Vejrudsigt for luftforurening: Nu kan københavnere tjekke udsigten til dårlig luft
Luftforurening er et stort problem, og især i de større byer kan det mærkes. Men med en ny app kan københavnere nu se, hvor luften er frisk og ren– og det er særligt godt for dem, der er sårbare over for luftforurening.
Hvis man har astma, kender man måske fornemmelsen: Lungerne strammer lidt mere end sædvanligt, når man løber langs en trafikeret vej. Til gengæld kan man ofte mærke lettelsen, når man bevæger sig ind i et grønt område fyldt med træer og græs.
Det er ikke bare dårlig kondition eller noget, der foregår i hovedet. Den er god nok. Lider man af lunge- eller en hjertesygdom, vil man med al sandsynlighed opleve ubehag, når man bevæger sig rundt i meget trafikerede områder – især hvis man dyrker motion.
Skylden ligger hos luftforureningen, der rammer personer med astma, KOL, hjertekarsygdomme, gravide og børn med helbredsudfordringer ekstra hårdt. Ifølge Københavns Kommune falder omkring 90.000 borgere ind under den kategori. Derfor har de udviklet appen: Byens Luft.
En app, hvor man kan se den aktuelle status på luftforurening i København og minimere risikoen for at forværre ens symptomer.
”Vi har testet appen af på borgere, der er særligt sårbare over for luftforurening for at se, om de faktisk synes, der var værdi i det, og det synes de,” siger Katrine Schjønning, som er folkesundhedschef i Københavns Kommune.
Udsigt til luftforurening
På mange måder fungerer appen Byens Luft som en vejrudsigt, hvor man kan se, hvor og hvornår luftforureningen vil være høj. Appen giver også en prognose for luftforurening de kommende fire døgn.
Når man åbner appen, ser man et kort over København med prikker. Grønne og gule prikker betyder henholdsvis lav og middel luftforurening – så her kan man bevæge sig frit uden gener. Er de derimod røde eller mørkerøde, er luftforureningen høj til meget høj. Derfor anbefaler appen, at særligt sårbare bevæger sig væk fra meget trafikerede gader i området, og undgår at dyrke hård motion.
Appen er baseret på det man kalder korttidseksponering. Altså eksponering for luftforurening over dage, timer og uger.
Det er DCE – Nationalt Center for Energi og Miljø ved Aarhus Universitet, der leverer data og har bygget indekset for luftforurening på WHO’s retningslinjer for korttidseksponering. Er niveauet lavt, ligger det 50 procent under WHO’s retningslinjer. Er det meget højt, ligger det 50 procent over.
Kortvarigeksponering er daglige variationer i koncentration af luftforurenende stoffer og er meget påvirket af vind og vejr.
”Hvis man forestiller sig gaderne i København, så har man en mængde udledning fra bilerne. Hvis der er fuldstændig vindstille, så kan koncentrationerne opbygges og blive høje, men hvis det nu blæser meget, så blæser udledningerne væk, og koncentrationen bliver lavere. Det er derfor, at vindhastigheden er helt afgørende for, hvor høje koncentrationerne bliver af en given udledning,” forklarer Steen Solvang Jensen, som er seniorforsker i Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Universitet, der leverer data til appen.
Og for de sårbare kan selv ganske kortvarig eksponering være nok til at forværre symptomer og give hovedpine, irriterede øjne og vejrtrækningsbesvær.
Katrine Schjønning understreger dog, at appen skal ses som information, og at man ikke skal lade sig skræmme af prognoserne.
”Selvom man er syg, så skal man stadig ud at bevæge sig, for det er stadig sundere at bruge kroppen, end kortvarigt at blive eksponeret for de luftforureningsniveauer, vi har i København,” siger hun.
Og Steen Solvang Jensen stemmer i:
”Det handler mest om at have viden om, hvordan luftforureningen bliver i morgen, i forhold til at kunne planlægge nogle ting. Eller justere sin medicinering. Det er sådan nogle ting, appen kan hjælpe med.”
Mindre luftforurening?
Spørgsmålet er så, om man ikke kunne bruge ressourcerne på at minimere luftforurening i stedet for at lave en app? Svaret er jo, siger Katrine Schjønning, men det er desværre ikke så lige til.
Luftforurening kan nemlig både komme lokalt og langvejs fra. Lokal luftforurening kommer fra biler på vejene, brændeovne, fly osv. Når luftforurening kommer langvejs fra, kommer det fra andre europæiske lande, som vinden bærer op til os.
”Der er andre europæiske lande, hvor de ikke har de samme retningslinjer i forhold til luftforurening. Så jo, vi kan jo godt gøre noget lokalt, men det kan være svært at gøre noget ved den samlede luftforurening,” siger hun.
København er faktisk rimelig godt med, når det gælder lokal luftforurening. Kun syv procent af for tidlige dødsfald af luftforurening kommer fra lokal luftforurening. De resterende 93 procent skyldes udefrakommende luftforurening.
”Den her baggrundsforurening betyder meget. Altså luftforurening, som kommer langvejs fra. Vi har igennem mange år fået reduceret noget af de lokale kilder, trafikken for eksempel. Så deres bidrag er faldet meget. Så man kan sige, at den her baggrundsforurening betyder mere og mere,” siger Steen Solvang Jensen.
Byens Luft skal derfor ses som et led i en informationsindsats, der giver sårbare viden om luftforurening, og på længere sigt håber Katrine Schjønning, at appen kan få et liv i andre kommuner.
”Man kan jo ikke se luftforurening, så vi ved ikke rigtigt, hvad det er, vi har med at gøre, så det er godt at kunne forklare til borgerne, hvor det er værst,” siger Katrine Schjønning.

Miljøzonerne virker: Renere luft til de danske byboere
Danske miljøzoner kaster resultater af sig. Der er gået under et år siden, miljøzonerne i de…