Der er mindre mikroplast i de danske have, end vi troede – og du skal ikke være bekymret for at spise det

Hvis du bekymrer dig om mængden af bittesmå stykker plastik i havet, er der gode nyheder at finde i et nyt studie. Der er nemlig slet ikke så meget mikroplast i danske farvande, som man egentlig har troet. Samtidig er der heller ikke stor risiko for, at det ender på vores tallerkener.

Mikroplast er ikke let at se, men vi ved det godt: Det er fundet stort set over alt i verden. Det er blevet fundet i arktiske sneprøver og på havets dybeste punkt.

Det findes også i havene omkring Danmark, men nu er et nyt, dansk studie kommet med en god nyhed. Der er nemlig slet ikke så meget mikroplast i de danske farvande, som man gik og troede.

“Jeg blev overrasket over, hvor lidt plastik, der var,” fortæller Torkel Gissel Nielsen.

Han er professor i havbiologi ved DTU Aqua, og så er han en af forskerne bag det nye, danske studie. Sammen med en række andre forskere har Torkel Gissel Nielsen undersøgt, hvor meget mikroplast, der er at finde i Kattegat og Skagerrak, og her er konklusionen helt enkel: Mængden af mikroplastik i dansk havvand er meget lav.

I Aarhus Å opsamler en ny intelligent robot affald Læs også
Udgivet

I Aarhus Å opsamler en ny intelligent robot affald

Det sidste halvandet år har en intelligent robot opsamlet 100.000 stykker affald i Aarhus Å.…

Forurening med plastik er et verdensomspændende problem. Ifølge FN’s miljøprogram, UNEP, ender omkring 11 millioner ton plastik i havet hver eneste år - og det tal forventes tredoblet inden 2040. Større stykker plastik i havet er til fare for havdyr som fisk, skildpadder og fugle, når de spiser eller bliver fanget i plastikposer, spøgelsesnet og engangsplastik. Desuden nedbrydes plast ikke naturligt, men bliver til mindre og mindre stykker, som til sidst bliver til mikroplast og altså ender over hele kloden.

Vandlopperne spytter det ud igen

At mængden af mikroplastik i de danske have er lav, er i sig selv en god nyhed, men Torkel Gissel Nielsen kommer med endnu en: Der er nemlig samtidig lille risiko for, at den mikroplast, der findes i de danske have, er en del af vores fødekæde.

“Vi undersøgte mikroplastik på størrelsen mellem 0,3 og 0,01 millimeter, og det interessante er, at de overlapper med plankton. Så det betyder, at de dyr, der lever af plankton, kan komme til at spise det. Det gør vandlopperne – og de er tandhjulet i havets fødekæde,” fortæller Torkel Gissel Nielsen.

Vandlopperne er små krebsdyr, der lever over det hele i vandet, og de udgør en stor del af den kost, fiskene i havet spiser. Derfor er de en vigtig del af at forstå, hvorfor vi ikke skal være bekymrede for at komme til at spise den mikroplast, der findes i vandet. Bekymringen har nemlig været, at mikroplastikken bliver spist af vandlopperne, som bliver spist af fiskene, der ender på vores tallerken – som så betyder, plastikken ender i os. Men studiet peger altså på, det ikke er tilfældet.

Vandlopper er dyrene, der kan få mikroplastik ind i havets fødekæde, fordi de forveksler det med plankton. Her ses vandlopper ved siden et menneskehår. Foto: Jiayi Xu

Overordnet er der to grunde til det:

Først og fremmest betyder den lille mængde mikroplast i havene, at der er langt mere planteplankton for vandlopperne at spise.

I de 14 vandprøver, studiet testede, blev der fundet mellem 11 og 87 stykker mikroplastik per kubikmeter vand. Det svarer til mindre end ét stykke mikroplast per 10 liter vand.

For det andet står flere af forskerne bag et andet studie, hvor de har undersøgt, hvad vandlopper gør, når de kommer til at spise mikroplast. Ifølge Torkel Gissel Nielsen spytter vandlopperne plastikken ud igen i fire ud af fem tilfælde. Desuden fortæller han, at man fra andre studier ved, at hvis vandlopperne ender med at sluge mikroplastikken, så ryger det lige gennem deres system.

De ræser ikke for at komme først, men for at rense stranden Læs også
Udgivet

De ræser ikke for at komme først, men for at rense stranden

Hundredvis af danskere har fjernet mere end to tons plastik fra strandene på den jyske vestkyst i…

“Så punkt ét, der er lille sandsynlighed for, at vandloppen møder mikroplastikken, og punkt to, hvis de spiser det, er der stor sandsynlighed for, at de spytter dem ud igen eller skider dem ud,” siger han.

Det betyder altså, at mikroplastikken ikke ophober sig i vandlopperne, som de større dyr i havet spiser.

Som en porre med sand i

Det er ikke, fordi det kun er vandlopperne, der kan risikere at spise mikroplast. Fiskene gør det også. Torkel Gissel Nielsen har også stået bag undersøgelser af, om der er mikroplastik i fisk fra de danske farvande.

Ph.D.-studerende Gunaalan Kuddithamby forbereder prøver til analyse af indholdet af mikroplastik. Foto: Alvise Vianello

“Vi sprætter hvert år 100 sild, 100 skrubber og 100 hvillinger op. De fleste har et lille stykke plastik i tarmene, men ikke i kødet,” siger han og uddyber:

“Det ligger i tarmene, ikke inde i selve fiskefileten – og vi har jo en kultur, hvor vi ikke spiser fisketarme. Og hvis vi endelig skulle spise det, så sker præcis det samme som hos vandlopperne, så bliver det skidt ud,” siger han og sammenligner det med, at vi mennesker kommer til at spise en porre med sand i.

Bedre beskyttelse af den blå verden Læs også
Udgivet

Bedre beskyttelse af den blå verden

Vi hører ofte om, hvordan havet er ved at blive tømt for fisk og kvalt i plastik. Men der er…

"Det er et fremmedlegeme uden næringsværdi, så det bliver udskilt igen.”

Derfor mener Torkel Gissel Nielsen helt kort, at man ikke skal bekymre sig om at komme til at spise plastik, hvis man får serveret alt godt fra havet.

Plastik er stadig et stort problem

Selvom studiet fra DTU Aqua har fundet, at der er overraskende lidt mikroplastik i de danske have, er plastikforurening stadig et kæmpestort miljøproblem.

"Det er ikke noget, der på nogen måder frikender plastik – også fordi det er sort energi, meget plastik er fremstillet af olie. Der er mange, mange årsager til at reducere brugen af plastik, det er jo all over the world nu. Der er plastik over det hele, det er skræmmende nok i sig selv,” siger Torkel Gissel Nielsen, men tilføjer:

“Men de koncentrationer, vi finder, har ingen effekt på fødekæderne.”