Nu kan du stemme på, hvem der skal vinde årets Verdensmålspris

Otte personer og organisationer, der alle har gjort noget helt særligt for Verdensmålene i Danmark, er nominerede til Verdensmålsprisen 2022.

En står i spidsen for en Verdensmålsfestival, der engagerer efterskoleelever i Verdensmålene over hele landet. En har sat sig for at starte Danmarks første mikrospinderi, der forvandler uld, der ellers ville være blevet brændt, om til tøj og andre tekstiler. En inspirerer landets biblioteker til at sætte fokus på Verdensmålene med Herning som forgangsbillede. En anden har stiftet en fond, der på vidt forskellige måder engagerer og uddanner unge i bæredygtighed. En hjælper kvindelige kaffebønder i Kenya, så de selv kan styrke deres små forretninger. Deres kaffebønner bliver nu solgt i Danmark. Endnu en har stået i spidsen for at få Randers Social og Sundhedsskole til prioritere bæredygtighed i dagligdagen til inspiration for andre skoler. En organisation har hjulpet kvinder med flygtninge- og migrantbaggrund til at være med til at designe, udvikle og bruge digitale teknologier. Og endnu en har startet Danmarks første iværksætterbootcamp for unge med handicap, der ellers er ekskluderet fra arbejdsmarkedet.

Alle sammen har de gjort en bemærkelsesværdig indsats for Verdensmålene herhjemme, og er nu med i opløbet til at vinde Verdensmålsprisen.

Verdensmålsprisen bliver uddelt for fjerde gang i 2022. Der er tre kategorier: Inkluderingsprisen, Forandringsprisen og Ildsjæleprisen.

Du kan stemme på de nominerede frem til d. 13. juni. Vinderne bliver afsløret lørdag aften d. 18. juni under Folkemødet 2022 i Verdensmålenes Telt.

Der er nu åbent for nomineringer til Verdensmålsprisen: ”Den gør det mere håndgribeligt, at vi gør en forskel” Læs også
Udgivet

Der er nu åbent for nomineringer til Verdensmålsprisen: ”Den gør det mere håndgribeligt, at vi gør en forskel”

Verdensmålsprisen fejrer dem, der får jord under neglene og svedige pander for Verdensmålene.

Nomineringen er lukket

Tak for jeres nomineringer