Byerne trækker i arbejdstøjet for bæredygtighed
Både i Danmark og i resten af verden giver byer landene baghjul, når det kommer til den bæredygtige omstilling. Men en ny rapport viser mange ømme punkter i danske byers udvikling.
Denne artikel er støttet af Realdania.
Verden over går ambitiøse byer og lokalsamfund forrest i kampen for bæredygtighed. Stater og regeringer lægger store strategier, men byerne er tættere på de konkrete udfordringer – og står også med konkrete løsninger. Når byerne samler handsken op, kan de virkelig rykke:
Selvom Trump besluttede at trække USA ud af Paris-aftalen, har 250 amerikanske byer alligevel forpligtet sig til at overholde aftalen, herunder storbyer som New York, Los Angeles og Chicago.
Billedet gentager sig verden over, hvor byer går hurtigere og længere end nationalstaterne.
Millionbyen Mumbai forbød sidste år engangsplastik. I Kina er alle Shenzhens 16.000 busser og 22.000 taxier blevet elektriske. San Francisco genbruger og genanvender cirka dobbelt så meget af sit affald som resten af USA. London har introduceret verdens mest ambitiøse miljøzone, der skal halvere partikelforureningen i centrum.
Danske byer viser også muskler
Herhjemme viser vores byer også vejen fremad. København arbejder for at blive CO2-neutral i 2025 – 25 år før vores nationale målsætning. Odense har sænket antallet af hjemløse markant, selvom hjemløsheden stiger på landsplan. Samsø er selvforsynende med vedvarende energi. I Rønne arbejder man mod et totalt stop af affaldsafbrænding i 2032. Sønderborg har reduceret CO2-udledningen med 35 procent på blot 12 år og vil være helt CO2-neutral om 10 år.
Læs også: Fagligt netværk skal sætte skub på en bæredygtig byggesektor
I Danmark er vi er stolte af vores bæredygtige byer. Udenlandske delegationer besøger dem for at lære om cykelfremme, grøn energi og CO2-neutralt byggeri, og ministre, interesseorganisationer og virksomheder har talt om bæredygtig byudvikling som det næste danske eksporteventyr.
Ny rapport: Det halter mange steder
Den dårlige nyhed er, at skal vi have rigtigt bæredygtige byer, så er det ikke nok, at de rykker på nogle få specifikke områder. En ny dansk rapport, Baseline for verdensmålene, om Verdensmål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund har en række tekniske indikatorer til at undersøge byudviklingen i Danmark, og kun fem ud af i alt 20 indikatorer viser en positiv udvikling.
Eksempelvis viser rapporten, at CO2-udledningerne fra transport er steget i perioden 2010-2015, hvor vi ellers har sænket den samlede udledning pr. indbygger. Samtidig falder NOX-partikelforureningen fra trafik og kraftværker kun langsomt og er stadig langt over den tilladte grænse i de danske storbyer – samtidig med at de offentlige udgifter til beskyttelse af luften er faldet.
Rapporten peger også på, at huslejen for almene boliger stiger tre gange så hurtigt som den normale prisudvikling på varer og ydelser. Faktisk bliver vores byer mere og mere indkomstopdelte, så fattige bliver presset ud af storbyerne og hjemløsheden på landsplan er steget med en tredjedel på under 10 år.
Svære dilemmaer
Den nye rapport gør det klart, at bæredygtige byer er mere og andet end supercykelstier og skybrudssikringer. Samtidig peger den også på svære dilemmaer, når man vil designe bæredygtige byer at bo i.
Vores byer skal fx gerne have både bæredygtige, billige boliger og rekreative, grønne fællesområder, og det er svært at veje de to mod hinanden, når de ramler sammen. I København mødte planerne om at bygge 2.400 boliger på Amager Fælled stærke borgerprotester over byggeplaner i byens sidste oprindelige stykke natur, selvom hovedstaden konstant mangler nye boliger.
Læs også: Roskilde er første danske by kun med elbusser
Et andet dilemma står mellem mobilitet og infrastruktur overfor klima og sundhed. SRSF-regeringen prøvede med deres forslag om en betalingsring at presse bilisterne ud af København for at mindske luftforureningen og trængslen i byen, men dengang vandt hensynet til pendlernes mobilitetsvalg over hensynet til Københavns luftkvalitet. På samme måde har regeringens og Dansk Folkepartis nye infrastrukturplan til 112 milliarder kroner affødt en ophedet debat, fordi den fokuserer kraftigt på privatbilisme fremfor kollektiv transport – og der er slet ikke lavet klimaberegninger for de mange nye kilometer motorvej.
Nu ved vi, hvor vi skal rykke os
Den gode nyhed er, at når rapporten sætter fingeren på de ømme punkter i vores forestilling om bæredygtige byer, så ved vi, hvor det er, vi skal skrue op for indsatsen. Danske byer har igen og igen vist, at de kan skubbe forrest på den bæredygtige omstilling, når det kommer til specifikke udfordringer som stormflodssikringer eller grøn energi. Tilbage i 2011 ramte et legendarisk skybrud hovedstadsområdet og forårsagede skader for 6 milliarder kroner. Siden har København igangsat flere end 300 projekter som en del af sin skybrudsplan, der skal sikre byen i fremtiden. Nogle gange skal der rystes op i os, før vi begynder at rykke på os, men der er ikke nogen grund til at vente på en anledning af samme omfang som skybruddet, før vi tager problemerne med huslejestigninger eller partikelforurening seriøst. De danske byer har masser af muskler. Nu skal de bare spændes.