Slut med slukke-gak-gak: Nu snurrer de danske vindmøller også, når det blæser for meget
Indtil i sommers kunne danske vindmølle-ejere få penge for at slukke for deres vindmøller i blæsevejr. Det betød en masse stoppet vindenergi. Nye regler har fået møllerne til at dreje igen.
Danmark er det land i verden, hvor den største andel af strømmen i stikkontakten kommer fra vindmøller.
Vi har gode vindressourcer – og en hel masse møller.
Derfor skulle man også tro, at vindmøllerne drejede ekstra lystigt, når det virkelig blæste. Men indtil sommeren sidste år kunne man i visse dele af landet se det modsatte: Når det blæste meget, så stod vindmøllerne stille.
Det var spild af god, grøn energi i vinden, der blæste u-høstet forbi.
Tidligere var det op mod 1.000 GWh strømproduktion fra danske vindmøller, der blev stoppet om året – eller knap fire procent af det samlede danske elforbrug. Det svarer til groft sagt til, at man lukkede og slukkede for mere end halvdelen af den gigantiske havvindmøllepark Horns Rev 3 i et år.
Men nu er problemet blevet fikset. I hvert fald i første omgang.
I sidste halvår af 2023 var omfanget nede på mellem 0 og 10 GWh, anslår Energinet, den offentlige virksomhed, der driver den danske energiinfrastruktur.
”Det er godt for klimaet og den grønne energiproduktion. Vindmøllerne blev jo ikke sat op for at stå stille”, siger Johannes Bruun, der er afdelingsleder for Elmarked i Energinet.
Knuden er løst
Problemet var kort sagt, at der bliver produceret for meget strøm i forhold til det normale forbrug, når det blæser meget. Som en helt normal del af energisystemet bliver der sendt ”overskydende” strøm til Tyskland, når de jyske møller producerer for meget – ligesom Danmark også importerer strøm fra fx Norge og Sverige, når vi har brug for det.
Men fordi der også er blevet bygget en masse vedvarende energi i Nordtyskland, kommer der en flaskehals mellem den store strømproduktion i Nordtyskland og Danmark og de store byer og industriområder i det sydlige Tyskland. Firkantet sagt har tyskerne simpelthen ikke fået bygget nok højspændingsledninger mellem nord og syd til at følge væksten i solceller og vindmøller.
Så når der virkelig kommer gang i møllerne, må man enten finde på andre steder at sende strømmen hen, andre måder at bruge den overskydende strøm på – eller altså slukke for nogle af dem, som man har gjort indtil videre, forklarer Johannes Bruun.
Og det er de danske møller, der blev slukket, i stedet for de tyske på grund af den måde, som reglerne for det tyske elmarked er skruet sammen på. Det er nemlig sidste udvej for de tyske elproducenter at slukke for deres egne møller. I stedet har de simpelthen betalt de danske energiselskaber for at slukke for nogle af vindmøllerne – eller betalt nogle af danske virksomheder om at skrue op for strømniveauet - så elnettet ikke bliver overbelastet.
Det er den knude, der nu er blevet løst.
Sluk for vandkraft i stedet for vindmøller
I stedet er der nu en ny metode for den såkaldte modhandel, der trådte i kraft sidste år.
Kort sagt er der blevet åbnet op for, hvem der kan byde ind for at hjælpe med at balancere elnettet – enten ved at skue op for forbruget eller skrue ned for produktionen. Før var det kun danske elproducenter, der kunne deltage, men nu kan resten af Norden også være med.
”Så nu kan det eksempelvis være et norsk vandkraftsselskab, der skruer ned for sin strømproduktion. Og når det gør det, så kan man gemme vandet til at lave strøm med til senere, når der så mangler grøn strøm. Men hvis man slukker for vindmøller, så mister man altså muligheden for at producere strøm. Vinden bliver jo ikke gemt til senere,” siger Johannes Bruun fra Energinet.
Samtidig er det blevet nemmere at skrue op for forbruget af strøm, forklarer han. Det gælder især i det danske fjernvarmesystem, hvor der kommer mere og mere strøm ind i systemet. Her bruger de gigantiske, elektriske elkedler og varmepumper til at varme vand op. Og det varme vand kan man gemme i store, isolerede tanke, og så sende ud til folks radiatorer, når der er brug for det. Det betyder, at når der bliver lavet for meget strøm – som er svært at gemme – så kan fjernvarmeselskaberne skrue op og bruge strømmen til at lave varme – som er nemt at gemme.
Alt i alt er det en gevinst for klimaet, mener Johannes Bruun.
”Det nye markeds set-up er en langt bedre løsning for både samfundsøkonomien og klimaet, fordi der nu er mange flere, som kan byde ind og skrue ned eller slukke for elproduktionen”, siger han.
Brug for flere ledninger og mere fleksibilitet
De nye regler har altså virket med det samme – den stoppede produktion fra danske vindmøller er som sagt næsten udryddet, fra omkring 1.000 GWh til 0-10 GWh.
Men selve problemet med et utilstrækkeligt net, der ikke følger med udbygningen af grøn energi, der jo har en svingende produktion, er ikke løst endnu. Jo flere vindmøller og solceller, der bliver en del af den europæiske strømsektor, jo flere perioder vil der være, hvor produktionen er for stor i forhold til forbruget, og der så er brug for at sende det videre til andre steder, hvor de kan bruge strømmen.
Derfor skal både Danmark - og resten af Europa – udbygge elnettet, så vi endnu nemmere kan sende og modtage overskudsstrøm rundt.
”Tyskerne gør faktisk et stort arbejde med at udvide deres net,” siger Johannes Bruun. ”De har et mål om at løse det senest i 2026”. Han peger dog på, at det nok bliver svært – der bliver jo også bygget endnu flere vindmøller og solceller i mellemtiden.
Derfor skal vi også have endnu mere fleksibelt forbrug, hvor forbrugere kan skrue og ned for hvor meget strøm, de kan aftage, præcis som de danske fjernvarmeselskaber med deres elkedler og varmepumper allerede gør.
Her kan de store danske planer om en national Power-to-X-industri være en del af løsningen, siger Johannes Bruun. Power-to-X, PtX, er en måde at lave grønne brændstoffer til fx tankskibe eller potentielt fly ud af strøm. Hvis PtX-industrien bliver indrettet, så produktionen kan skrues op, når det blæser meget, kan man bruge overskudsstrøm til at lave grønne brændstoffer med.
”Lige nu er man i gang med at planlægge PtX-produktionen, og det er ikke sikkert, at det bliver opbygget på denne måde,” siger Johannes Bruun. ”Men vi håber, at det bliver en fleksibel produktion, der jo så kan hjælpe med at balancere systemet, så nettet ikke bliver overbelastet, og man bliver nødt til at skrue ned andre steder”.
Læs også”Ja, i min baghave”: I Lemvig er de vilde med deres nye vindmøller og solceller
På Sydhavnen i Thyborøn skal verdens største vindmølle rejses, og der har ikke været én eneste naboklage…
Læs også
Læs også