Elge og vilde heste tramper løs på invasive arter
Flere invasive arter volder problemer for den danske biodiversitet, som allerede er i knæ. Men nu viser et indisk naturstudie, at man også i den danske natur kan bruge store og vilde dyr for at øge biodiversiteten.
I Indien går de store indiske elefanter frit rundt i de stedsegrønne skove. Side om side med dem går andre indiske kæmper: vandbøfler, næsehorn og gaur-okser. I verdens største undersøgelse af dyreliv nogensinde, baseret på kameraer i naturen, har man i Indien konkluderet, at de planteædende kæmpedyr kan beskytte lokal natur.
De store dyr beskytter ved at æde og nedtrampe de invasive plantearter, skriver forsker på Aarhus Universitet, Peter F. Gammelby i en pressemeddelelse.
Elge erstatter elefanter
Forskningen fra Indien kan overføres til dansk natur, hvilket nu er sket i et nyt studie fra Aarhus Universitet og Wildlife Institute of India. Her konkluderer man, at hvis der mange planteædende dyr, er der mange indfødte planter og færre invasive planter. Og omvendt. De steder hvor der er mange invasive arter, er der meget få af de store planteædende dyr, skriver Peter F. Gammelby.
Læs ogsåHer er de planter, der kan hjælpe biodiversiteten på vej i din have
Sommeren er over os, og de danske haver er i fuldt flor - men er der sommerfugle, myg og bier? Hvis…
Der konkluderes samtidig, at de dyr, vi har naturligt i Europa, sagtens kan bruges til at få de invasive arter væk. “Vi behøver ikke megaplanteædere til at holde invasive plantearter i skak – vores lidt mindre og mellemstore arter kan have tilsvarende effekter,” fortæller professor Jens-Christian Svenning til Peter F. Gammelby og Aarhus Universitet.
Det danske svar på planteædende kæmper er de lidt mindre dyr som køer, vilde heste, krondyr, elge og bisoner. De store dyr kan, ligesom i den indiske natur, bekæmpe alle invasive arter, som truer biodiversiteten. Alt imens de planter, som gavner naturen, får lov at leve videre uden den ubudne nabo.
Trussel mod naturen
De hjemmehørende planter har udviklet sig til at tåle behandlingen fra de store dyr, da planterne har levet med dem i årtusinder. Netop derfor overlever en kæmpe bjørneklo eller en japansk pileurt, som begge er invasive, ikke en ko eller hest, der overtramper den. Det gør planten hjortetrøst dog, som er en hjemmehørende dansk art.
Grunden til, at for eksempel Japansk pileurt er dårlig for biodiversiteten i Danmark, er, at den vokser så hurtigt, at den overskygger de andre planter, som rent faktisk er gode for biodiversiteten, og at den derved indirekte dræber de planter, den skygger for.
Læs ogsåBorgerne beder om biller og brumbasser: Københavns Kommune har vedtaget strategi for biodiversitet
Med en ny strategi sætter Københavns Kommune mål om at invitere flere store og små skabninger ind…
I deres biodiversitetsaftale fra december 2022 udpeger FN invasive arter som en af de største trusler mod biodiversiteten, skriver Peter F. Gammelby. Angrebet af de ubudne arter er desuden dyrt. I 50 år har man på verdensplan brugt over 120 mia. dollars på at prøve at bekæmpe invasive arter. Men næsten uden held, skriver Peter F. Gammelby til Aarhus Universitet.
Læs også