Forskere laver natur-trædesten i byerne: Sjælden bi er set i Danmark for første gang i 109 år

”Vi kan se, at selv med de her relativt små vejbede kan vi understøtte biodiversiteten. Man skal ikke se på dem som nogle isolerede, små steder, men som en vigtig del af byernes grønne infrastruktur” siger Mona C. Bjørn.

Hun fortæller, at bare i vejbedene på en enkelt gade i Odense har de fundet 48 bi-arter. Dertil kommer et væld af sommerfugle, biller og edderkopper, som de stadig er er i gang med et at dokumentere. Og sidste år fandt forskerne en han og en hun af hornmaskebien, som ikke er set i Danmark i 109 år. Forskerne ville undersøge, om planterne i vejbedene i sig selv var et levested for insekter, og havde egentlig ikke de store forventninger til undersøgelsens resultat.

”Fundet af hornmaskebien var selvfølgeligt særligt opsigtsvækkende, men vi var også meget overraskede over den store mangfoldighed i arter,” siger Mona C. Bjørn.

En sjældenhed i byen

Lad os lige træde et skridt tilbage.

Byerne anlægger flere og flere vejbede, ikke bare i Danmark, men også udlandet. Det skyldes, at vi med klimaforandringerne får større og større regnskyl, men størrelsen på kloakkerne følger ikke med. Derfor prøver mange byplanlæggere, kommuner og vandforsyninger at lave ny grøn infrastruktur, der kan håndtere vandmasserne uden behov for dyre og besværlige graveprojekter for at udvide rørene under jorden. Her er LAR-vejbede en løsning, der fungerer som små bassiner, der holder på en masse vand, så kloakkerne bliver aflastet. Det særlige ved anlæggene er, at de indeholder en special jord der hurtigt dræner vandet ned i jorden og væk fra vejene.

De her vejbede er altså primært et beskyttelsesværktøj mod oversvømmelse fra fremtidens – og nutidens - vilde vejr. Men hvis man kigger på dem med en biologs øjne i stedet for en ingeniørs, så er hvert lille bed også en mindre sjældenhed i byerne: Et nyt areal uden asfalt.

”I centrum af gamle og store byer som København og Odense er der begrænsede arealer til en ny, stor park eller et sammenhængende naturområde. Pladsen er ofte optaget. Men her kan LAR-vejbedene bidrage med et nyt netværk af små grønne biotoper og derfor skabe nye muligheder for at understøtte biodiversiteten i byerne,” siger Mona C. Bjørn.

Naturen er presset

Det er der hårdt brug for.

Det er ikke nogen nyhed, at naturen er presset – både globalt og i Danmark, hvor den seneste nationale undersøgelse viser, at der nærmest ikke har været nogen fremgang for biodiversiteten det foregående årti, mens mange steder går den forkerte vej. En anden undersøgelse peger på, at der bliver færre og færre insekter.

Vi er et landbrugsland, 61 procent af de danske arealer ligger under plov, og langt de fleste af markerne er monokultur, der altså bliver dyrket med en enkelt afgrøde, og selvom det betyder, at landmændene nemmere kan optimere dyrkningen og få en større høst, er det skidt for biodiversiteten.

Samtidig optager veje, byer, jernbaner og andet infrastruktur 13 procent af landets areal. Der er ikke meget vild natur tilbage, og selvom skovarealer er næsten fordoblet gennem de sidste 100 år, så er kun 12 procent af skoven urørt. Blot 1,6 procent af Danmark er beskyttede områder.

Så naturen har brug for alt den hjælp, den kan få, siger Mona C. Bjørn.

”Selvfølgelig løser vi ikke kun biodiversitetskrisen i byerne,” understreger hun.

”Men der er natur i dem. Og over hele kloden flytter folk til de større byer, men vi skal gerne undgå, at fortætningen går ud over naturkvaliteten. Der er behov for at sikre, at organismer kan sprede sig i byerne og ikke lever adskilt”.

Det er derfor, at selv små arealer som vejbede er så vigtige. De bliver hver en ekstra trædesten, der er med til at binde byens sammensurium af grønne frimærker som parker, haver og vejtræer sammen.

Udfordringer for planterne

I øjeblikket bliver der anlagt mange vejbede i de større danske byer, fordi de skal ruste sig til fremtidens ekstremregn, siger Mona C. Bjørn.

Udfordringen er så at bruge dem optimalt fra et biodiversitetsperspektiv. Og det er ikke ligetil, man får ikke meget ud af bare at plante tilfældige buske og nogle flotte blomster, så man skal vælge nogle egnede, hjemmehørende planter, der kan understøtte bier, biller og så videre.

Næste udfordring er så, at vejbedene ikke er nemme steder at være plante i. Udover at sikre mod oversvømmelser, bliver de nemlig også brugt til at filtrere regnvandet for skadelige stoffer, så byernes vandrensningsanlæg ikke bliver overbelastede. Når regnvand rammer en vej, bliver det nemlig forurenet med både oliestoffer og tungmetaller, der kommer fra bilerne. Derfor er der nogle specifikke krav til den jord, der ligger i vejbedene, så den kan effektivt kan tilbageholde forurenende stoffer fra regnvandet, den skal blandt andet have en ret høj pH-værdi. Man kan altså ikke bare fylde bedene op med tilfældig muldjord.

Samtidig er vejbedene jo ofte designet til at regnen kan blive drænet hurtigt ned i jorden. Så ofte vil jorden i LAR-bede være knastør, især om sommeren, afbrudt af oversvømmelser efter et regnvejr, hvor vandet kan stå 5-10-20 centimeter op af planterne.

Derfor har forskerne især arbejdet med to forskellige områder. For det første: Kan man finde en ”opskrift” på en jordblanding, der både kan dræne vandet, tilbageholde tungmetaller og oliestoffer ud og så også være et godt vækstmedie for planterne?

Og kan man finde nogle hjemmehørende planter, der både kan trives i de meget specielle vækstbetingelser, der er i et dansk vejbed med både tørkestress og oversvømmelser med jævne mellemrum – og selvfølgelig rent faktisk styrke biodiversiteten?

En kræsen sommerfugl

Arbejdet med at udvikle en jordblanding, der både kan dræne regnvand, filtrere giftige stoffer og samtidig give bedre betingelser for planter, er stadig i gang, siger Mona C. Bjørn.

Men forskerne har netop afsluttet del af projektet med at finde egnede planter og måle betydningen for insekterne, den første forskningsartikel er blevet skrevet og fagfællebedømt, og svaret er altså: Ja, de ydmyge vejbede kan være et effektivt værktøj til at styrke byernes biodiversitet.

Det beviser dokumentationen af de 48 forskellige bi-arter i LAR-vejbedene i Odense. Der var nemlig ikke kun de arter, de havde regnet med at finde i byerne, forklarer Mona C. Bjørn. Fordi de grønne pletter i byerne er et miskmask af forskellige parker og haver, så forventer biologerne ofte at finde insektarter, man kan kalde for ”generalister” – de kan finde føde i mange forskellige planter, der tilfældigvis er i den ene eller anden by.

Men faktisk fandt de også flere specialiserede insekter – altså dem, der altså udelukkende lever af én planteart. Biologerne fandt eksempelvis sommerfuglen seksplettet køllesværmer, der i larvestadiet er meget afhængig af tilstedeværelsen af specifikke ærteblomster som kællingetand, i massevis.

”Så vores resultater viser, at vi kan understøtte betingelser for de mere kræsne arter også,” siger Mona C. Bjørn. ”Det er tegn på, at det virker”.

Næste skridt – udover også at undersøge, hvilke arter af sommerfugle, biller og edderkopper, der har været på besøg – handler om at brede den nye viden ud til de forskellige forvaltninger i de  danske byer, der nu bygger LAR-vejbede.

”Byerne er i gang,” siger Mona C. Bjørn. ”Og med den her naturbaserede metode kan bedene løse flere problemer på én gang”.