Tusinde år gammel mose kan nedbringe CO₂
Nu tager Den Danske Naturfond det første skridt mod genetableringsarbejdet af Hals mose – et projekt, som kan skåne klimaet for 1700 tons CO₂ om året.
Den Danske Naturfond, Aalborg Kommune og en lang række donatorer har investeret 17 millioner kroner til at købe Hals Moses 220 hektar land. I starten af 2021 begynder de genopretningsprojektet af området, som skal hæve vandstanden og få mosen tilbage på sit naturlige niveau.
”At vandet vender tilbage til mosen, har en kæmpe effekt - både for dyr – og planteliv men især for vores klima, som vil blive skånet for 1.700 tons CO2 om året - svarende til det årlige CO2-udslip fra ca. 200 danskere,” fortæller Flemming Nielsen, der er direktør for Den Danske Naturfond - en privat, non-profit fond, som arbejder for at forbedre den danske natur.
Det er ikke første gang, at en mose bliver genoprettet i Danmark, men ifølge Flemming Nielsen er projektet alligevel på pionergrund: ”Det første genopretning af en mose, som sker ud fra en klimabegrundelse og ikke alene et naturhensyn, og hvor projektet gennemføres med en privat virksomhed, som ønsker om at levere et positivt klimabidrag.”
CO₂ slugende moser
Hvordan kan en gammel mose være med til at nedbringe vores CO₂ -udledning og give vilde dyr og planter bedre leveforhold?
For at finde forklaringen må vi lidt tilbage i historien. Igennem mere end hundrede år har vi drænet og opdyrket store arealer i Danmark, som tidligere har været lavtliggende moser og enge. Man brugte også den drænede og udtørrede mosejord som brændsel til varme, og mosejord bliver i dag også brugt til spagnum i haver.
Men de drænede moser er det rene gift for vores klima.
”En mose er fyldt med organisk plantemateriale, bl.a. mosser, der opsuger og binder rigtig meget CO₂ fra luften – men kun så længe det er dækket af vand. Når man dræner en mose og fjerner vandet fra mosejorden, så omsættes og nedbrydes det organiske materiale, og der sker en udledning af alt det CO₂, som mosejorden har opsuget fra vores luft, mens det var dækket af vand,” siger Flemming Nielsen, som fortæller, at problemet med CO₂ -udledning fra organisk jord ikke kun er begrænset til Danmark - men et internationalt problem.
Sådan gemmer en mose på CO₂
Historien fortsætter under billederne.
Mosejord er organisk materiale, som kan opsuge CO₂ fra luften.
Det kan dog kun ske, så længe der er vand nok i mosen og mosejorden er dækket af vand. I en sund mose vil det organiske materiale, som for eksempel mos, vokse sig større og opsuge mere og mere CO₂ fra luften år for år.
Når mosen drænes, så forsvinder vandet fra mosen. Den CO₂, som mosejorden har opsuget, mens den var dækket af vand, begynder nu at udledes i atmosfæren.
Nedbringelse af CO₂ på langt sigt
Selvom Hals Mose er en naturlig skabt mose, er der ikke meget sumpet eller moset over det drænede område lige nu - men det vil snart ændre sig. For i løbet af 2021 bliver der lukket for grøfter og sat propper i vandstrømninger, som man i sin tid gravede for at drive vandet væk fra mosen.
”Regn og overfladevand vil få vandstanden i Hals mose til at stige og vil stoppe yderligere nedbrydning af jorden, som lige nu udleder 1700 tons CO₂ om året. Men genopretningen af mosen vil ikke kun stoppe denne udledning, men på sigt også opsuge endnu mere CO₂ fra luften og få de organiske lag i mosen til at vokse igen,” fortæller Flemming Nielsen.
Når vandstanden hæves i mosen, så vokser mos og spagnum og ligger sig lag på lag ovenpå hinanden år for år - og jo mere det vokser, jo mere kulstof og CO2 kan mosen suge ud af luften. Ifølge Flemming Nielsen vil genopretningsprojektet derfor have en reel større effekt over tid, end de 1700 tons, som de nuværende beregningsmodeller når frem til.
Foruden at nedbringe CO₂, vil projektet sikre mere biodiversitet og urørt skov, som vil give en masse levesteder for dyr og planter. Hos Den Danske Naturfond håber man for eksempel, at projektet vil give bedre ynglesteder til tranen, kongeørnen og den sjældne lille flagspætte. Derudover vil Den Danske Naturfond åbne området for besøgende og indrette stier og andre faciliteter, så folk kan gå på opdagelse i det flotte naturområde og opleve alt det spændende ved de danske moser.
Som en del af projektet har Den Danske Naturfond indgået et samarbejde med PostNord, som i de første tre år af projektet har forpligtet sig til at betale 200 kroner pr tons CO₂ - svarende til en million kroner over tre år. PostNord forsøger at hjælpe med at samle ind til projektet, ved at tilbyde deres erhvervskunder ”pakker med omtanke”, hvor man yder et bidrag til klimaet med 10 øre ekstra, når de sender pakker. Pengene går ubeskåret til Hals Mose-projektet og sørger for, at erhvervskunderne kompenserer for den gennemsnitlige CO₂ -udledning for leveringen af deres pakkerforsendelse.
Ifølge Flemming Nielsen er det første gang i Danmark, at en privatvirksomhed og en organisation indgår et partnerskab omkring en klimaindsats i et naturprojekt.