Fiskeren Mogens fanger masser tang og ingen fisk – og det er ikke så ringe endda
Livet forsvinder fra de danske farvande, men nu er en ny forretningsmulighed dukket op i form af svajende tang under havets overflade. En god mulighed for kystfiskere, mener forsker.
”Det her projekt har gjort, at jeg igen har en grund til at tage ud på vandet,” siger fiskeren Mogens Pedersen
Han er i gang med at holde et oplæg i en lille fiskerestaurant i Havnsø, som ligger på den sjællandske vestkyst. Lokalet er fyldt med folk fra området. Hans kunder, naboer og andre lokale ildsjæle er alle dukket op for at høre om det nye projekt, Mogens Pedersen er med til at sætte i søen.
Mogens Pedersen er nemlig blevet hyret af foreningen Havhøst og foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, der er ved at anlægge en tangmark på to hektar ved Nekselø på den nordvestlige side af Sjælland.
Et farvand som Mogens Pedersen kender rigtig godt. Han har nemlig fisket der i over ti år.
Men efter at der i årevis er drevet rovdrift på fiskeriet og havmiljøet er blevet forurenet mere og mere af næring fra blandt andet landbruget, er det blevet rigtig svært at fange nok fisk. Så da han for tre år siden faldt i snak med stifteren af Havhøst, Joachim Hjerl, om at han måske kunne forvalte en tangmark, var han øjeblikkelig nysgerrig.
De seneste tre år har derfor betydet helt nye havoplevelser for Mogens Pedersen. Han har lært at dyrke, høste og tilberede tang og har oplevet, hvordan høst kan foregå uden at skade havet.
Tang med omtanke
Og det er netop den skånsomme høst og bæredygtige produktion, som er i fokus for Havhøst. For udover, at tang er en sund spise, så hjælper tang med at rense vandet for næringsstoffer.
Når man dyrker tang, kan det gøres på mange forskellige måder. Havhøst dyrker tangen på lange liner – det er en bestemt type snore, der ligger i havoverfladen mellem to bøjer. Fra linerne kan tangen let vokse sig meget stor allerede til første års høst. Hvert tangblad kan blive en til to meter lange, og der kan være mange tangblade på en ti meter lang line.
Udover den nye tangmark ved Havnsø, har Havhøst også anlagt en tangmark ved Korsør, hvor to fiskere allerede er i gang med at dyrke tang.
Rollen som kommerciel distributør/producent er ny for organisationen, som ellers har haft fokus på undervisning og samarbejdet med foreninger. Joachim Hjerl mener dog, at det er nødvendigt at udvide fokusset:
”Vi bliver nødt til at sørge for, at der er nogen, der kan tjene penge på den grønne omstilling – Ja, for ellers tror jeg ikke, at det kommer til at ske,” siger han.
Men det skal gøres på en måde, der også passer på naturen. Havhøst arbejder derfor for at fødevareproduktion skal være regenerativ. Det betyder, at den måde man f.eks. dyrker og høster tang og muslinger på ikke må skade havet. Faktisk skal produktionen helst bidrage til at gøre havet endnu sundere.
Det er et ambitiøst mål, men med netop tang-produktion, rammer de ikke helt ved siden af.
”Tang kan være med til at optage næringsstoffer, særligt kvælstof og fosfor, fra vandet. Og det er jo godt, da vi her i Danmark har alt for mange næringsstoffer i vandet,” siger Annette Bruhn, som er seniorforsker i marin økologi ved Aarhus Universitet.
Derudover dyrker man tangplanterne nær vandoverfladen, så havbunden ikke tager skade, når de høstes.
Det betyder dog ikke, at farvandenes dårlige tilstand kan fikses med gamle fiskerbåde og liner, der hænger tynget af tang i vandoverfladen.
”Hvis vi skulle fjerne al den overskydende næring i danske farvande ved at dyrke tang, så skulle vi næsten have tangmarker over det hele,” forklarer Annette Bruhn.
” Vi kan ikke løse alle havets problemer ved at dyrke tang. Vi skal stoppe med at udlede så meget næring fra land til hav. Men tangdyrkning kan bidrage til at skabe et bedre havmiljø, og lokalt dyrkede bæredygtige fødevarer ”
Så tang fjerner altså ikke CO 2’en fuldstændig, men den tilføjer heller ikke mere til havet. Anette Bruhn mener derfor, at endnu større tangfarme kan være bæredygtigt forsvarlige. Hvis bare man gør det med respekt for naturen.
Det er faktisk ikke kun Havhøst, Mogens Pedersen og Annette Bruhn, som ser potentialet i at dyrke mere tang i de danske farvande. Projektet har nemlig fået én million kroner i støtte fra EU’s Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogram.
Store ændringer kan starte i det små
Men trods de lovende forudsætninger, er Joachim Hjerl stadig lidt spændt på projektet. For hvordan bliver høsten? Og er der overhovedet nogen, der gider at købe det færdigt høstede tang?
”Altså hvis du snakker med dem, der dyrker tang kommercielt, så synes de, at det her projekt er fuldstændig latterligt,” siger Joachim Hjerl.
“De spørger: Hvordan fanden forestiller I jer nogensinde, at noget så småt skal kunne blive til noget, nogen på noget tidspunkt kan tjene penge på?”
Han forstår godt deres pointe. Men det ændrer ikke på, at hvis man vil lave regenerativt havbrug og vil lære, hvordan – og om man kan – dyrke tang på et kommercielt niveau, så må man jo starte i det små:
”Det kræver dygtighed, kundskab, erfaring og alt muligt andet at dyrke tang kommercielt. Men der er kun én måde at få den indsigt og viden på, og det er ved at prøve det af,” siger han.
Derfor kaster Havhøst og Mogens Pedersen sig ud i tangdyrkningseventyret med åbent sind.
Det kan godt være, at Havhøst ikke har meget erfaring på det kommercielle plan, men organisationen har erfaring med at engagere lokale. Noget, der i den grad kan mærkes i den lille fiskerestaurant i Havnsø, hvor de lokales spørgsmål og bekymringer bliver grebet og besvaret af Havhøsts medarbejderne igen og igen.
De lokale er involverede i Havnsø, fordi Mogens Pedersen har inviteret dem. Der kommer nemlig til at gå noget tid, før han kan dyrke på hele det område, han har fået tildelt, så derfor vil han gøre det muligt for de lokale at dyrke til privat brug på en del af området. Hvis de har lyst selvfølgelig.
Det er den ene grund til, at Mogens Pedersen har inviteret de lokale. Den anden er mere personlig:
”Jeg vil gerne dele det her med nogen,” siger han.
Han forklarer, at når han er på vandet og i naturen, så kan han virkelig mærke, hvor fantastisk den er. Og det er noget, han gerne vil sikre sig, at flere får muligheden for at opleve.

Saltvand i håret og muslinger i maven: Havoplevelser skal give danskerne trangen til at kæmpe for livet under overfladen
Det danske havmiljø har det dårligt. Vi hører det igen og igen. Det kan være nemt at skubbe de…