen”.

For lidt handling og for meget snak

På Institut for Statskundskab er Jens Villiam Hoff enig i, at politikerne er for fodslæbende på klimaområdet, selvom partierne fremlægger klimaplaner og -løfter.

Befolkningen er blevet meget opmærksomme på klimaet. Nu skal politikerne vise vejen fremad, mener Jens Villiam Hoff. Foto: Lauge Eilsøe-Madsen
Befolkningen er blevet meget opmærksomme på klimaet. Nu skal politikerne vise vejen fremad, mener Jens Villiam Hoff. Foto: Lauge Eilsøe-Madsen

”Der har været for lidt handling og for meget snak. Det store energiforlig i 2014 under den forrige regering rykkede noget, og det nye energiforlig har cementeret, at vedvarende energi er den vej, man skal gå, men ellers har der været for lidt handling”, siger han og peger på, at regeringens klima- og luftudspil vil nedsætte omstillingshastigheden med at nedbringe drivhusgasudledningerne til en fjerdedel.

Nye tal fra Energistyrelsen viser også, at den danske klimaindsats går markant dårligere, end regeringen havde forudset.

”Jeg vil sige, at regeringens indsats er en tynd kop the”, siger Jens Villiam Hoff.

Politikerne bør vise vejen

Men er det overhovedet politikernes ansvar at tage beslutninger på klimaets vegne? Skal vi ikke alle sammen tage ansvar for vores egen opførsel, ændre vores vaner, forbruge mere klimaenligt?

”Det er jo et af de rigtig gode spørgsmål, om det er et personligt eller politisk ansvar. Vi har jo valgt nogle politikere til at gå foran og træffe beslutninger på fællesskabets vegne, fordi vi har tillid til, at det faktisk er det, de gør”, siger Jens Villiam Hoff.

”Det er ikke fordi, at jeg mener, at den enkelte er fritaget for ansvar. Vi skal tænke over vores forbrugsvaner, og det er der jo mange, der gør. Flere og flere folk forstår deres eget ansvar.”

”Men jeg tror, at den her omstilling bliver meget mere omfattende, end de fleste går og forestiller sig. Politikerne bør gå foran og vise vejen. Det er derfor, vi har politiske ledere”.