Kampen om klimaet skal ikke kun tages ved køledisken

Når der tidligere blev talt om at sænke CO2-udledningen fra fødevaresektoren, var det forbrugerne, der var i centrum. I dag står det klart, at der er brug for ændringer i alle dele af samfundet.

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om, at dansk landbrug skal nedbringe udledningen af drivhusgasser med 55-65 procent frem mod 2030. Den grønne omstilling i fødevaresektoren skal dog gå hurtigt, hvis vi skal nå det inden da. For selvom salget af plantebaserede fødevarer stiger og stiger, og flere danskere vælger kødet fra én til flere gange om ugen, så står fødevaresektoren på en brændende platform. Sammenlignet med andre lande er danskerne stadig blandt dem, der spiser mest kød, og landbruget står for en tredjedel af Danmarks CO2-udledning.

En grønnere måde at producere og forbruge mad bliver derfor en svær nød at knække. Derfor var vigtige stemmer fra fødevaresektoren samlet til et pressemøde på Københavns Universitet 5. april 2022. Heriblandt fødevareministeren, forskere og folk fra fødevareerhvervet. Blandt andet fra Carlsberg, Arla og Naturli’, og mange flere. De skulle samle op på, hvordan fremtidens bæredygtige kost bliver en succes. En af de løsninger, som alle på talerstolen kom ind på, var tværfagligt samarbejde.

Tidligere har der været alt for stort fokus på, hvad individet kunne gøre. For eksempel ved at gennemføre oplysningskampagner. Men hvis vores fødevaresektor skal blive grønnere, så skal der ske meget mere samarbejde mellem hvert enkelt led i værdikæderne fra jord til bord.

”Det er simpelthen ikke nok, at det kun er forbrugeren, der skal gøre noget,” siger Bente Halkier, der er sociolog og Klimarådets ekspert i adfærdsforskning, til pressemødet.

Hun forklarer, at i mange år har det været forbrugeren, der skulle ændre en masse. Spise mere grønt og stoppe med at spise animalske produkter. De kan gøre en del, men den individuelle forbruger kan slet ikke stå alene om den grønne omstilling. Der skal ske noget på et større niveau.

For det er hele kulturen om mad, der skal ændres. Plantebaserede fødevarer skal normaliseres, og det kan de kun, hvis alle er med. Udover at forbrugeren ændrer madvaner, så kan det ske ved at ændre de varer, producenterne leverer og hvilke producenter, der leverer til supermarkederne. Og ved at ændre, hvordan supermarkederne præsenterer klimavenlige varer, for eksempel med en klimamærkning eller ved at placere klimavenlige varer mere synligt. Og så skal der flere politiske tiltag som afgifter på varer med høj CO2-udledning og billigere grønne varer.

Fra rød til grøn

Forbrugerne er dog allerede i gang med deres egen grønne omstilling. Fra 2010 frem til 2021 er der sket et markant fald i forbruget af kød. Det viser tal fra Coops Mad-o-meter, der er Danmarks største undersøgelse af madvaner, trends og tendenser. Mens 85,4 procent i 2010 havde kød eller fjerkræ på aftensmadstallerknen, gjaldt det samme for 80,7 procent ved udgangen af 2021. Det er et markant fald og et udtryk for, at mange tusinder har ændret deres spisevaner.

Faldet er dog langtfra nok, fordi en gennemsnitlig borger i Danmark spiser mere end dobbelt så mange animalske fødevarer som den gennemsnitlige verdensborger og også mere end det europæiske gennemsnit.

Også havredrik bliver revet ud af køledisken. Siden midten af 2010'erne er forbruget af plantebaserede drikke mere end femdoblet. Det betyder dog ikke, at komælk ikke længere bliver solgt i store mængder, men salget er faldende. Det er især de unge, der vender det ryggen.

Derudover er der i de sidste ti år sket en mere end tidobling af danskernes forbrug af kødalternativer, som ikke indeholder kød, og som i en eller anden grad er forarbejdet. Det er for eksempel linsebøffer, plantefars, pålæg og lignende. Der er nemlig sket meget med farven, smagen og teksturen de sidste par år, hvilket har gjort overgangen fra rød til grøn nemmere.

”De, der blev skræmt væk for et par år siden, fordi plantebøffen blev orange, når den blev stegt og faldt fra hinanden, skal turde at prøve plantebaserede madvarer en gang til,” siger Henrik Lund, der er NATURLI's administrerende direktør. Narturli producerer plantebaserede fødevarer og har set en stor stigning i, hvor mange, der køber deres varer.

Forskning peger på, at klimabelastningen fra den globale landbrugsproduktion kan reduceres med cirka 45 procent i 2050, hvis alle verdens borgere fulgte en bæredygtig kost. Men hvis der kun fokuseres på forbrugeren, så taber Danmark hele den grønne omstilling på gulvet, mener aktørerne til pressemødet. For hele 32 procent af samfundets CO2-belastning kommer stadig fra landbruget, og heraf kommer igen to tredjedele fra den animalske produktion. Derfor er det vigtigt, at det bliver en selvfølge, at danskerne vælger en plantebøf i Netto og ikke hakket oksekød.

”Det er først, når det lykkes os at få alle med ombord, at det bliver en succes. Og det skal og kan lykkes,” siger fødevareministeren Rasmus Prehn til pressemødet.

”Men en forudsætning for den grønne omstilling er et meget stærkt teamwork mellem politikere, forskere og fødevareerhvervet. Vi kan løse samfundets problemer ved at samarbejde,”

Og det er teamwork, der skal til, mener Ph.d.-stipendiat Jesper Lee Jyderup, der forsker i, hvordan fødevarepartnerskaber samarbejder om og udvikler idéer til fremtidens bæredygtige madsystemer i byer. Han mener, at partnerskab på tværs af værdikæder har den fordel i forhold til kulturforandring, at flere kan flytte madnormer og rykke på den måde, man gør tingene på i madbranchen.

En grøn revolution

Listen med løsninger til pressemødet er lang. Der skal flere og bedre alternativer til kød. De store kommuner og køkkener skal servere mere grønt og økologisk på eksempelvis skoler og plejehjem. Der skal bevilliges flere penge til grønne projekter. Mere uddannelse i bæredygtigt landbrug, hvor man for eksempel producerer dansk proteinfoder baseret på raffinering af græs, i stedet for at importere soja fra Sydamerika, der er stor årsag til skovrydning, og så skal det være attraktivt for danske landmænd at foretage en omstilling til en mere plantebaseret fødevareproduktion.

Og det allervigtigste er samarbejde mellem politikere, NGO’er, forskere, producenter, virksomheder og alle, der kan være med til at påvirke fødevareproduktionen i den grønne retning. Mange af løsningerne og samarbejderne for eksempel på tværs af værdikæden er allerede i gang, men som Lars Aarup, der er kommunikations- og analysechef for Coop, siger, så skal alle være længere fremme og drive udviklingen.

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget indgået en aftale om, at dansk landbrug skal nedbringe udledningen af drivhusgasser med 55-65 procent frem mod 2030.  Og fødevareminister Rasmus Prehn er optimistisk.

“For mig at se står vi overfor en bioøkonomisk revolution, som kan bane vejen til ny kost og nye smagsoplevelser. Det kan blive sindssygt stort og gå meget hurtigt,” siger han.

”Jeg ser også for mig, at udlandet vil kopiere danske løsninger og dermed vil Danmark for en indflydelse på den globale klimakamp, der rækker langt ud over, hvad vores størrelse berettiger os til”.