Flere hulduer spreder vingerne i Danmark
Den lille fugl hulduen, som normalt gemmer sig i huller i løvskoven, har taget nye ynglesteder i brug og har bredt sig vidt ud over den danske natur.
En af Danmarks duer, hulduen, har spredt sig. Fuglen, som engang kun fandtes i løvskove i Østjylland, på Sydøstfyn og i Nordsjælland, har taget nye ynglesteder i brug rundt omkring i den danske natur, og bestanden er steget.
”Vi er jo glade, når enhver fugl går frem. Det kan tit være på bekostning af andre arter, det er dog ikke tilfældet her. Der er ikke nogen, huldurerne udkonkurrerer,” fortæller Thomas Vikstrøm, der er biolog hos dansk ornitologisk forening, DOF.
Det er svært at sige helt præcist, hvor mange hulduer der findes i Danmark, men flere forskellige undersøgelser peger på, at der kommer flere og flere af dem.
I 2018 blev der lavet en optælling, der viste, at der var 1.100 hulduer i Danmark. Siden da har DOF løbende lavet "punkttællinger." Det siger ikke noget om antal, forklarer Thomas Vikstrøm, men om tendens. De tal viser, at ynglebestanden fra 1987 til 2023 er blevet 8-doblet, og at vinterbestanden, som man har målt siden 2013, er blevet 16-doblet.
Hulduen bor – som navnet indikerer – i huller.
”Det er en af de arter, der afspejler naturkvaliteten af vores skove, for naturkvaliteten måles blandt andet på, hvor meget gammelt og dødt ved, der er. Og det kræver altså gamle og til dels døde træer at have huller i dem,” siger Thomas Vikstrøm.
Hulduens spredning i Jylland
Selvom hulduen findes forskellige steder i Danmark, er det hovedsageligt i Jylland, de har spredt sig ud til nye bosteder. For imens den oprindeligt kun byggede rede i huller i gamle træer, har den lille fugl taget nye metoder i brug.
”På Øerne finder vi stort set stadig kun hulduen i hule træer, som jo er en mangelvare, især når vi kommer op i den størrelse af huller, som hulduen skal have. Men i Jylland er de begyndt at finde alle mulige andre huller såsom kaninhuller i jorden, huller i bygninger, og ligesom det kan være under fiskekasser,” fortæller Thomas Vikstrøm.
”De må åbenbart være smartere i Jylland end på Øerne, for der kan de altså finde ud af at udnytte alle mulige andre huller.”
Desuden kan klimaforandringerne være en bidragende faktor til, hvorfor hulduerne har det lettere. Vintrene er blevet mildere, og det betyder, at hulduen kan yngle hele året rundt, og det har skabt flere af arten. Det mildere vejr betyder også, at landmændene kan pleje markerne hele året rundt, hvilket er godt for hulduen, som elsker at spise rasp. Sidst men ikke mindst er hulduen hårdfør og god til at tilpasse sig.