Koldt bliver ”hot”: Nu genbruger supermarkeder varme og bidrager til en grønnere fremtid
Danske supermarkeder skærer op mod 75 procent af deres varmeforbrug fra - blot ved at genbruge varmen fra egne køleanlæg. Det sparer energi – og bringer dagligvarebranchen tættere på en fossilfri fremtid.
Den første køledisk, vi møder i SuperBrugsen i Hedehusene, summer lavmælt. Den sorte disk er fyldt med iskolde Redbulls og andre læskedrikke. Samtidig siver en svag varme ud over gulvet og spreder sig mellem kunder og ansatte.
Det lyder måske paradoksalt? Men kulden fra kølediskene producerer faktisk varme.
Prøv at læg hånden på bagsiden af dit eget køleskab. Så vil du kunne mærke, at det ikke føles koldt – men derimod varmt.
Det gør det, fordi måden, det fungerer på, er, at det hele tiden trækker varme væk fra selve køleskabet – og den varme ophobes så omme bag dit køleskab.
Supermarkedernes køleanlæg fungerer på samme måde - de trækker konstant varme væk fra varer og skaber kulde, som holder dine varer kolde. Den varme gik før til spilde ved at havne bag kølediskene i Coops butikker.
Det gør den heldigvis ikke længere. For Coop har et mål: De vil i fremtiden kun bruge overskudsvarme fra deres kølediske til opvarmning af deres butikker – og på den måde spare både energi og CO2-udledning. Og det er der en god grund til.
For selvom Danmark har investeret massivt i vindmøller, Power-to-X og andre vedvarende energikilder, er varmesektoren fortsat en stor udfordring at gøre grøn.
Holder varerne kolde – og kunderne varme
Nicki Pagh Børgesen, som er Coops energichef, viser vej gennem butikken og ned mod parkeringskælderen, omgivet af grå betonmure. En Coop-medarbejder låser en tung dør op og åbner den for os.
Vi træder ind i et lille, brummende rum fyldt med rør og slanger. Midt i rummet står en stor, hårdtarbejdende kompressor. Det anlæg, vi står foran, kaldes et varmegenvindingsanlæg.
Anlægget virker ved at varme noget metal op, når luften suges ud. Anlægget sørger så for, at den luft, man suger ind, kommer forbi samme metal – og på den måde bliver varmet op. Derefter skifter man så den brugte, fugtige, luft ud med frisk, tør, luft – og på den måde bevarer man næsten samme temperatur som før.
“Prøv at lægge hånden her,” siger Nicki Pagh Børgesen og peger på to rør, der går ud fra kompressoren og videre ind i væggen.
Rørene fører hele vejen op i selve butikken, hvor kunderne går og handler. De fryser formentlig ikke, selvom kalenderen siger slut oktober, og der blæser kold vind ind, hver gang butikkens skydedør lukker op og i for SuperBrugsens kunder.
Jeg lægger skiftevis hænderne på rørene og mærker tydeligt forskellen: Det ene føles varmt - det andet koldt.
“Den varme, du mærker på det ene rør, ville tidligere flyve direkte ud til fuglene. Nu sender vi den i stedet ind i radiatorerne,” fortæller Nicki Pagh Børgesen.
Den overskydende varme, som tidligere gik tabt, pumpes nu gennem rør og videre ned i det rum, vi står i. Her komprimeres den - og sendes så tilbage som varme i butikkens radiatorer.
Så varmen der frigives, når en køledisk skal holde din mælk og yoghurt kold, er altså den samme, som holder dig varm, når du handler ind.
Super Supermarkets-projektet viser vejen mod grønnere butikker
I 2017 gik Coop, Danfoss, Dansk Fjernvarme, Teknologisk Institut og Energy Cluster Denmark sammen for at undersøge, hvordan supermarkeder ville kunne genbruge den overskudsvarme, der opstår, når fødevarer køles.
Resultatet blev det såkaldte Super Supermarkets-koncept: En model for intelligent butiksoptimering - som i dag er installeret og implementeret i omkring 60 butikker, landet over.
Hos Energy Cluster Denmark arbejder virksomheder, forskere og myndigheder sammen i kampen for en grønnere fremtid. Det sker ved, at der samarbejdes om udviklingen af grønne energiløsninger og teknologier, som er med til at gøre Danmark til en frontløber i den grønne omstilling.
Siden projektets opstart har Coop reduceret sin CO₂-udledning med hele 75 procent - takket være genvindingsanlæggene.
“Udnyttelse af overskudsvarme er i dag en essentiel del af driften i Coop. Vi bygger ikke flere butikker uden varmegenvindingsanlæg,” fortæller Nicki Pagh Børgesen og indskyder:
“Om vinteren dækker vi, indtil videre, omkring 80 procent af varmebehovet med overskudsvarme – og om sommeren hele 100 procent.“
Konkurrenterne Spar og Meny er også en del af Super Supermarkets - og sammen har kæderne vist, hvordan en enkel idé kan have stor effekt, ved at skubbe dagligvarebranchen tættere på en fossilfri fremtid.
Lotte Gramkow, der er seniorprojektleder hos Energy Cluster Denmark, ser Super Supermarkets som et skoleeksempel på bæredygtig energitænkning:
“Der er allerede betalt for energien – både økonomisk og klimamæssigt. Når vi bruger den to gange, øger vi energieffektiviteten og reducerer samtidig CO₂-udslippet. Det er essensen af bæredygtig energi.”
Potentiale uden for supermarkederne
Teknologien bag Super Supermarkets vil, ifølge Nicki Pagh Børgesen, relativt smertefrit, kunne overføres til hospitaler, fabrikker og datacentre - og alle andre steder, hvor store mængder varme ellers går til spilde.
"Det kræver bare, at de forskellige sektorer er villige til at arbejde på tværs af hinanden," understreger energichefen.
Det findes der allerede flere konkrete eksempler på: Facebooks datacenter i Odense leverer nemlig allerede overskudsvarme til det lokale fjernvarmenet, som borgere i området kan varme sig på. Og i København kobler HOFOR ligeledes overskudsvarme fra Novonesis’ fabrik - et dansk multinationalt bioteknologisk selskab - ind i fjernvarmeværket, hvilket leverer grøn varme til cirka 6.000 københavnske husstande.
Overskudsvarme kan altså, allerede i praksis, kobles til fjernvarmesystemet – og på den måde bidrage til grønnere opvarmning i Danmark.
Udfordringerne med at gøre varme grøn er dog stadig af betydelig størrelse.
Det skyldes blandt andet, at vi, i Danmark, mangler de ressourcer og den arbejdskraft, der skal være til stede, når de grønne løsninger skal implementeres i vores hverdag.
Samtidig er mange af vores nuværende energikilder afhængige af naturens kræfter som sol og vind.
Men ifølge forskere fra Aalborg Universitet kan overskudsvarme i fjernvarmesystemet potentielt komme til at dække op mod 30 procent af det samlede fjernvarmeforbrug i 2045.
Små tiltag – stor forskel
I Coop håber Nicki Pagh Børgesen, at endnu flere virksomheder vil lade sig inspirere af Super Supermarkets-projektet:
“Det er en lille indsats i hver butik, men samlet set gør den en stor forskel – og det bedste er, at alle med køleanlæg kan gøre det samme.”