Danmarks vikingeborge er kommet på vigtig liste: ”Det er vores fælles historie”
Harald Blåtands gamle ringborge, som ligger spredt i hele landet, fortæller en del af vores danske historie. Den historie er så vigtig, at den nu er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.
Harald Blåtand var på alles læber i begyndelsen af 2000’erne. Der kom teknologien ”blue tooth” nemlig frem, som er opkaldt efter den danske konge. Ligesom Harald Blåtand forenede Danmark og Norge i slutningen af 900-tallet, var det nu muligt at forene telefoner indenfor kort afstand uden en ledning.
Nu er kong Harald Blåtand igen på tale, men denne gang for de ringborge, der tilbage i år 970 og 980 blev bygget flere steder i Danmark, imens han regerede. De fem danske ringborge er nemlig kommet på UNESCOs Verdensarvsliste.
”Det er den ypperste liste, man kan komme på, og ringborgene kommer i selskab med pyramiderne i Egypten og den kinesiske mur,” siger Poul Duedahl, der er professor i historie på Aalborg Universitet og underviser i UNESCOs Verdensarvsliste.
De fem arkæologiske ringborge, Trelleborg, Fyrkat, Nonnebakken, Aggersborg og Borgringen ved Køge, er alle et system af ringformede fæstninger fra vikingetiden, som fortæller historier om magt, handelsruter og geografi i Danmark for over 1.000 år siden.
”Det er en stor bedrift at få optaget de danske vikingeborge som verdensarv. Vi ser tit, at det tager mere end 10 år at blive optaget på listen, og der ligger et enormt stykke arbejde bag,” siger Poul Duedahl.
Men selvom det er vanskeligt og en lang proces, er vikingeborgene ikke den eneste danske verdensarv. Faktisk er de ottende i rækken til at blive optaget på listen efter Jellingemonumenterne, Kronborg slot, byen Christiansfeld i Sønderjylland, Dyrehaven og jagtområderne på Nordsjælland, Roskilde Domkirke, Vadehavet og Stevns Klint.
Der er globalt over 1.000 områder på UNESCOs Verdensarvsliste.
Den fælles arv
Organisationen UNESCO blev oprettet efter anden verdenskrig med henblik på at udbrede kulturforståelse imellem lande og på den måde sikre fred. UNESCO arbejder med uddannelse, videnskab og kultur, og først i 1978 blev Verdensarvslisten oprettet, som er en liste over enestående steder med en særlig kultur- eller naturarv, der skal bevares.
For UNESCO bestemmer ikke over de enkelte områder. Hvis det er billigst at bygge en motorvej igennem en verdensarv, så skaber det ofte stor debat, fordi det netop er optaget på den særlige liste. Det kan avle international fordømmelse foruden konsekvenser for lokalområdet, forklarer Poul Duedahl.
Men det er også en del af bagsiden ved UNESCOs liste.
”Bare se på Venedig, hvor turismen oversvømmer byen. Turisterne begynder at købe lejligheder der, så lokalbefolkningen flytter ud, og dermed forsvinder det lokale miljø, som er vigtigt for byen,” siger han.
Men de fem danske ringborge vil uden tvivl tiltrække flere turister til Danmark, og allerede nu arbejder de forskellige museer, der har ansvaret for borgene sammen om at skabe en fælles fortælling, til når besøgstallene stiger, og højsæsonen bliver længere.