”Ja, i min baghave”: I Lemvig er de vilde med deres nye vindmøller og solceller
På Sydhavnen i Thyborøn skal verdens største vindmølle rejses, og der har ikke været én eneste naboklage til kommunen – for vindmøllen ejes af lokalbefolkningen. Den model sætter gang i den grønne omstilling, og kan vise vejen for kommuner over hele landet.
Udbygningen af vedvarende energi går for langsomt, hvis vi skal nå regeringens mål om en 70 procent reduktion af Danmarks CO2-udledning i 2030. Det har været på den politiske dagsorden i årevis, men alligevel blev der i 2023 taget flere vindmøller ned, end der blev sat op.
For at nå målet skal mængden af vedvarende energi i Danmark firedobles før 2030, men der er mange udfordringer i at komme derhen. Politisk bureaukrati og behandlingstider i kommunerne kan gøre processen langsom, men en anden bevægelse sætter også en kæp i hjulet. Nemlig de borgere, der ikke ønsker at have vindmøller og solcelleparker i deres ”baghave”.
For borgerprotester er en stor og voksende udfordring, når det kommer til den grønne omstilling. Faktisk viser tal fra energistyrelsen, at hvert femte vindmølleprojekt på land er blevet droppet siden 2009 på grund af borgerprotester.
Landet over findes der utallige artikler om lokale borgere, der ikke ønsker vindmøller eller solceller som deres nabo, og modstanden har været stigende de sidste 20 år. Kommunerne efterlyste tilbage i 2021 hjælp til at håndtere de mange borgerprotester, og siden er blandt andet Green Power Denmark kommet med anbefalinger til, hvordan lokal opbakning sikres.
Borgerprotester imod udbygning af grøn energi er altså en enorm udfordring.
Men i Lemvig kommune går det fremad. Verdens største vindmølle skal rejses på Thyborøn Havn i efteråret, og der har ikke været én eneste naboklage til kommunen omkring den nye vindmølle. Den er nemlig 100 procent lokalt ejet, så der er en økonomisk gevinst for de borgere, der er påvirket af den grønne omstilling.
”Det lokale ejerskab har en betydning, fordi det giver noget tilbage til borgerne,” siger Steffen Damsgaard (V), der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lemvig kommune.
Verdens største vindmølle
Thyborøn ligger helt ud til Vesterhavet og det blæser. Byen er Vestjyllands nordlige endestation, hvor du kun kan komme længere nordpå, hvis du tager færgen videre til Agger. Den blæsende placering gør Thyborøn til noget nær landets bedste placering til vindmøller.
Tilbage i 2017 blev der rejst fire lokalejede vindmøller i Nissum Bredning i udkanten af Thyborøn, og siden er en ekstra mølle blevet bygget på Sydhavnen. Det er den sidste vindmølle på byens sydhavn, der nu bliver taget ned, og i stedet bygges verdens største vindmølle på samme placering.
Alle de folkeejede vindmøller er rejst af lokale vindmøllelaug, hvor private borgere og lokale investorer køber andele i møllerne, så de tjener penge på den grønne omstilling.
”Der har ikke været en eneste klage over den nye vindmølle,” siger Steffen Damsgaard.
Det er selvom den nye vindmølle bliver 266 meter høj fra fundament til vingespids, som er lige så højt som stolperne på Storebæltsbroen. Men den nye mølle er 100 procent lokalt ejet, og med landets bedste placering, er det også en god investering. Men det er ikke nok i dag, ifølge Steffen Damsgaard.
”Energiprojekter skal bidrage på flere måder til lokalbefolkningen i dag, både de allernærmeste naboer, men også til lokalsamfundet,” siger han.
Fordi det er ikke alle borgere der har mulighed for at købe andele i den store nye vindmølle, og derfor betaler vindmøllelauget penge til en grøn ordning, hvor lokale foreninger og iværksættere efterfølgende kan søge støtte til projekter til gavn for området. På den måde er der også en gevinst til de borgere, der ikke har anparter i vindmøllen. Også 2500 andele er reserveret til tilflyttere, for at tiltrække nye borgere til byen ved Vesterhavet.
Der er i alt 70.490 andele til salg, der hver koster omkring 2500 kr. Man skal være over 18 år for at erhverve sig andel i verdens største vindmølle, og så skal der stå Lemvig kommune på sygesikringskortet.
Folkeejet solcellepark
I den vestjyske kommune er det ikke kun vindmøller lokalbefolkningen er medejere af. Ved landsbyen Bøvlingbjerg, knap 20 kilometer sydvest for Lemvig, blev solcelleparken Høvsøre sat i drift i slutningen af 2022.
”Vi ved jo godt, at der er mange mennesker, der er kede af at have en solcellepark i sin baghave. Men det ændrer på ligningen, hvis man er medejer af det,” siger Torben Antonsen. Han er marketingsansvarlig hos Jysk Energi, som er en forbrugerejet energikoncern med 30.000 andelshavere.
Idéen er, at i stedet for at solcelleparken bliver en gene, bliver det faktisk en indtægtskilde og skaber værdi for lokalområdet. Det er en grundtanke Jysk Energi har taget med fra det, der engang hed køberretsordningen.
”Så er det ikke den der solcellepark, så er det min solcellepark,” slår han fast han.
Solcelleparken Høvsøre er 71 hektar , som svarer til omring 100 fodboldbaner. Halvdelen af parken er ejet af de omkring 700 private investorer, mens den resterende halvdel er ejet af Jysk Energi. Til hele projektet blev indsamlet 220 millioner kroner, og andele kunne dengang købes for 4400 kroner stykket, og så kunne man købe så mange, man ønskede. I dag producerer parken strøm til 12.500 husstande.
LIV-modellen
Helt konkret går modellen ud på, at når Jysk Energi har fundet et stykke jord, der eksempelvis er velegnet til en solcellepark, og har fundet en interesseret lodsejer, starter de en dialog med lokalbefolkningen.
”Vi sætter skilte op på gaden, hvor vi inviterer til et borgermøde, for at høre, hvad borgerne tænker om det,” siger Torben Antonsen.
Nogle gange ligger første udkast på en solcellepark for tæt på landsbyen, eller på en smuk gå-rute, borgerne er glade for, forklarer han.
”Så kan vi eksempelvis fjerne et stykke fra solcellepakken, og tilføje et andet. Der lytter vi enormt meget til borgernes behov og idéer,” siger Torben Antonsen.
Hele den proces foregår før kommunen overhovedet modtager en ansøgning om et vedvarende energiprojekt, for det er vigtigt at have lokal opbakning før projektet når kommunens bord.
Når projektet så bliver godkendt af kommunen, opretter Jysk Energi en hjemmeside, hvor borgere der er interesserede, kan tilmelde sig nyhedsbreve og informationer om projektet.
Derefter holder Jysk Energi endnu et borgermøde, hvor de viser en plan over, hvordan parken kommer til at se ud, hvad den kommer til at koste i alt og prisen for en andel. Men udover, at lokale i Bøvlingbjerg kan købe andele i eksempelvis en solcellepark, bliver der også tilført midler til det lokale foreningsliv. Ved Høvsøre solcellepark blev der oprettet en pulje på 3 millioner.
”Den lokale købmand fik nyt tag og foreninger fik midler til at kunne gøre ting, og forny dele af byen med nogle af de her penge,” siger Torben Antonsen. Og købmandsbutikken er afgørende for, at tiltrække nye beboere til de små landsbyer.
Modstand i Bonnet
Selvom LIV-modellen har virket efter hensigten i flere tilfælde, er det jo ikke alle der er lige begejstrede for de storstilede energiprojekter. I efteråret var der planer om at opføre en solcellepark ved landsbyen Bonnet, 8 kilometer vest for Lemvig, som skabte bekymring blandt byens beboere. 25 husstande stod til at flytte fra deres bolig, og det er en stor del af byen, der huser omkring 200 borgere.
”Folkestemningen var oppe at koge, og borgerne var bange for, hvad der kunne ske med vores lille by,” siger Maria Kiesbye Damborg, som er formand for borgerforeningen i Bonnet.
Derfor ydede borgerne modstand mod projektet, for at få det stoppet.
”Der er en grænse for, hvad kommunens borgere kan tolerere i den grønne omstillings navn,” siger Maria Kiesbye Damborg, og fortsætter, ”hvis de 300 hektar jord, der var påtænkt til projektet skulle fyldes op med solceller, så ville det have betydet en afvikling af vores by.
Hun mener, at hvis der blev opsat solceller rundt om landsbyen, mister man naturen og vidderne. ”Vi bor i Bonnet fordi vi elsker naturen, og vil gerne tiltrække flere til byen. Et projekt af den størrelse ville modsat det formål have betydet en stor affolkning herude” siger hun.
Borgerforeningen havde også netop modtaget 1,75 millioner kroner til at forny fællesområderne i Bonnet, men det virkede lidt lige meget, hvis byen så skulle pakkes ind i solceller, forklarer hun.
Så selvom Jysk Energi brugte LIV-modellen, var dialogen mellem energiselskabet og borgerne i Bonnet ikke vellykket. Borgerne i Bonnet følte sig overset i processen om, hvor solcelleparken skulle placeres. Derfor endte Jysk Energi med at droppe planerne om solceller ved Bonnet, fordi borgerne var imod det.
Maria Kiesbye Damborg mener, at det skal være et krav, at borgerne bliver involveret tidligere i processen, og ville have ønsket, at Jysk Energi havde kontaktet borgerforeningen før de begyndte at banke på døre til solcelleparkens naboer.
”En tidligere og mere konstruktiv dialog, hvor der var givet sikkerhed for, at man var interesseret i både at tale med og lytte til den lokale befolkning, ville måske kunne have givet andre resultater for Jysk Energi i den konkrete sag. Vi er jo ikke imod den grønne omstilling, men da det er os, der skal bo midt i de her projekter, er vi også nødt til at blive inddraget i dem, hvis det skal blive en succes,” siger Maria Kiesbye Damborg.
Torben Antonsen fra Jysk Energi fortæller:
”Vi gik ind og lyttede til borgerne, og kunne se, at der ikke skulle være en solcellepark i Bonnet. Det er derfor vi går i dialog med lokalbefolkningen, før vi sender en ansøgning til kommunen. Hvis der ikke er lokal opbakning, skal vi ikke opføre en solcellepark.”
En metode der inspirerer andre
At nogle energiprojekter bliver lagt ned, fordi der ikke er lokal opbakning, er egentlig også et tegn på at systemerne virker, mener Steffen Damsgaard, formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lemvig Kommune.
”Det er ikke sådan, at vi skal plastre alle steder til med solceller og vindmøller. Men hvis der er nogle steder, hvor der kan skabes lokal opbakning og borgerne synes det er en god idé, så kigger vi videre på ansøgningerne,” siger Steffen Damsgaard.
Og der bliver eksperimenteret med borgerinddragelse og medejerskab flere steder i landet. I efteråret afholdt Tønder kommune en folkeafstemning om solceller i kommunen, som endte med et ”ja” fra borgerne.
Og små energifællesskaber blomstrer op rundt om i landet, eksempelvis landsbyen Brenderup på Fyn, som har etableret en lokal solcellepark.
”Vi har fundet en rigtig, rigtig god løsning, og borgerinddragelse er er noget, vi kommer til at se mere af i fremtiden,” siger Torben Antonsen fra Jysk Energi.
”Vi får mange henvendelser fra andre solcelleparkudviklere, som er interesserede i at høre, hvilke erfaringer vi har draget os med LIV-modellen - og dem deler vi med glæde.”