Boom i bruskfisk: Danske hajer og rokker er i fremgang

Kvoter, fredninger og færre bomtrawlere har gjort, at vi fisker mindre – og det har danske rokker og hajer nydt godt af.

Langt fra kysten og midt ude i de danske farvande svømmer havets herskere rundt, og under bølgerne er der godt nyt. De danske hajer er blevet flere.

Flere analyser viser nemlig, at der er fremgang for nogle af de hajarter, der holder til i de danske farvande. Og hajen er ikke den eneste fisk, der har fået flere artsfæller.

”Hos rokkerne har vi set en endnu større fremgang,” forklarer Morten Vinther, der er seniorrådgiver ved DTU Aqua.

Men hvorfor er antallet af rokker og hajer steget?

Det korte svar er: Fordi vi fisker mindre, forklarer Morten Vinther.

”Det betyder noget, hvor meget vi fisker. Det er sådan set det, der betyder allermest,” siger han og fortsætter:

”Hvis fiskeritrykket går ned, så er der for eksempel flere hajer, der overlever, fordi der er færre, der bliver fanget, og så stiger bestanden.”

Og det er vigtigt, fordi hajer og rokker er ”mere følsomme overfor fiskeri,” forklarer Morten Vinther.

Haj- og rokkearter skal være ret gamle, før de begynder at yngle. Mange hajer er først kønsmodne som 10-15-årige og nogle endnu ældre. Derudover har hajer en lang drægtighed og får relativt få unger.

Alt det betyder, at det i sidste ende kan tage ret lang tid at genopbygge pressede bestandene.

Fredninger og kvoter kvitterer

Både rokker og hajer er bruskfisk, og deres skelet består af brusk fremfor ben. Akkurat som det materiale, der er i menneskers ører og næser.

Globalt set er haj- og rokkebestandene styrtdykket. På bare 50 år er antallet af rokker og hajer i verdenshavene faldet med 70 procent – primært fordi menneskers fiskeri overstiger, hvad bestandene kan tåle. Derfor haster det med at sætte stærkere ind for at beskytte dem.

I Danmark findes der 14 haj- og 16 rokkearter. Nogle af arterne er faste beboere i de danske farvande, mens andre bare er ’gæster’, der strejfer forbi fra tid til anden.

Den småplettede rødhaj, pighajen og sildehajen er blandt de mest almindelige hajer i Danmark – og det er også nogle af de hajarter, der går fremad, fortæller Morten Vinther.

”I 1950’erne og 1960’erne havde danskerne sammen med nordmændene og færingerne et forholdsvist stort fiskeri af sildehajen. Vi fiskede dem i stor stil. Det endte med, at sildehajen blev mere eller mindre fredet for cirka 10 år siden,” forklarer Morten Vinther og forsætter:

”Nu er sildehajen i fremgang igen, og det er simpelthen, fordi man er holdt op med at fiske efter den.”

Der har også været et stort kommercielt fiskeri af pighajen. I 2009 var pighajen så truet, at det blev forbudt at fiske efter den – og det nød pighajen godt af.

Ser man ud over de danske farvande, viser analyser fra Det Internationale Havforskningsråd (ICES), som DTU Aqua er en del af, at pighajsbestanden er fordoblet de seneste 20 år. Det samme gælder for den småplettede rødhaj.

Fremgangen fortsætter

Ifølge Morten Vinther er stort set alle rokkearter i fremgang.

Det skyldes især en nedgang i bundslæbende fiskeri – specielt bomtrawl, som er et trawlnet åbnet af en jernbom, man trækker hen over havbunden for at fange fisk og skaldyr, der holder til på bunden.

Det er typisk også bundslæbende fiskeri, der reducerer rokkebestandene, forklarer Morten Vinther. For rokken lever også på bunden, og derfor er der større risiko for, at den fladtrykte bruskfisk ryger med i nettet, når fiskerne fanger rødspætter, tunger og andre bundlevende arter.

Nedgangen i bomtrawl skyldes færre hollandske, belgiske og engelske bomtrawlere, siger Morten Vinther – og det gavner bestandene. For havene hænger sammen, så når man fisker mindre nogle steder, kan det have betydning for fiskebestandene andre steder.

Fremgangen for de danske hajer og rokker er ikke slut endnu.

”Med de tal, vi har, så ser det ud til, at fremgangen ikke er stoppet,” fastslår Morten Vinther.