Kommunerne får mulighed for at sige nej tak til fossilbiler i byerne

Middelalderbyen, som borgmesteren nævner her, er den ældste del af København, altså de snørklede gader i centrum omkring Vor Frue Kirke, Rundetårn og Christiansborg.

I Aarhus har man også allerede gjort sig tanker om de særlige zoner:

”Jeg er meget tilfreds med, at lovgrundlaget kommer på plads, så vi kan træffe en beslutning i takt med, at elbilerne vinder frem og bliver det foretrukne valg. Aarhus Byråd vil som en del af en kommende grøn mobilitetsplan tage stilling til, hvor, hvornår og hvordan, vi kan prøve kræfter med en nulemissionszone i Aarhus. På den måde kan vi opnå en renere og sundere by fri for benzin- og diesel-forurening – og samtidig understøtte den grønne omstilling i forhold til privatbilismen,” siger borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), i den samme pressemeddelelse.

Der er mange fordele ved at få færre biler i byer. Biler, der kører på benzin og diesel, er først og fremmest ikke klimavenlige. Lidt under en tredjedel af Danmarks CO2-udledning kommer fra transportsektoren, og langt størstedelen kommer fra personbiler.

Desuden fører biler til både lyd- og luftforurening.

Alene i København er luftforurening årsag til 460 dødsfald om året – det svarer til mere end hvert 10. dødsfald i hovedstaden. Forurening kommer ikke kun fra biler, men ifølge Københavns Kommune er de to største lokale kilder til luftforurening vejtrafik og brændeovne.

De problemer kan nulemissionszoner altså være med til at løse.

”Det kan jo føre til forbedret luftkvalitet og mindre støj for de mennesker, der bor i områderne. Men klimagevinsten er der for os alle sammen,” siger Charlotte Frejlev Andersen.

To slags zoner

Den politiske aftale skal give alle landets kommuner mulighed for hver at oprette én nulemissionszone, og kommunerne må vælge mellem to typer af zoner: 1) en zone for persontrafik, som gælder privatbiler, motorcykler, knallerter og taxaer, og 2) en zone for al trafik, der også gælder erhvervskøretøjer, varebiler og lastbiler under 12 tons.

Der er altså forskel på, hvor meget trafik de forskellige zoner egentlig udelukker.

”I udkastet til aftalen har både beboeres køretøjer og erhvervskøretøjer mulighed for at blive undtaget. Det får en til at tænke, i nogle områder, hvor meget trafik er der så egentlig tilbage? Hvor stor effekt vil det have?” lyder det fra Charlotte Frejlev Andersen.

”Men på den anden side, i andre steder i verden, hvor der findes lavemissionszoner, eller hvor der er planer om nulemissionszoner, er det en almindelig undtagelse, og det er sådan set fair nok, at folk, der bor i området, ikke skal skifte køretøj fra den ene dag til den anden, men udsættelsen bør have en udløbsdato,” tilføjer hun.

Til gengæld må busser og lastbiler over 12 tons altid køre i nulemissionszonerne – uanset hvilken type zone, kommunen vælger.

”Vi er skeptiske over for, at lastbiler over 12 tons er undtaget,” siger Charlotte Frejlev Andersen.

”De undtager også busser – og omstillingen af busser er faktisk ret langt, i hvert fald for busser i kollektiv trafik. Så lige dem forstår vi ikke, hvorfor skal være undtaget. Det ser vi gerne, de reviderer.”

Hos trafikselskabet Movia, der står for al kollektiv trafik med busser på Sjælland, er halvdelen af busflåden emissionsfri.

Der står i aftaleteksten, at ordningen skal evalueres efter tre år – men de zoner, der bliver oprettet i løbet af de år, er permanente.

”Vi håber, at undtagelserne så bliver afskaffet om tre år,” siger Charlotte Frejlev Andersen.

Kan skubbe til en elektriske omstilling

Der findes allerede miljøzoner i Danmarks fire største byer: København (og Frederiksberg), Aarhus, Aalborg og Odense. Her må der ikke køre gamle dieselbiler uden partikelfiltre, da de forurener luften særlig meget. Her får man altså en bøde, hvis man kører ind i en bil, der ikke er tilladt.

Men nulemissionszoner går skridtet videre. I de zoner, som den nye politiske aftale lægger op til, må der ikke køre fossile køretøjer, altså biler, der kører på benzin og diesel – udover dem, der er undtaget. Til gengæld må der gerne køre elbiler i nulemissionszoner. Elbiler fører nemlig langt fra til den samme mængde af luftforurening, som biler på benzin og diesel gør.

Samtidig kører flere og flere danskere i en elbil. I november blev der solgt flere nye biler med elmotorer end biler med benzin og diesel, antallet af offentlige ladepunkter til elbiler popper op i rekordfart, og der er også flere ellastbiler på de danske veje.

Og nulemissionszoner kan måske føre til endnu flere elbiler.

”Zonerne kan have en katalyserende effekt, fordi det kan være med til at fremme nulemissionskøretøjer,” siger Charlotte Frejlev Andersen og forklarer med et eksempel:

”Hvis der skal leveres varer, og virksomhederne finder ud af, at Middelalderbyen i København bliver en nulemissionszone, men de stadig skal levere varer til butikker i området, og derfor køber en varebil på el, så vil den også køre andre steder end i zonerne. Det er altså en katalysatoreffekt.”

Hvor mange nulemissionszoner, der egentlig kommer til at blive opført, og hvor de kommer til at være, er ikke til at sige endnu. Og det er sandsynligvis ikke alle, der vil være lige glade for at skulle droppe benzinbilen.

”Bilen er blevet tilgodeset i meget høj grad i byplanlægning,” siger Charlotte Frejlev Andersen. ”Når man begynder at gøre op med det, kan det godt skabe lidt skvulp. Men guleroden i den anden ende er jo den bedre luftkvalitet, som jeg også tror kan være med til at skabe opbakning lokalt.”