Grønne tage boomer med en 15-dobling på bare ti år. Hvad kan de?
Der er grønt på toppen af flere og flere bygninger i Danmark. Vi har nu over 10.000 grønne tage i landet. Når vi skal håndtere de massive mængder regn, som vi får i fremtiden, kan de være en del af løsningen.
Forestil dig det her: Du står i vand til knæene, der flyder biler i gaderne og kloakdækslerne, holder ikke til vandpresset, så nu fosser spildevandet ud.
Det var det scenarie, der udspillede sig på Frederiksberg i august, da et voldsomt skybrud ramte Hovedstaden. I centrum af Vejle stod flere gader under vand i februar og i Aarhus trues hele villakvarterer af oversvømmelser.
Den slags voldsomme regnskyl skal vi forvente flere af i fremtiden i følge DMI’s fremtidsscenarier.
Vi skal som samfund derfor til at håndtere langt mere regnvand. Nogle steder laver man store regnvandsbassiner, anlægger regnbede i vejkanten eller udbygger kloakkerne.
Men hvis vi kigger op, så får vi måske øje på et sted, som vi ikke udnytter optimalt: de enorme tagflader, der i dag bare leder regnvandet direkte i kloakken.
En af måderne, man kan udnytte pladsen på tagene, er ved at lave grønne tage. Et grønt tag er et tag med planter, græs eller sedum-mos som tagbelægning. Det gør, at vandet først bliver opsuget og derefter skal sive ned gennem planter og jord, før det ender i kloakken, og det betyder, at kloakken ikke får hele regnskyllet på én gang.
“Når vandet rammer et almindeligt tag, så er vandet i kloakken på få sekunder. Men rammer det et grønt tag, så bliver tempoet sænket – og det er ved skybrud, at det virkelig gør en forskel,” siger Tue Patursson, der er fagekspert i byggeteknik og klimatilpasning hos Videncentret Bolius.
Grønne tage er ikke den eneste løsning på fremtidens klimasikring, men de kan være en brik i det store puslespil, særligt i byerne. Der er kvadratmeterne få, og det er nok ikke lige på tegnebrættet at lave Rådhuspladsen i København om til ét stort regnvandsbassin.
Noget tyder også på, at flere har fået øjnene op for, hvad de grønne tage kan. På ti år er antallet nemlig vokset fra 680 til over 10.000 grønne tage i Danmark.
Skybrud og sedum
I fremtiden bliver problemet med regnvand kun større som følge af klimaforandringerne. Skybruddene og stormfloderne vil også blive voldsommere og ramme langt oftere.
“Vores kloaksystem kan sagtens klare et almindeligt regnvejr. Men når vi har de her skybrud, så vælter det op gennem kældre og ud på vejene,” siger Tue Patursson.
Når regnen siler ned, er der udenfor byerne masser af jord, marker og haver, som kan suge vandet. Men i byerne er pladsen trang og de grønne oaser få, og det kan blive et problem at få vandet væk. Her er der asfalt, fliser og bygninger så langt øjet rækker, og mange tusind liter regnvand kan altså ende med ramme kloakkerne på samme tid.
Her kan et grønt tag virkelig gøre en forskel, når regnbygerne rammer. Det kan man se hos virksomheden Nature Impact, der sælger flest grønne tage med sedum-mos i Danmark.
“Vores målinger viser, at et grønt tag kan holde på op til 20 millimeter regnvand under et skybrud. Det kan forsinke vandets markant og gøre en reel forskel, når kloakkerne ellers ville blive overbelastede,” fortæller Kaspar Berthelsen, der er marketingschef i Nature Impact.
Undersøgelserne, der er lavet af vandmiljøeksperter fra DHI og ingeniørvirksomheden Sweco, viser, at de grønne tage i gennemsnit forsinker 50 procent af den regn, der falder på et år – og om sommeren helt op til 90 procent.
De grønne tage udgør dog stadig kun 0,2 procent af Danmarks samlede tagareal, og Kaspar Berthelsen fortæller, at når arkitekterne før i tiden drømte om grønne tage i byggerierne, så blev det ofte valgt fra på grund af prisen. Sådan er det ikke længere.
“I dag ser vi, at folk er mere villige til at prøve noget nyt, fordi regnvand er blevet et reelt problem,” siger han.
Det er også særligt der, hvor man mangler plads, at der er interesse for tagene, ifølge Kaspar Berthelsen.
“Der er rigtig mange, der har fokus på det her. Vores største projekt er et grønt tag på over 20.000 kvadratmeter til et logistikcenter i Ringsted. De havde ikke plads til flere regnvandsbassiner, så de skulle bruge en løsning på taget. Den slags kommer vi til at se mere af.”
Insektmadpakker på tagene
Som en lille sidegevinst hjælper grønne tage ikke kun mod regnvand. De kan også give insekterne små, grønne åndehuller i byerne, hvor naturen ellers er sparsom, fortæller Berit Rørbøl, der er uddannet landskabsarkitekt og er haveekspert hos Videnscentret Bolius.
“En bred vifte af mindre, flyvende insekter og bier er utroligt glade for de grønne tage. Det er som kæmpestore madpakker, der er spredt rundt i byen.”
Hun forklarer, at sedumtage ikke giver levesteder i klassisk forstand, men at de stadig gør en forskel.
“Et sedumtag er meget ensartet, så det er lidt mere begrænset i biodiversiteten. Men lige så snart der bare vokser en lille smule af et eller andet, så har man allerede øget biodiversiteten.”
De grønne tage kan altså være som små pitstops gennem byen for insekter og fugle.
“Hvis man prøver at tænke som en bi eller en fugl, så vil man se alle de her grønne tage, når man flyver rundt. Hvis vi får mange, kan de blive til grønne korridorer, som insekter og fugle kan bruge til at bevæge sig gennem byen,” fortæller hun.