Fremtidens motorveje: Supercykelstier er sunde for statskassen
Supercykelstier er cykelpendlernes motorveje og blandt den bedste type infrastruktur, samfundet kan investere i. Nu får flere og flere kommuner øjnene op for potentialet.
Antallet af pendlere på supercykelstierne i hovedstadsområdet har slået rekord i 2020. Hvert år bliver antallet af cyklister på supercykelstierne talt op, og sidste år var der 40 procent flere cyklister på de første otte supercykelstier i forhold til cykeltrafikken, før de blev etableret. Det fortæller Sidsel Birk Hjuler, sekretariatsleder for Supercykelstisamarbejdet, der er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 30 kommuner.
”Det er en rigtig god udvikling, og vi kan se, at investeringerne i cyklisme virker,” siger hun.
Cykelinfrastruktur er en god investering for samfundet, og hvis det bliver taget seriøst af myndigheder og byplanlæggere kan det være en enorm gevinst på stort set alle parametre, når man snakker transport og infrastruktur: Klima, trængsel, pris og sundhed.
I det perspektiv har supercykelstierne en særlig rolle, da de er cyklisternes ”motorveje” – ekstra brede og uden mange lyskryds og andre forhindringer - der gør det nemt at pendle langt mellem bolig og arbejdsplads, også selvom man skal krydse kommunegrænser.
Og flere og flere kommuner og regioner får øjnene op for ideen.
”Vi har rigtig mange supercykelstier på vej, og vi får rigtig mange kommuner med,” siger Sidsel Birk Hjuler.
Potentialet er faktisk enormt. I gennemsnit cykler cyklisterne på supercykelstierne nemlig 11 kilometer hver vej.
”Og 47 procent af arbejdende danskere har max 10 kilometer til deres job,” siger Sidsel Birk Hjuler. ”Så det kan være en bæredygtig løsning for rigtig mange”.
Læs også: 520 millioner kroner til cyklisme er en god start
Sundt for statskassen
Tramp i pedalerne betaler sig. Cykling er sundt – både for den enkelte cyklist og for statskassen. Det er selvfølgelig ikke nogen nyhed, at motion er godt, men Transportministeriet har for nylig genberegnet sundhedseffekterne af cykling. Og det viser sig, at de er mere end dobbelt så store for samfundet, som man hidtil havde regnet med.
Faktisk sparer samfundet mindst 6,35 kroner, hver gang en dansker cykler en kilometer.
Det skyldes den simple ligning, at aktive mennesker bliver mindre syge. Inaktivitet øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes, flere kræftformer, blodpropper, forhøjet blodtryk og så videre.
Og faktisk tager beregningen kun højde for de direkte sundhedseffekter ved at være fysisk aktiv. Men cykling har flere gode effekter for samfundet: Der kommer mindre trængsel, hvis folk tager cyklen i stedet for bilen – altså mindre spildtid i køer, som koster samfundet 26 milliarder kroner om året. Cykler udleder ikke partikelforurening, der hvert år dræber 4200 danskere. Og så er der selvfølgelig klimaeffekten: Transportsektoren udledte i 2017 13,5 millioner tons CO2, og det tal ser ud til at forblivestort set uændret i 2030, viser en analyse fra Klimarådet. Men cykler er emissionsfrie.
Det er altså en helt utrolig god investering at bygge cykelinfrastruktur, der får folk i sadlen.
Læs også: Danmark viser verden vejen til flere cyklister
182 kilometer
Ideen med supercykelstier startede på Københavns rådhus for mere end 10 år siden. Kommunen havde sat sig et mål om, at 50 procent af pendlerturene skulle foregå på cykel, men man indså, at tallet internt i kommunen allerede var højt. Skulle man op på 50 procent, skulle man have nogle af pendlerne, der rejser frem og tilbage mellem nabokommunerne og København, med.
”Så man startede et samarbejde mellem 16 kommuner og Region Hovedstaden om at lave supercykelstier, der gjorde det nemmere at pendle på cykel tværs over kommunegrænser,” siger Sidsel Birk Hjuler.
Efterhånden som supercykelstierne blev anlagt, og pendlerne tog dem til sig, kom flere kommuner rundt om København og i Nordsjælland med i samarbejdet. Supercykelstierne er ikke kun egnede til at fragte folk til og fra København, men også til nabokommunen eller den næste igen, så visionen om rutenettet blev udvidet.
Nu er der 30 kommuner med i samarbejdet med Region Hovedstaden, og den 10. supercykelsti er netop åbnet mellem Roskilde og Egedal, så der nu er i alt 182 rutekilometer at trampe pedaler på. Målet er 850 kilometer i 2030.
Læs også: Pedaler der betaler: Så meget sparer samfundet per cyklet kilometer
Billigste infrastruktur
Cykelstier er blandt den billigste infrastruktur, man kan bygge. Og fordi samfundsgevinsterne ved cyklisme så store, så er supercykelstier faktisk blandt de mest rentable infrastrukturprojekter overhovedet, forklarer Sidsel Birk Hjuler.
Men hvorfor er de så ikke blevet anlagt ved alle Danmarks større byer?
For det første tænker mange politikere stadig på biler, baner, busser og broer, når de skal planlægge infrastruktur. Der er kun 0,7 procent af de statslige trafikinvesteringer, der kommer cyklisterne til gode.
For det andet er det selvfølgelig et spørgsmål om betaling. Hvis der skal anlægges en supercykelsti gennem en lille kommune på vej til en større by, så er det kommunen, der skal betale de måske 10-15 millioner kroner, som den koster. Det kan være et stort udlæg for en kommune, der også skal drive skoler, plejehjem og så videre. Men gevinsten, altså sparede sundhedsudgifter på grund af aktive borgere, ja, den besparelse ender i statskassen.
”Derfor er det også vigtigt, at staten støtter udbygningen cykelinfrastruktur. Alle 10 supercykelstier er kun blevet til noget, fordi der er kommet statsstøtte til dem,” siger Sidsel Birk Hjuler.
Selvom udlægget kan være relativt stort for kommunerne, så spreder interessen sig. Samarbejdet om supercykelstier i Region Hovedstaden er vokset fra 16 til 30 kommuner, og andre dele af landet kommer også med.
”11 kommuner har lige startet et samarbejde om supercykelstier med Region Midtjylland, flere kommuner i Sønderjylland fifler med de samme ideer, og Fyn har lige meldt ud, at de vil være verdens bedste cykel-ø,” siger Sidsel Birk Hjuler.
”Så det bobler derude”.
Læs også: Danske elbusser har foden på speederen: Hurtigste udvikling i EU