”Skoddronningen” bruger dine cigaretskod til at lave kunst på gaden. Men egentlig ville hun hellere være fri
Grundlæggeren af Skodbevægelsen kæmper for at stoppe forureningen med cigaretskod. Og hun har håb for, at kampen kan vindes, selvom problemet er kæmpestort.
Måske lægger du ikke mærke til dem, fordi de længe har været en del af hverdagen. Måske synes du, de er lidt grimme og ulækre, men tænker ikke mere over det. Men cigaretskod er ikke bare grimme – de er også et reelt forureningsproblem.
Skoddene er nemlig ikke lavet af bomuld, som mange tror, men af en form for plastik, der ender i miljøet. Samtidig indeholder de også en række forskellige giftstoffer og tungmetaller, som de har opsuget fra røgen. Og som ender i miljøet, hvis skoddene får lov til at ligge.
Men selvom nogle mennesker er ligeglade, er der også efterhånden også mange, der har fået nok af at se på svineriet og er begyndt at gøre noget for at løse problemet.
Den såkaldte ’Skodbevægelse’ er en upolitisk frivillig forening, der består af almindelige danskere, der vælger at gå ud i deres lokalområde for at fjerne cigaretskod.
Foreningen er egenfinansieret og kører på et meget lille budget, der hovedsageligt betales af stifteren, Bodil Fosgaard.
”Det hele begyndte med, at vi arrangerede en stor skraldeopsamling, hvor det egentlig var meningen, vi ville samle almindeligt plastikaffald” fortæller hun.
150 personer blev inddelt i hold og sendt ud på forskellige ruter.
”De andre var gået lidt i forvejen, og da jeg indhentede dem, kunne jeg ikke forstå, at de ikke var nået ret langt på ruten. Men der var simpelthen så mange cigaretskod på gaden, at de brugte enormt meget tid på at samle dem op. Der gik det op for mig, at det er et kæmpe overset problem. Ikke bare i Danmark men i hele verden”.
Derfor startede hun Skodbevægelsen i 2019.
Danmarks skoddronning
Bodil Fosgaard har nu sagt sit job op for at hellige sig bevægelsen på fuld tid. Hun nøjes ikke med at gå og samle cigaretskod, men rejser også landet rundt for at fortælle om skodproblemerne på skoler, gymnasier og alle andre steder, der byder hende velkommen.
For nylig har hun gennemført det, hun selv kalder ’Tour de Skod’, hvor hun besøgte så mange kommuner, hun kunne nå på to måneder, for at fortælle om Skodbevægelsen. På Instagram er hendes følgere begyndt at kalde hende for ’Danmarks ukronede skoddronning’.
Men selvom det kan lyde som en vits, kommer svaret prompte, når man spørger, hvorfor hun egentlig frivilligt bruger så meget af sin tid på noget, de fleste gerne vil undgå at have noget at gøre med?
”Jeg har et dybfølt ønske om at skabe forandring og gøre en forskel. Rygerne kommer ikke til at ændre adfærd af sig selv, for så havde vi allerede set det ske for længst. Og hvis vi vil have forandring, så nytter det heller ikke at vente på, at politikerne løser problemerne. Så må vi gøre det selv,” slår hun fast.
Hun fortæller, at der er blevet fremsat nogle fantasifulde forslag til at løse skodproblemet. Blandt andet et borgerforslag om at indføre pant på cigaretskod.
Men ifølge Bodil Fosgaard kommer det næppe til at virke i praksis. For grunden til, at det virker at lægge pant på flasker og dåser, er at de jo rent faktisk består af værdifulde råmaterialer som plast, glas og metal, som kan genbruges.
”Omvendt er cigaretskod bare en form for kemisk affald, der har en direkte negativ værdi. De burde klassificeres som farligt affald, ligesom batterier,” siger hun.
Artiklen fortsætter efter billedet
På vej mod to millioner skod
Siden Skodbevægelsen startede, har i alt 3515 frivillige opsamlet 1.745.018 skod fra de danske gader og fra naturen. Nogle gange arrangerer Skodbevægelsen fælles opsamlingsevents, hvor de går ud med handsker, skraldeposer og opsamlingstang for at fjerne så mange skod som muligt. Men folk arrangerer også nogle gange selv deres egne små events rundt om i landet, og de rapporterer så på Skodbevægelsens hjemmeside, hvor mange skod de har fjernet fra deres lokalområde.
I stedet for at tælle hvert eneste skod, anbefaler bevægelsen, at folk optæller 100 skod i et plastikglas og så ganger op, hvor mange glas de har fyldt.
Men giver det overhovedet mening for privatpersoner at bruge deres fritid på at samle skod op – burde det ikke være en kommunal opgave?
”Engang var jeg ude på en skole for at fortælle om Skodbevægelsen. Så var der en dreng i fjerde klasse, der spurgte, hvorfor han egentlig skulle samle andres affald op, for de smider jo alligevel mere i morgen?”
Hele klassen sad musestille.
”Men så fortalte jeg om engang, hvor en mand kom hen til mig og sagde ’Er det ikke dig, der går og samler skod op? Jeg mødte dig for to måneder siden. Du sagde ikke noget, men siden jeg så hvad I lavede, har jeg ikke smidt flere skod, og jeg plejede faktisk bare at smide dem fra mig’ ”.
Skodkunst skaber opsigt – ’men nogle få bliver skidesure’
Bevægelsen samler tusindvis af cigaretskod op fra danske gader, men nøjes ikke med at smide affaldet ud. I stedet gemmer de mange tusind skod og bruger dem som råmateriale til at lave ”skodkunst” i danske byer.
Et skodværk består af tusindvis af cigaretskod, som bliver lagt på gaden, så skoddene former forskellige billeder, symboler og tekst. Ofte er teksten lidt sarkastisk og dobbelttydig. For eksempel, når der står ”Is this yours?” Som om, de mange skod spørger rygerne: Er nogen af disse skod måske dine?
Nogle gange er det Bodil Fosgaard selv, der designer værkerne. Andre gange udfører hun dem sammen med forskellige frivillige. Blandt andet amerikanske udvekslingsstuderende. Formålet er at lave en happening, som kan gøre problemet tydeligt for folk. Og det lykkes ofte at skabe stor interesse.
”Når vi laver skodværker, kommer der altid en masse nysgerrige folk og spørger, hvad vi laver. Både danskere og turister. De tager billeder med mobilen og siger ’hvor er det godt, I sætter fokus på det – vi har også problemer med skod hjemme i mit land’.
Der er dog også nogle få, der af en eller anden grund bliver vrede og råber op: ”Få dig et liv!” eller ”Hvis du vil ændre noget, så tag til Kina”. Nogle gange bliver folk pissesure, andre gange siger de ’Gud, hvor har du ret’. Men 99,5 % er meget positive,” fortæller Bodil Fosgaard.
Nogle gange lægger rygerne deres eget skod oven i værket.
”Så får vi os ofte en snak om, hvorfor de gør det. De tror nogle gange, at de hjælper med at bidrage til værket, men jeg fortæller dem, at pointen jo netop er, at skod på gaden er et problem. Jeg vil helst være fri for dem”.
Artiklen fortsætter efter billedet
Politiet gav halv time til at fjerne det hele
Aktivisterne lader skodkunsten ligge på gaden i nogle timer, før de fejer skoddene sammen igen og fjerner dem. De har generelt ikke mødt meget modstand mod projektet, også selvom de sjældent beder om lov til at dække gaden med tusindvis af cigaretskod.
”Jeg har kun én gang haft problemer med politiet. Jeg var næsten færdig med værket, da der kom to politifolk og spurgte, om jeg havde tilladelse. Det havde jeg ikke, så de bad mig fjerne skoddene med det samme eller også ville de give en bøde,” fortæller Fosgaard.
”Jeg spurgte, om de nogensinde havde givet nogen en bøde for at smide et eneste cigaretskod på gaden, og det måtte de indrømme, at det havde de faktisk aldrig gjort. Så sagde de, at de lige ville gå en tur og komme tilbage om en halv time, og så skulle alle skod være væk. Så havde jeg tid til at gøre værket færdigt”.
Den landsdækkende Tour de Skod er nu afsluttet, og de mange skod, bevægelsen har opsamlet, skal bruges til noget særligt. Der er planer om et stort skodværk, der skal omfatte de cirka én million skod, der lige nu ligger og venter i kasser og kældere rundt omkring i Danmark. Et par surprise happenings er på vej, men mere vil hun ikke røbe lige nu.
Derefter vil Bodil Fosgaard lave en aftale med Københavns Kommune om at bortskaffe de mange skod på en forsvarlig måde.
Ikke alt er skod – der er også snus, lightere og e-cigaretter
Selv, hvis det en dag lykkes at vinde kampen mod skoddene, er nye skraldeproblemer på vej. For eksempel er dåser og poser fra snustobak efterhånden blevet et velkendt syn, når de ligger henkastet på gaderne. Og mange rygere er efterhånden gået over til e-cigaretter, hvor man inhalerer nikotindampe uden røg. De efterlader heller ingen skod, men til gengæld små rør med batterier, som folk ofte smider fra sig.
I USA er over halvdelen af e-cigaretter nu af engangstypen, og der sælges hvert år nok af dem til, at de ville nå hele vejen tværs over USA og tilbage igen, hvis man lagde dem op på række. Det viser en rapport fra en sammenslutning af amerikanske græsrodsorganisationer, på baggrund af officielle salgstal for e-cigaretter.
Som sædvanlig er vi i Danmark ikke langt bagefter amerikanerne, når det kommer til nye trends:
”Vi finder allerede mange snusprodukter og som noget forholdsvis nyt er vi også begyndt at finde en masse engangs-e-vapes. Jeg tror, det bliver det næste, vi kommer til at sætte fokus på,” slutter Bodil Fosgaard.