Ny rapport gentænker hele uddannelsessystemet i grøn retning: ”Noget af det mest håbefulde, jeg har været med til”
Bæredygtighed skal tænkes ind i alle niveauer af samfundet, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling og de 17 Verdensmål. Derfor er 80 organisationer gået sammen om at finde løsninger, så uddannelsessystemet kan blive bæredygtigt på tværs af dagtilbud, skoler, voksen- og efteruddannelse.
Der er højt til loftet i auditoriet på Københavns Professionshøjskole. Det er der nødt til at være, når fagfolk, foreninger og NGO’er fra hele uddannelsessystemet skal blive enige om, hvordan bæredygtig udvikling bliver en del af danskeres dannelse. Nu er de største udfordringer og mulige løsninger samlet i rapporten Uddannelse for Bæredygtig Udvikling, der blev overrakt til børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz Theil fredag d. 16. september 2022.
”Det er det største gruppearbejde, jeg nogensinde har været en del af,” fortalte Thomas Ravn Pedersen, der er direktør for Verdens Bedste Nyheder og tovholder for partnerskabsgrupperne på tværs af 80 organisationer. ”Nu har vi lavet lektier, og det er spændende, hvad censor siger til det,” sagde han med et skævt smil rettet mod første række, hvor blandt andet Børne- og undervisningsministeren sidder.
En million elever og studerende
”Skal vi betale regningen?” stod der på et stort banner, der mødte politikere ved indgangen til Christiansborg i marts 2021. Kampagnen Uddannelser for Fremtiden satte bæredygtighed på dagsordenen med et ønske om, at uddannelserne skulle tage fremtiden alvorligt. Ved at uddanne i bæredygtighed, kan alle tage del i den grønne omstilling, så den næste generation ikke står tilbage med regningen. Bag kampagnen var et samarbejde mellem 12 elev- og studenterforeninger, der tilsammen repræsenterede en million danske elever og studerende. Det blev startskuddet til et politisk samråd, hvor Uffe Elbæk (Å) fik til opgave at lave en handlingsplan for et bæredygtigt uddannelsessystem.
I januar 2022 var handlingsplanen klar og entusiasmen fra de 12 personer og organisationer, der stod bag den, var ikke til at tage fejl af. Uddannelsesministeren, Pernille Rosenkrantz-Theil, blev overbevist, og bevilgede støtte til at udvikle otte partnerskabsgrupper, der skulle udforme en rapport om bæredygtige udfordringer i uddannelsessystemet og forslag til konkrete løsninger.
Det er pointer og konklusioner fra det arbejde, der blev præsenteret på Københavns Professionshøjskole, men arbejdsgruppen er siden starten vokset fra 12 til 80 organisationer, og rapporten fra 12 til 232 sider.
”Det er noget af det mest håbefulde, jeg har været med til på Christiansborg,” sagde Uffe Elbæk (Å) om processen bag rapporten. Han genopstiller ikke til næste folketingsvalg, men mener, at projektet om et bæredygtigt uddannelsessystem er den bedste måde at afslutte sin politiske karriere.
Historisk stort samarbejde
Det er første gang i historien, at så mange organisationer er gået sammen om at finde løsninger inden for en offentlig sektor, og på den måde involvere mange aspekter af bæredygtighed.
Ved overrækkelsen forklarede forskellige fagpersoner pointer fra rapporten, og det viste den mangfoldighed og de mange forskellige fagligheder, der ligger til grund for den. ”Nu bliver mit job at forberede lærerne,” sagde en kvinde et par rækker foran, for organisationerne er arbejdet altså kun lige begyndt.
Ambitionerne for denne rapport gælder hele uddannelsessystemet, det handler altså ikke kun om ét universitet eller én børnehave, men om alle de institutioner, der oplyser og danner danskere. Det gælder sygeplejeskolen, omsorgsuddannelser, håndværkere, universitetsuddannelser, handelsskoler, gymnasier, efteruddannelser, aftenkurser og listen kunne fortsætte. Bæredygtighed skal være en del af undervisningen.
Hvem skal nu betale?
I første omgang bevilgede undervisningsministeren penge til at fortsætte arbejdet de næste tre måneder, og hun mindede salens publikum om, at hun håber på en socialdemokratisk regering efter det kommende valg.
Men da det kom til at finansiere det videre arbejde med rapporten, ville hun gerne have at organisationerne også forpligtede sig. ”Hvis vi skal gøre Uddannelse for Bæredygtig Udvikling til virkelighed, så skal der penge på bordet,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil, og fortsatte: ”Vi skal alle have hænderne på kogepladen”.
Den gode stemning blev et øjeblik afbrudt af ministerens udspil, da hun uddybede, at statskassen kan finansiere noget af det, men opfordrede til, at alle 80 organisationer også bidrager til, hvad det kræver at føre anbefalingerne ud i livet. Hertil sagde Nicklas Hakmann, der er ordfører for uddannelse og undervisning hos Alternativet, at det ikke er muligt for alle foreninger at bidrage økonomisk til at fortsætte arbejdet med den nye rapport. Hvordan projektet skal finansieres i det nye år, blev ikke diskuteret yderligere.
Men fra scenen greb Thomas Ravn Pedersen ordet, kiggede fremad og løftede stemningen. Han foreslog at oprette en forening, og smed nogle muligheder ud i auditoriet for at imødekomme Pernille Rosenkrantz-Theil, som efterfølgende sagde, at hun vil arbejde for at implementerer dele af rapporten.
Lige før boblerne blev serveret, og alle parter skulle skåle for den færdige rapport, rejste Uffe Elbæk (Å) sig og sagde med ro i stemmen: ”Hvis I er enige, er det ligegyldigt, hvilken farve regeringen har efter et kommende valg. Så fortsætter det her”.
