Danmarks Statistik byder borgerne ind i maskinrummet

Det man måler, kan man gøre noget ved. Derfor vil Danmark måle sin indsats for Verdensmålene ekstra nøje, og alle danskere er inviteret med i processen med at vælge, hvad vi egentlig skal måle på.

I øjeblikket er Danmarks Statistik i gang med et af de mest åbne udviklingsprojekter, de nogensinde har kørt. Danmark er som det første land i verden i gang med at udvikle sine egne målepunkter til Verdensmålene, og i stedet for blot at sætte sine egne eksperter til at gå i krig, har Danmarks Statistik, der står for arbejdet, inviteret alle borgere til at komme med forslag til, hvad de skal arbejde med. Det er sket gennem åbne borgermøder rundt i landet, høringsrunder, datapartnerskaber og en hjemmeside, hvor folk kan sende forslag ind.

”Det er et helt nyt koncept,” siger Niels Ploug, der er afdelingsdirektør i Danmarks Statistik. Han har arbejdet med statistik og samfundsforskning i omtrent 35 år og leder arbejdet med at udvikle nye indikatorer. Der er kommet mange forslag fra almindelige danskere, ngo’er, virksomheder, myndigheder og uddannelsesinstitutioner, som nu skal vælges ud og gøre brugbare.

”Det er første gang for mig, at vi rækker så meget ud, men det er godt, for vi får aktiveret rigtig mange. Det er enormt spændende.”

Læs også: Nu kan alle komme med input til, hvordan vi måler Danmarks fremskridt

Vi opfylder mange mål allerede

Projektet handler om at udvikle nationale indikatorer, målepunkter, så vi bedre kan følge, om Danmarks arbejde med at opfylde Verdensmålene går fremad. Der er 244 globale indikatorer til målene, som landene skal måle på.

”Men globale indikatorer er netop globale. De kan være irrelevante i det danske samfund, eller de kan allerede være opfyldt, fordi vi har et udviklet velfærdssamfund,” sige Niels Ploug.

Det giver eksempelvis ikke meget mening at måle på andelen af slumområder i Danmark. Og på et område som sundhed, er vi ofte langt foran de globale mål. Fx siger en af de globale indikatorer til Verdensmål 3 om sundhed, at mødredødeligheden på globalt plan skal sænkes, så den i 2030 er under 70 dødsfald pr. 100.000 fødsler. Herhjemme er tallet nu 1,6.

”Og i stedet for at have en jubeltilgang, hvor vi bare kunne sige, ”vi har klaret det”, så vil vi hellere prøve at sætte fokus på andre ting, der er mere relevante for vores samfund,” siger han.

Læs også: Danmark er gode til Verdensmålene, men vi har lang vej igen

Hvad er væsentligt for Danmark?

For at finde frem til nogle målepunkter, der giver mere mening for os herhjemme, har Danmarks Statistik altså inviteret alle til at komme med gode bud på, hvad vi i fremtiden skal måle os selv på.

”Vi har et ønske om at engagere langt flere danskere, for vi vil gerne vide, hvad der er væsentlig for folk, så vi kan vælge nogle relevante indikatorer,” forklarer Niels Ploug.

Samtidig er det også en måde at få dækket blinde vinkler og få nogle overvejelser og bud, som Danmarks Statistik ikke normalt ville være kommet på.

”Der er kommet et stort antal forslag, og vi har et omfattende materiale nu,” siger Niels Ploug. ”Og det har betyder virkelig noget for indholdet, at så mange har budt ind. Når det gælder indikatorer på menneskerettigheder, har vi fået forslag, der er meget mere kvalificerede, end hvad vi kunne finde på. Og vi har fået inputs, vi ellers ikke havde tænkt på, omkring miljø og klima.”

Læs også: Verdensmålene er blevet berømte i Danmark. Det er en bedre nyhed, end du tror