Unge drømmer om at løse verdens problemer – nu har de fået modet og værktøjerne til at gøre det

Diskussionslyst og debatmod

Holdet bliver hurtigt sat i gang med forskellige skriveøvelser, så deltagerne får omsat debatredaktørens viden til virkelighed, og bliver trænet i at skærpe deres argumenter.

Mens de unge går ud i små grupper for at tale om deres debatindlæg, så møder jeg 25-årige Mathias Papuga Nørgaard. Han studerer statskundskab, er aktiv i Radikal Ungdom og er især interesseret i at blive en bedre debattør. Han har derfor valgt at følge debatsporet på ugens højskole.

“Jeg har altid godt kunnet lide at diskutere, også med folk, der ikke er enige med mig,” fortæller han. “Men det er vigtigt for mig at lære, hvordan man kommer ud med sit budskab på en sober og saglig måde.”

På Verdensmålsakademiet har han talt med mange om, at man skal turde at møde modstand og uenighed, når man taler højt om verdens problemer. Det har givet ham en tro på, at det rent faktisk er værdifuldt, at unge som han selv tør tage del i den offentlige samtale og byde ind med løsninger.

“Jeg har fået mere mod på at diskutere og tage fat på de svære problemer - også dem, der er komplicerede og mere ømtålelige. Jeg mener, at jeg som ung borger i et rigtig velstående land har noget at bidrage med, og at den unge generation bør byde ind.”

Sin nyerhvervede viden om Verdensmålene tager han med sig tilbage til sin lokalafdeling i Radikal Ungdom i Aarhus, hvor han vil foreslå sin lokalafdeling at indarbejde målene i deres politiske arbejde.

Kreative kampagner for ansvarligt forbrug

Et andet hold har brugt ugen på kreativ kampagneudvikling. Det forløb appellerede til Somaja Nourestani, der allerede har en meningsdanner-uddannelse med sig i bagagen fra Dansk Flygtningehjælp Ungdom, hvor hun desuden er forperson i Odenses lokalafdeling.

På kampagneholdet har deltagerne taget udgangspunkt i Verdensmål nr. 12: Ansvarligt forbrug og produktion. Det er et af de Verdensmål, hvor Danmark halter allermest bagud, og her oplevede Somaja at få en masse ny viden.

“Jeg har lært meget om alt det, der ligger bag vores forbrug og forsyningskæder. Ubevidst har jeg været ret ansvarlig, men det betyder meget rent faktisk at blive bevidst om ens egne forbrugsmønstre,” siger hun.

For den 25-årige socialrådgiver giver viden hende styrke, og hun har fået en ny forståelse for forskellige former for magtstrukturer, og hvad magt betyder.

“Viden er magt. Det er en magt, som ingen kan tage fra dig. Og der er magt i fællesskab, i at stå sammen og i at have et stærkt netværk. Det har jeg lært her.”

Og netværk, det får man. Som Verdensmålsambassadør bliver man nemlig en del af en gruppe på over 240 ambassadører, som over de sidste seks år er blevet uddannet i at arbejde for udbredelse af Verdensmålene.

Da jeg spørger Somaja Nourestani om, hvilken Verdensmålsambassadør, hun bliver, er svaret klart.

“En med en masse power!” siger hun, mens hun griner og slår ud med armene.

Hun fortæller, at ingen idé er for lille, og uddyber:

“Nogle gange kan man godt tænke, at man ikke kan udrette ret meget selv, men det kan man, hvis man gør det i fællesskab. Og så er jeg måske blevet lidt mere rebelsk i min måde at tænke løsninger på.”

Fra magtesløshed til handlekraft

Både Mathias Papuga Hansen og Somaja Nourestani er involveret i frivilligt arbejde eller et politisk parti, men sådan er det ikke nødvendigvis for alle deltagerne på Verdensmålsakademiet.

Karoline Fodgaard Hansen er en af dem, der endnu ikke er engageret i en organisation, men opholdet på akademiet er blevet et startskud til at blive frivillig.

“Jeg vil gerne være et sted, hvor det giver mening. Et sted, hvor jeg kan kæmpe for klimadagsordenen, ligestilling eller fred og retfærdighed.”

Karoline Fodgaard Hansen er en af de unge, jeg taler med, som fortæller om at være ramt af en følelse af modløshed.

Hun ankom til Verdensmålsakademiet med en stor bekymring for den polarisering, som vi ser i verden lige nu, og en følelse af magtesløshed. Hun havde en lyst til bare at gøre et eller andet.

Men hvor starter man?

“For mig nytter det ikke noget bare at sætte mig ned, vente og gøre ingenting. Så er det her i hvert fald et sted at starte,” fortæller hun.

Følelsen af, at det hele også kunne være lige meget, sad fast i hende. Men efter at have mødt en masse andre engagerede unge, så er den forsvundet.

“Jeg har fået en helt anden gejst af at være her. Jeg tror, jeg kom for at få håbet tilbage, og det har jeg fået. Jeg har fået troen på, at det skal nok gå, så længe vi er fælles om det.”

Og håbet, ja, det er helt essentielt, når man skal arbejde for at fremme Verdensmålene og nå ud med sine budskaber.

Så selvom der på Roskilde Festival Højskole i en uge har været fokus på, hvordan man arbejder aktivt på at løse og handle på verdens problemer, så har stemningen ikke været hverken tung eller trist. Tværtimod har ugen styrket både deltagernes faglighed og deres tro på, at de kan gøre en forskel.

Et helt hold nye Verdensmålsambassadører er i hvert fald klar til at formidle håb og gå ud i verden med modet til at ændre den.