Skovbeviser er den nye julegave

En ny grøn pakke har fundet vej under juletræet i år. Flere danskere giver nemlig skovbeviser i julegave. Det er rigtig gode nyheder for biodiversiteten og klimaet.

Den Danske Naturfond har oplevet et boom i deres salg af skovbeviser og donationer i denne jul. Der har været over en fordobling af salget af skovbeviser i juleperioden sammenlignet med samme periode sidste år, og også en fordobling af donationer i løbet af hele året.

”Vi har haft mere end dobbelt så mange donationer i år. Det betyder, at vi har fået dobbelt så mange penge til at beskytte natur med,” siger Flemming Nielsen, som er direktør hos Den Danske Naturfond.

Det, som Den Danske Naturfond særligt har solgt meget af her i julen, er skovbeviser. Her kan man købe 1 kvadratmeter for 12 kroner.

Læs også: En hær af borgere har kortlagt den almindelige danske natur: Den går fremad

Biodiversitet og klima

Lige nu er kun en til to procent af den danske natur beskyttet og ikke dyrket, skriver Center for makroøkologi, evolution og klima ved Københavns Universitets. Men Europa Kommissionen har besluttet, at ti procent beskyttet natur er det optimale. Derfor er flere skovbeviser gode nyheder for at nå det mål.

Lige nu har fonden beskyttet 42 områder i Danmark, men har planer om mange flere. Det vil betyde, at landbrugsjord og skove, som har været dyrket, bliver omdannet til vild natur. Det er godt for biodiversiteten, forklarer Den Danske Naturfond.

”Det giver bedre biodiversitet, når vi beskytter naturen og lader den udfolde sig naturligt. Både skove, enge og åer får lov til at udvikle sig på sine egne præmisser. Det er vigtigt for overlevelsen af mange planter og truede arter,” siger Flemming Nielsen.

Derudover kan naturbeskyttelse også være med til at stoppe udslip af tonsvis af drivhusgasser, forklarer Flemming Nielsen.

”Når man tager lavtliggende, drænet landbrugsjord, og laver det tilbage til vandområde igen, lægger man låg på store CO2-udledninger,” siger han.

Og Den Danske Naturfond er netop ved at genoprette Hals Mose i Nordjylland, som vil skåne klimaet for hele 1.700 tons CO2 hvert år, estimerer rådgiver firmaet NIRAS. Det svarer til drivhusgasser fra hele 200 danskere.

Hvorvidt fredning af natur, er godt for det danske samfund, kommer dog an på perspektivet, forklarer Jacob Heilmann-Clausen, som er lektor ved Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på GLOBE Insitute, Københavns Universitet.

”Udnyttelse af naturen gennem fiskeri, landbrug og skovbrug har historisk set gjort os rigere, og der er næppe tvivl om at det danske samfund rent materielt vil kunne klare sig uden genskabelse af natur. Men det er ved at gå op for mange, at det er på høje tid igen at give noget tilbage til den natur vi kommer fra, hvis vi ikke vil tabe noget værdifuldt," siger han og tilføjer.

"I forhold til fredning af mere natur i Danmark handler det altså mere om, hvor meget natur vi som mennesker gerne vil leve med, end om at sikre materiel velstand. Desuden har vi har forpligtiget os internationalt til at stoppe naturens tilbagegang også i Danmark” siger Jacob Heilmann-Clausen.

Læs også: Bæverne er faldet til - men ikke altid velkomne

Momentum blandt danskerne stiger

Og det viser sig, at danskerne gerne vil have mere natur, da den store interesse for at bidrage ikke kun er gældende her i julen.

”Vi har kunne mærke et generelt gennembrud hos danskerne. Folk har virkelig taget naturen til sig,” siger Flemming Nielsen.

For første gang har Dansk Naturfond i år kunne frede en hel skov, hvor 100 procent af pengene kom fra køb af skovbeviser. I alt købte 6000 danskere skov, som blev til en fredning af Frejlev Skov på Lolland på 20 hektar.

”Succesen på Lolland viser det momentum, som vi oplever blandt danskerne, og som nu bliver omsat i virkeligheden,” siger Flemming Nielsen.

Læs også: CO2-syndige marker får klima-makeover