”De der små sataner” - På seks uger opsamlede 762 danskere tusindvis af plastikkugler fra stranden

Ude i det danske sommerland har mange danskere brugt ferien på andet end at nyde solen. Mange har også deltaget i det årlige nordjyske event Race for Oceans, hvor man kombinerer motion langs havet med at samle skrald op for at rense stranden. I år har fokus været på et stort problem, der er svært at få øje på: plastikpellets.

Plastikskrald på stranden kommer i mange former og farver, og det er nemt at få øje på, hvis der ligger et stykke knaldrødt slikpapir eller en kulsort plastikbakke og skvulper i brændingen. Men der er også et andet plastikproblem, som er sværere at få øje på, og som mange ikke engang kender til: de kaldte plastikpellets.

Det er små kugler af plastik, ofte hvide eller gullige, som man bruger som råmateriale til at lave plastikprodukter af. Men inden de kommer så langt, bliver kuglerne ofte fragtet lange afstande med skib, og der sker relativt ofte, at nogle af plastikkuglerne ryger overbord undervejs. For eksempel, når et fragtskib taber en container.

Plastikkuglerne ender så i sandet inde på stranden, og i år har Race for Oceans haft fokus på at finde og samle de små kugler op. I alt har sommerturister og lokale nordjyder samlet i alt 19.067 plastpellets ved håndkraft.

"De er opsamlet én for én, og det svarer i alt til ca. 572 gram. De fylder ikke særligt meget, men det en kæmpe indsats, som vi sammen har præsteret denne sommer", siger Race for Oceans-initiativtageren Signe Simonsen efter denne sommers strandrensningsaktiviteter.

En dråbe i havet men også en øjenåbner

De 572 gram plastik er en mikroskopisk dråbe i havet i forhold til de 160.000 tons plastikkugler, der hvert år ender i havet, ifølge EU-Kommissionens tal. Plastpellets bliver tabt i forbindelse med produktion af plastikprodukter eller under transport, eks. et fragtskib, der taber en container og er derefter skyllet op på stranden.

Alligevel mener Signe Simonsen, at det giver god mening at bruge så mange kræfter på at samle dem op.

”Det har været en øjenåbner for mange at samle plastpellets. De fleste har hørt om mikroplast i havene før, men de kender som regel overhovedet ikke til problemerne med plastpellets. Til vores strandrensninger har de haft mulighed for at komme helt tæt på udfordringen og opleve den med egne sanser direkte i naturen, hvor det sker," siger Signe Simonsen.

”Jeg kan ikke forstå, at de er på min strand. Jeg har aldrig hørt om eller set dem her før, selvom jeg ofte er på stranden,” siger en lokal beboer på Nølev Strand.

En anden frivillig plastsamler kender dog godt til dem. Han sejlede nemlig med fragtskibene tilbage i 60'erne. Dengang blev plastpellets fragtet i store sække, som lå direkte på dækket.

"Ja, de dér små sataner! De fløj jo ud over det hele. Vi kaldte dem rosiner. Der stod jo ’resin’ på poserne".

Resin betyder ’harpiks’ på engelsk, men ordet bruges også om plastik.

”Dem har jeg da set mange gange. Men jeg har aldrig vist, at det var plastik. Jeg troede det var små sten. Men jeg kan da godt se, at det er de plastpellets, nu jeg har haft dem i hænderne,” siger en anden deltager.

Robotter og droner kan måske hjælpe

Signe Simonsen forklarer, at man ofte ikke kan se de små plastikkugler, hvis man bare går en tur langs stranden. Man skal helt ned i “dyreperspektiv” og lede i det løse sand, og her mærker man hurtigt, at det kan gøre lidt ondt i ryggen eller benene, når man sidder og samler dem op.

”Lige dér begynder deltagerne også at forstå, hvor stor udfordringen er, og hvorfor vi aldrig vil komme den til livs med håndkraft," siger Signe Simonsen.

Race for Oceans ønsker at skabe endnu mere fokus på udfordringen om den stigende plastikforurening og Verdensmål 14, der handler om at beskytte livet i havet. Senest har organisationen igangsat et teknologiprojekt, som skal være med til at identificere og opsamle plastpellets og mindre affald på strandene ved hjælp af computer vision (AI), robot- og droneteknologi.