Har dine børn hørt om Verdenstimen? Kendskabet til undervisningstilbuddet i bæredygtighed vokser

Børnene er verdens fremtid og Verdenstimen giver dem mulighed for at blive klogere på bæredygtighed. En femtedel af danske forældre fortæller, at deres børn er blevet undervist i forbindelse med Verdenstimen, viser nye tal.

Hvis du er af den opfattelse, at det er godt, at danske skolebørn bliver klogere på Verdensmålene, så følger der her gode nyheder.

Verdenstimen er et globalt undervisningsinitiativ, som Verdens Bedste Nyheder i Danmark står bag.

verdenstimen.dk udvælges og samles mængderne af undervisningsmateriale i bæredygtighed. Verdenstimen giver lærere mulighed for at finde inspiration og få ideer til at sætte undervisningen ind i en global, bæredygtig kontekst - uanset hvilket fag eller klassetrin.

En ny spørgeskemaundersøgelse, foretaget af Epinion på vegne af Verdens Bedste Nyheder, kaster lys over kendskabet til Verdenstimen.

Andelen af forældre der angiver, at et eller flere af deres børn har deltaget i Verdenstimen har været stødt stigende siden 2016.

19 pct. angiver i 2022, at deres børn har deltaget i Verdenstimen om Verdensmålene. Det er en stigning på 4 pct. sammenlignet med 2021 . Samtidig angiver færre forældre, at de er i tvivl, om deres børn har deltaget i Verdenstimen.

”Det er meget glædeligt og virkelig godt, at undervisning i Verdensmål og bæredygtighed bliver mere og mere udbredt på landets skoler," udtaler Thomas Ravn-Pedersen, adm. direktør og chefredaktør for Verdens Bedste Nyheder.

"Verdenstimen et praktisk redskab, fordi der er undervisningsmateriale til alle aldre og alle fag,” siger han.

Piger fra St. Anthonys pigeskole i Sierra Leone får også undervisning i bæredygtighed. Foto: Kassaye
Piger fra St. Anthonys pigeskole i Sierra Leone får også undervisning i bæredygtighed. Foto: Kassaye

Mere end materiale

Verdenstimen er ikke kun en samling af undervisningsmateriale.

Hvert efterår sætter Verdens Bedste Nyheder sammen med en række organisationer, ekstra fokus på Verdensmål i undervisningen. Det sker bl.a. til et stort arrangement på Københavns Rådhus, som også livestreames til resten af landet.

Årets Verdenstimefejring bliver holdt onsdag den 23. november i Festsalen på Københavns Rådhus, hvor kronprinsesse Mary deltager.

Der er 45 organisationer (udviklings-, miljø- og uddannelsesorganisationer) med i Verdenstimen – og det er deres undervisningsmaterialer, som vi tilbyder i Verdenstimen

Læs mere på verdenstimen.dk

Drenge i Thailand, som deltager i Verdenstimen. Foto: FN
Drenge i Thailand, som deltager i Verdenstimen. Foto: FN