Hvor langt er Danmark med Verdensmålene?

Det er nu fem år siden, at Verdensmålene blev skudt i gang. Verdens Bedste Nyheder giver dig et kort overblik over, hvordan det går med at nå Verdensmålene i Danmark.

Danmark har som alle andre lande i verden forpligtet sig til at arbejde for, at FN’s 17 Verdensmål lykkedes inden 2030. Og i FN’s nyeste Verdensmålsundersøgelse ligger Danmark lunt i svinget i forhold til resten af verden. Ifølge FN ligger Danmark nemlig på andenpladsen over de lande, som er nået mest i mål med de 17 Verdensmål - kun overhalet af Sverige.

Grunden til, at Danmark ligger så højt på listen, er, at Danmark allerede er et meget veludviklet land. Og når man sammenligner med udviklingslande, er det klart, at Danmark er nået længere. Men det betyder ikke, at Danmark skal hvile på laurbærrene - tværtimod.

For ifølge nyeste undersøgelser fra OECD har Danmark faktisk haft tilbagegang siden 2019. Dengang var Danmark for alvor bagud med to mål: mål 12: ansvarligt forbrug og produktion og mål 14: livet i havet. Men i år er Danmark kommet bagud med endnu et mål, som er mål 13: klima indsats.

Læs også: Ny Dokumentar: FN og corona giver håb for fremtiden

For meget forbrug - for lidt genanvendelse
For stort forbrug og produktion er et af de områder, som OECD vurderer, at Danmark har store problemer med. Vi er et meget rigt land, som resulterer i et enormt forbrug og en kæmpe mængde affald. Danmark ligger i den helt høje ende, når det kommer til, hvor meget skrald og affald vi producerer. Selvom vi er blevet bedre til at sortere, er det stadig alt for lidt, der bliver genanvendt.

”Det går fremad. Men simpelthen for langsomt,” siger Sarah Krüger Falk, som er direktør for Global Contact Network, som er Danmark største netværk af bæredygtige virksomheder. Hun fremlagde i mandags Global Contact Networks analyse af verdensmålenes fremgang i forbindelse med en debat om, hvordan det går med verdensmålene i Danmark.

”Vi skal blive bedre til at genbruge affald. Ansvarlige virksomheder ønsker at lovgivning på området. Og faktisk kan affaldet være en ressource,” siger Sarah Krüger Falk.

”Der er kæmpe potentiale for Danmark i den cirkulære økonomi, men det kræver incitamenter og regulering, hvis flere virksomheder skal flytte sig i den retning. Det er vores løsninger, som kan komme ud i verden, men det kræver politisk vilje,” tilføjer hun.

Klimaindsatsen går dårligere end 2019

Selvom Danmark investerer meget i klima, er vi faktisk gået tilbage i forhold til klimaindsatsen i OECD’s undersøgelse. Sarah Krüger Falk forklarer, at det stadig kun er 15 procent af de danske virksomheder, som sætter målsætninger for deres klimaaftryk. Og kun 11 procent af danske virksomheder, måler deres klimaaftryk.

”Det vil sige, at 89 procent af de danske virksomheder slet ikke er gået i gang med at reducere deres klimaaftryk,” siger hun. Og ifølge Sarah Krüger Falk er grunden, at virksomhederne stadig ikke ser en økonomisk fordel ved at være klimavenlige.

”40 procent af virksomhederne ser ikke relevante fordele ved at gå i gang. De nævner lav efterspørgsel som en grund. Det må ikke kunne betale sig at forurene. Det kan ikke være rigtigt. Vi skal have højere ambitioner for klima handling nu,” siger Sarah Krüger Falk.

Læs også: Verdensmålene skal ind i alle ministerier

Livet i de danske have har det ikke godt
Den tredje store sten i skoen for Danmark på vejen mod at leve op til Verdensmålene er mål 14: Livet i havet, vurderer OECD. Danmarks Naturfredningsforening forklarer, at det er især bundtrawling af vores havbund, overfiskeri og for dårlig kvalitet af vandet i vores have, som er de helt store problemer.

Overfiskeri og havbundstrawling har gjort, at torskebestanden i Kattegat er mindsket med 90 procent på 50 år. Samtidig viser tallene at 50 procent af fiskebestandene i Østersøen blev overfisket i 2019, viser tal fra Danmarks Naturfredningsforening.

Derudover indeholder de danske have for mange næringsstoffer, som gør at mange områder oplever problemer med iltsvind. Therese Nissen, som er natur-og miljøpolitisk rådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, forklarede i en artikel sidste år, at landbrugets brug af gødning er en af de største syndere, når det kommer til havkvalitet. Næringsstofferne fra gødningen siver fra markerne ud i vandløb og ender til sidst i havet. Det skaber gode levevilkår for massere af alger, der blandt andet medfører iltsvind, når de dør. Det kan danne områder med en helt død havbund.

”Har man et område, der både er plaget af iltsvind og bundtrawling, så er der mange presfaktorer, der gør, at havbunden aldrig får det godt,” siger Therese Nissen. Hun tilføjer, at en løsning kunne være at lave flere beskyttede havområder.

”Svenskerne er meget langt fremme i forhold til at lave beskyttede havområder. Der er mange restriktioner på, hvad man må dér.”

Så selvom Danmark klarer sig rigtig godt på en række Verdensmål, har vi desværre stadig meget arbejde foran os. De mest påtrængende emner står frem: vi forbruger for meget, mens vi genanvender for lidt, og det danske havmiljø lider.

Læs også: Danmark er gode til verdensmålene, men vi har lang vej igen