“Et juridisk kærlighedsbrev”: Vi sender en milliard kroner til den gode sag fra graven
Arv til velgørenhed er næsten fordoblet på fem år, og flere danskere vælger at donere en del af deres formue til velgørenhed.
Sidste år døde lidt flere end 58.000 danskere. De efterlader minder, familie og venner, men i stigende grad også en beslutning om, at en del af deres formue skal gå til en velgørende organisation, når de ikke længere selv er her.
I 2024 rundede danskerne nemlig en milepæl: Over én milliard kroner blev testamenteret til velgørende organisationer.
Det er næsten en fordobling på bare fem år, viser de nyeste tal fra ISOBRO, der er indsamlingsorganisationernes brancheorganisation.
“Kigger man fem år tilbage, så er det en markant vækst. Dengang var beløbet 740 millioner kroner – mod 1,3 milliarder kroner i 2024,” siger Charlotte Gade, der er sekretariatschef i De Gode Testamente.
Det Gode Testamente er startet af en række velgørende organisationer og arbejder blandt andet med rådgivning om muligheden for at testamentere til velgørenhed.
Men det er ikke kun de testamenter, hvor velgørenhed får en pose penge, der er blevet flere af.
Antallet af testamenter er mere end fordoblet på bare et par år, fra omkring 50.000 i 2023 til 111.000 i 2025. Flere danskere tager altså stilling til deres arv.
“Det er jo helt klart et udtryk for, at danskerne vil bestemme selv. Og så handler det meget om tryghed. At få orden i penalhuset – både for sig selv og for dem, man efterlader,” fortæller Charlotte Gade.
Hos Det Gode Testamente oplever Charlotte Gade også den øgede interesse for at give en del af ens arv til en god sag, som man brænder for:
“At testamentere noget af ens arv til velgørenhed er også et ønske om at efterlade et personligt aftryk, hvor man træffer et bevidst valg, der afspejler ens værdier.”
Arv hjælper hjerterne
En af højdespringerne, når det kommer til hvilke typer af velgørenhedsorganisationer, der modtager mange penge fra testamenter, er patientforeninger. Beløbet til de typer velgørenhed er steget med cirka 46 procent de seneste fem år, og sidste år var det næsten halvdelen af al arv til velgørenhed, der endte hos dem.
Det mærker de hos Hjerteforeningen, der arbejder til gavn for patienter med hjerte-kar-sygdomme, og deres pårørende,
“Vi kan se en generel stigning i antallet af personer, der vælger at betænke Hjerteforeningen i deres testamente. Der er flere, der har fået øjnene op for, at man også kan støtte velgørenhed gennem sit testamente – det er bare en anden måde at støtte på,” fortæller chefjurist Ann Marie Panduro, der er Hjerteforeningens fagperson på arveområdet.
Hos Hjerteforeningen udgør arveindtægter omkring 32 procent af de samlede indtægter. I 2024 var det et beløb på næsten 60 millioner kroner – 20 millioner mere end året før.
“Indtægter fra arv er faktisk vores største enkeltstående indtægtskilde, og det har det været i mange år”, siger Ann Marie Panduro.
Nogle giver mindre beløb til Hjerteforeningen, mens andre efterlader hele eller store dele af deres formue. Men uanset beløbenes størrelse har det stor betydning, siger hun:
“Det gør en kæmpe forskel for os, fordi det betyder, at vi kan hjælpe de danskere, der lever med en hjertesygdom og deres pårørende.”
Bag beslutningen om at testamentere pengene til Hjerteforeningen ligger der da også ofte personlige erfaringer eller stærke følelser for hjertesagen, fortæller Ann Marie Panduro:
“I dag lever omkring 675.000 danskere med en hjertesygdom. Lægger man deres pårørende til, berører hjerte-kar-sygdommene langt flere.”
En stor tillidserklæring
Når næsten en tredjedel af indtægterne hos Hjerteforeningen kommer fra arv, så skaber det også grobund for at kunne tænke langsigtet, hvordan pengene bedst kommer til gavn.
“På den lange bane har arveindtægterne rigtig stor betydning for vores mulighed for at planlægge projekter. Det kan være i forskningsprojekter, der strækker sig over flere år, i forebyggelsesindsatser eller i patientstøtte,” forklarer Ann Marie Panduro.
Det forpligter at forvalte andres formue og arv til et velgørende formål. Hos Hjerteforeningen er det helt afgørende, at de lever op til testatorernes ønske om, at pengene skal komme andre til gode, selv når de ikke længere er her.
“Vi opfatter det som en kæmpe tillidserklæring, når nogen vælger at betænke os i deres testamente. Det er en meget personlig og privat beslutning, og det skal man respektere,” siger Ann Marie Panduro.
Tabuet om at tale om døden forsvinder
Når flere og flere danskere skriver testamenter og vælger at give noget af deres arv til velgørenhed, så tyder det på, at der er en mindre kulturel bevægelse i gang, mener Charlotte Gade fra Det Gode Testamente:
“Vi ser en bevægelse hen imod, at man tager samtalen om arv i familien, også selvom det kan være svært. Tabuet om at tale om arv og død er måske ikke helt væk, men vi er i hvert fald rigtig, rigtig godt på vej.”
Men selvom milliardbeløbet fra arv til en god sag er rekordhøjt, er det kun omkring tre procent af danskerne, der har skrevet en velgørende organisation ind i deres testamente.
På trods af, at det tal ikke er voldsomt prangende, så mener Charlotte Gade, at der stadig er gode takter at finde:
“Rigtig mange danskere ved i dag, at det er en mulighed at testamentere til velgørenhed. Og ofte handler det ikke om modvilje, hvis man ikke får det gjort, men om at det simpelthen ikke falder en ind, når man sidder og skal lave sit testamente.”
Samtidig understreger hun, at mange danskere også allerede støtter velgørenhed, mens de lever.
Testamentet bliver for nogle en forlængelse af det engagement. Og på den måde også en sidste gerning, der vidner om, hvad der var vigtigt i deres liv, og som de ønsker skal leve videre.
“Det er et juridisk kærlighedsbrev. Man får orden på økonomien, men det bunder jo alt sammen i kærlighed,” siger Charlotte Gade.