Danskere ønsker en solidarisk grøn omstilling
Danske lønmodtagere har grønt på hjernen, men er bekymrede for, om vejen til et mere bæredygtigt samfund kan betyde stigende ulighed.
Der er høj opbakning til den grønne omstilling blandt danske lønmodtagere. En ny rapport fastslår, at hele tre ud af fire danske lønmodtagere er positivt indstillet overfor et samfund, hvor man tænker mere på miljøet, naturen og biodiversiteten. Det er Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), som repræsenterer mere end 1,3 millioner lønmodtagere, der har skrevet rapporten, som bygger på omfattende meningsmålinger og fokusgruppeundersøgelser foretaget af henholdsvis Danmarks Statistik og Epinion.
Opbakningen løber dog parallelt med en bekymring for, at den grønne omstilling ikke bliver socialt retfærdig. For vejen til et grønnere samfund kan betyde stigende priser og jobtab, og den frygt skal man tage seriøst, siger FH.
De peger på Frankrig for at forklare, hvorfor bekymringerne skal tages alvorligt. I Frankrig begyndte tusindvis af fredelige demonstranter iført gule veste at gå på gaderne i efteråret 2018. Det var en reaktion på, at den franske regering ville skrue op for beskatningen af brændstof. De øgede skatter ville ramme de økonomisk og socialt dårligst stillede franskmænd hårdt. Det gik fra at være fredelige demonstrationer til voldsomme gadekampe mellem demonstranter og politi, hvor der blev brugt tåregas, chokgranater og vandkanoner. Adskillige demonstranter, politi- og brandfolk kom til skade.
En EU-undersøgelse viser, at der i Frankrig også var stor opbakning til den grønne omstilling i alle samfundslag. Alligevel opstod ”De gule veste”. For holdningen til den grønne omstilling er ikke sort og hvid, hvor man enten er for eller imod, men mere nuanceret, mener Majbrit Berlau, der er næstformand for FH.
”Rapporten er den første af sin art, der sætter ord på, hvordan man sørger for, at den høje opbakning til grøn omstilling bliver ved. Den afdækker bekymringer, og hvad lønmodtagerne opfatter som vigtige tiltag for, at den grønne omstilling bliver socialt retfærdig,” siger hun.
Det lønmodtagerne især peger på er, at uligheden ikke må stige som følge af den grønne omstilling.
Majbrit Berlau fortæller, at lønmodtagerne ikke kun bekymrer sig om den økonomiske ulighed, men også på den geografiske. Det nytter for eksempel ikke at opfordre til at tage offentlig transport, hvis hele Danmark ikke har ordentlige forbindelser mellem toge og busser.
”Der skal være adgang til lige muligheder for at være en del af den grønne omstilling lige meget, hvorfra man er i landet,” siger hun.
Den grønne omstilling skal være socialt retfærdig
Danskerne har grønt på hjernen, men også en del betænkeligheder. Det er nemlig kun 27 procent af danske lønmodtagere, der mener, at den grønne omstilling er socialt retfærdig i sig selv. Det er dog hele 80 procent, der finder det vigtigt, at der bliver holdt hånd om alle. Selv blandt den tiendedel, der tjener mest, mener 60 procent, at social retfærdighed i grøn omstilling er vigtig.
Omstillingen kan nemlig gå hårdt udover ufaglærte, faglærte og lønmodtagere i landkommuner, står der i rapporten.
De mest udbredte bekymringer er omkostninger, besparelser, prisstigninger og ulighed. Den stærkeste bekymring er derimod, at man mister sit job. Der er få, som frygter at miste arbejdet, men at miste det ville påvirke indstillingen til den grønne omstilling langt mere negativt end for eksempel prisstigninger på eksempelvis dagligvarer.
Det er ikke en ubegrundet bekymring. Det Miljøøkonomiske Råd anslår nemlig i en rapport, at de kommende klimaafgifter vil koste op til 13.000-15.000 job i landbruget og 4.000 i fødevareindustrien på kort sigt. De estimerer dog også, at der vil komme et tilsvarende antal job i mindre klimabelastende brancher, der potentielt kan dække alle de tabte. Ingen af tallene er på nuværende tidspunkt slået fast, men omskoling og efteruddannelser til de mest udsatte lønmodtagere er nødvendigt, hvis de skal have en chance for at få et nyt job i en grønnere branche, mener Majbrit Berlau.
”Den grønne omstilling vil kræve, at nogle job forsvinder og andre opstår. Danmark har et solidarisk ansvar, og det mener lønmodtagerne også, for at skabe åbninger og kompetenceudvikling til de jobs som den grønne omstilling vil bidrage med,” siger hun.
Lønmodtagerne peger også på konkrete løsninger til, hvordan den grønne omstilling ikke sker på bekostning af de mennesker, der skal leve med den: Der skal være nemmere og billigere at tage klimavenlige valg, for eksempel billigere grøntsager, grøn strøm og elbiler. Hjælp til dem, der mister deres arbejde, fordi de havde en arbejdsplads, der ikke gavnede den grønne omstilling. Undervisning, efteruddannelse og kompetenceudvikling i de jobs, der opstår som følge af den grønne omstilling. Og klimaafgifter og afgifter på flyrejser skal bruges til at fremme teknologi, arbejdspladser og lighed.
lønmodtagere i landkommuner, faglærte og ufaglærte er dog mere skeptiske overfor afgifter på forskellige dagligvarer, da de ikke forventer at nedsætte deres forbrug af disse varer så meget som andre.
”Det går jo ikke at miste sit job, hvis der samtidig er prisstigninger på dagligvarer eller utryghed for, om man kan få et nyt job. Vi får jo svar på i rapporten på, hvad der skal til for at skabe tryghed for danskerne i forhold til fortsat opbakning af den grønne omstilling. Så nu er det bare på med arbejdstøjet for politikere, virksomheder og organisationer,” siger Majbrit Berlau.