Interesseret i at forbedre din mentale sundhed og livskvalitet? Så er frivilligt arbejde måske svaret

To timers frivilligt arbejde om ugen. Mere skal der ikke til for at sænke ældres brug af antidepressiv medicin, viser ny forskning, som endnu engang viser sammenhængen mellem frivilligt arbejde og bedre mental sundhed.

For tiden er begrebet longevity på alles læber. Direkte oversat betyder ordet “lang levetid” og forbindes ofte med stramme sundhedsrutiner som kostplaner, iskolde havbade og dyre kosttilskud - alt sammen i jagten på at leve længere og bedre.

Men måske skal longevity-bølgen udvides med noget langt mere lavpraktisk: frivilligt arbejde.

Ny forskning viser nemlig, at bare to timers frivilligt arbejde om ugen mindsker brugen af antidepressiv medicin hos ældre.

“Effekten af antidepressiv medicin er ringere, hvis man ikke supplerer med noget andet. Her viser vores data, at ældre, der kommer i gang med frivilligt arbejde, faktisk nedsænker deres indtag af medicin over tid,” fortæller lektor Hans-Peter Y. Qvist fra Institut for Sociologi og Socialt Arbejde ved Aalborg Universitet.

Sammen med lektor Jeevitha Yogachandiran Qvist har han undersøgt data for ældre, der arbejder mellem 50 og 100 timer årligt som frivillige - svarende til omkring to timer om ugen. Sammenhængen er tydelig: De frivillige nedtrapper deres brug af antidepressiv medicin, når de engagerer sig frivilligt.

Erna Kristoffersen er 77 år og frivillig på et hospice. Hun tager ikke selv antidepressiv medicin, men hun ser en tydelig forskel hos andre frivillige:

“Der sidder mange ældre alene derhjemme på sofaen og er ensomme. Jeg kan se på flere af mine frivillige kollegaer, at de får det bedre, når de kommer i gang med det frivillige arbejde,” fortæller hun.

Modgift mod ensomhed

Ifølge Hans-Peter Y. Qvist skyldes effekten særligt to ting: at man bliver en del af et fællesskab, og at man oplever at gøre en forskel. Det lyder måske enkelt, men netop disse to faktorer ser ud til at kunne måles direkte i de ældres forbrug af antidepressiv medicin.

“Hvis man har mentale udfordringer, kan det skyldes ensomhed eller mangel på social kontakt. De frivillige fællesskaber forebygger, at man sidder alene og udvikler en depression,” siger han.

Forskningsprojektet viser samtidig betydningen af sociale henvisninger - altså at læger henviser deres patienter med depression til et tilbud eller en aktivitet, som en del af behandlingen.

“Ensomhed kan ikke løses med en pille alene. Derfor skal vi tænke i alternativer, og her fungerer frivilligt arbejde som en god vej ind i sociale fællesskaber,” siger han.

Uanset om du arbejder som frivillig i en tøjbutik, serverer i et folkekøkken eller hjælper til på det lokale bibliotek, ser det overraskende nok ikke ud til, at selve typen af frivilligt arbejde gør en forskel.

“Det handler ikke om selve opgaven, men om at være en del af et fællesskab, man værdsætter, og om at opleve, at man kan gøre en forskel,” fortæller Hans-Peter Y. Qvist.

Netop det er drivkraften for Erna Kristoffersen, når hun tager på hospicet for at arbejde frivilligt.

“Jeg er altid i fantastisk godt humør, når jeg kører hjem og har gjort noget for patienterne,” fortæller hun og fortsætter:

“I december skal hjælpe med middagen juleaftensdag. For mange er det sidste gang, de oplever en jul. Det betyder utroligt meget for mig at give dem og deres pårørende den oplevelse og at kunne gøre dem glade,” fortæller hun.

Frivilligt arbejde er sundt - for alle

Det frivillige arbejdes effekt begrænser sig ikke kun til ældre.

Forskningen fra Aalborg Universitet indskriver sig i en lang række studier, der peger på mange fordele ved at engagere sig som frivillig.

Et studie fra 2017 med mere end 40.000 deltagere viser, at frivillige i gennemsnit har et lige så sundt helbred som fem år yngre ikke-frivillige.

Samtidig beretter de frivillige om større tillid – ikke kun til andre mennesker, men også til retsvæsenet, politikere og resten af samfundet.

“Når man stykker andre studier sammen med vores, så begynder vi at se en betydelig sammenhæng mellem frivilligt arbejde og bedre livskvalitet helt generelt,” fortæller Hans-Peter Y. Qvist.

I en tid, hvor mange jagter sundhed gennem optimering, målinger og selvdisciplin, peger forskningen altså på, at noget af det mest effektive er noget af det mest simple: at være en del af et fællesskab og gøre noget godt for andre.