Debatten om “jernmarker” raser. Men danskerne kan lide solceller - også dem på landet.
En ny undersøgelse viser, at de fleste danskere ser grønne energiprojekter som en gevinst. På Sydfyn er Inge og Bent Nielsen gået fra at være skeptikere til at bakke op om et solcelleanlæg lige ude foran deres vinduer.
Fra huset på Lundevej, udenfor den lille by Stenstrup på Sydfyn, kan Inge Nielsen se ud over marken, hvor der om få år kan komme et stort solcelleanlæg på 125 hektar. Da hun første gang hørte om planerne, var hun ikke begejstret for at udsigten skulle ændres så drastisk.
“Først tænkte vi: Nej, vi skal ikke have solceller lige på den anden side af vejen. Man forestiller sig de der store, mørke marker.”
Inge og hendes mand, Bent, har boet på Lundevej i 26 år. Udsigten fra køkkenvinduet har budt på både landbrugsmarker og en juletræsplantage i løbet af årene, men tanken om solcellerne var svær at forene sig med.
Men folkene bag projektet - som lodsejerne, der ejer jorden, det lokale energiselskab, der skal forvalte strømmen, og arkitekterne, der tegnet anlægget - har brugt en masse energi på at fortælle om planerne med området. Og det har givet pote.
“Da vi efterfølgende hørte om de grønne områder og beplantningen, der fulgte med, kunne vi godt gå med til det,” siger Inge Nielsen.
I dag hører Inge og Bent til dem, der får solcellerne helt tæt på – og samtidig bakker op om projektet. Og ægteparret på Fyn er ikke alene om den holdning.
En ny undersøgelse, lavet af forskere på Københavns Universitet og Aarhus Universitet, viser, at flertallet af danskerne forventer, at grønne energiprojekter kommer til at være en god ting for deres lokalmiljø – også de danskere, der bor i landkommunerne, og hvor solceller og vindmøller fylder mest i landskabet
Mere end hver tredje dansker enten er positive eller neutrale, når det kommer til energiprojekterne. Det er i landkommunerne, at det højeste antal mener, at projekterne vil påvirke deres område negativt, men selv der, er det under en fjerdedel af beboerne.
Det er selvom modstanden mod de vedvarende energianlæg får meget opmærksomhed i medierne, og præger den politiske dagsorden både nationalt og lokalt, fortæller Andrea Veggerby Lind, der er projektleder hos Københavns Universitet, og står bag undersøgelsen.
“Man kan få et indtryk af, at hvis du bor på landet, så er du uundgåeligt modstander af solcelleanlæg. Men når vi får et bedre billede af det store, tavse flertal, ser vi faktisk at der er flere, der er positive eller neutrale over for projekterne.”
Både politikere og borgere bruger ord som “glasørkener” og “jernmarker”, når de taler negativt om solcelleanlæggene. Og det er især modstanderne, der sætter dagsordenen, mener Inge Nielsen.
“De mest højlydte modstandere her bor mindst en kilometer væk. Det er dem, der fylder i diskussionerne, ikke dem, der skal bo tættest på anlægget,” siger hun.
Når borgere bliver inddraget, vokser opbakningen
Den nye undersøgelse viser også, at mange danskere oplever, at de ikke har indflydelse på lokal klimapolitik. Det er vigtigt at gøre noget ved, hvis man ønsker en større opbakning til den grønne omstilling, siger Andrea Veggerby Lind.
“Vi ved, at det er ekstremt vigtigt, at grønne tiltag opfattes som retfærdige, rimelige, effektive og nødvendige. Men beslutningsprocessen er også vigtig. Hvis man som borger ikke føler sig inkluderet, så vokser utilfredsheden og modstanden.”
Det kunne man for eksempel se udfolde sig i DR-dokumentaren “Ikke i min baghave”, der handler om den massive modstand mod planerne om en solcellepark i Sdr. Vium i Vestjylland.
I skarp kontrast til det står projektet i Lunde. Det er et konkret eksempel på, hvad virker, hvis man gerne vil have de lokale borgere til at engagere sig, og rent faktisk være tilhængere af, at der skal ligge en solcellepark lige ude foran deres køkkenvindue.
Inge og Bent Nielsen fortæller, at de har været på markvandringer, set visualiseringer af området og fået vist skitser af anlægget. De har stillet spørgsmål til projektlederne, og de har haft indflydelse helt ned i detaljen.
“Vi er blevet inddraget lige fra starten af. De har blandt andet spurgt os om, hvilken beplantning vi ønsker os omkring anlægget. At vælge planter kan virke småt – men vi blev lyttet til og blev hørt,” siger hun.
Det var helt afgørende for, at ægteparret nu bakker op om solcelleanlægget, at folkene bag solcelleanlægget var lydhøre og inddrog dem i projektet.
“Vi må alle sammen yde noget til samfundet. Alle kan ikke sige, at det ikke må være i lige netop deres baghave. Placeringen her skåner faktisk flest muligt,” siger Inge Nielsen.
Modstanden fylder mere online end i virkeligheden
På Facebook lever kommentarsporene deres eget liv og påstande, om det lokale solcelleprojekt bliver slynget rundt, uden rod i virkeligheden, fortæller Inge Nielsen.
“Den stemning smitter. Dem, der ikke er involveret eller har sat sig ind i projektet, er alligevel dem, vi hører mest om lokalt – fordi stemningen bliver pisket op på Facebook.”
For Inge Nielsen er der stor forskel mellem det, man læser på de sociale medier og den virkelighed, som man møder, når man er kommende nabo til solcelleprojektet.
“Vi har været til samtlige borgermøder om projektet for at blive oplyst. Man er nødt til at møde op og høre efter. Man kan ikke bare sætte sig i lænestolen og være negativ fra starten uden at sætte sig ind i tingene,” mener hun.
Når Inge Nielsen tænker på fremtiden for det lokale solcelleanlæg, er det ikke bekymringerne, der fylder mest. Tværtimod.
Naboerne ser nemlig flere lokale gevinster for området: Mindre sprøjtning fra landbrugsarealer tæt på vandboringerne, mulighed for mere biodiversitet – og nye, små stier, som børnehaver på udflugt kan bruge, i stedet for at gå ture langs landevejen.
Inge Nielsen håber også, at hun igen vil se dyreliv i området, når beplantningen vokser op og skjuler anlægget. Noget, der ikke er tilfældet nu, hvor området er hegnet ind, og der bliver dyrket juletræer på markerne.
Inge og Bent Nielsen er et eksempel på, at nogen kan ændre deres holdning til vedvarende energianlæg fra modstand til opbakning.
Men de er en del af det stille flertal, der ikke råber højest, men gerne vil den grønne omstilling, hvis de bliver taget alvorligt, inddraget og kan se meningen med projekterne.
“Forskning i udlandet viser, at vi konsekvent undervurderer, hvor mange borgere, der bakker op om klimatiltag. Det er et problem, som vores tal kan være med til at korrigere,” siger Andrea Veggerby Lind.
Kommunalbestyrelsen stemte ja
Mens denne artikel blev til, så mødte 40 demonstranter fra Stenstrup, Lunde og Kirkeby – de kommende nabobyer til anlægget - op til det lokale kommunalbestyrelsesmøde i Svendborg d. 26. november, for at kræve en borgerafstemning om energianlægget.
Trods protester blev forslaget om en borgerafstemning forkastet, men et flertal i kommunalbestyrelsen stemte for at sætte planlægningen af projektet i gang, skriver Fyns Amts Avis.
Nu går kommunen en længere proces i møde, hvor der skal laves miljøvurderinger, ændres i lokalplanen og senere foretages en høring, hvor lokale borgere også kan komme med indvendinger til projektet.
Så selvom projektet nu går ind i næste fase af planlægningen, så er det endnu uvist, om det store vedvarende energianlæg i Lunde bliver realiseret.