Uge Sex: Danske unge skal lære, at skærmkroppen ikke er en virkelig krop

Unge i Danmark bruger næsten fire timer på sociale medier hver eneste dag. Der bliver de præsenteret for kropsidealer, som er svære at leve op til. Hver tredje unge vil gerne lave om på sin krop, når de sammenligner sig med andre på sociale medier, men det vil Sex og Samfund gøre op med.

På sociale medier er der massevis af billeder af perfekte kroppe på smukke sandstrande og glade mennesker, der løfter vægte i et træningscenter. Selvom det langt fra afspejler virkeligheden, påvirker de mange perfekte skærmkroppe på sociale medier alligevel unge mennesker, som bruger næsten fire timer på skærmen hver dag.

Omkring hver anden unge mellem 15 og 29 år får lyst til at tabe sig af at være på sociale medier, og én ud af tre får lyst til at lave om på deres krop med kosmetiske indgreb. Det viser en ny undersøgelse fra Sex og Samfund, der er en organisation, som blandt andet arbejder for at udbrede viden om sex til unge mennesker.

For på skærmen er der ikke plads til usikkerhed, og det skaber en afgrund mellem det, de unge ser i spejlet, og det, de ser på skærmen. Derfor sætter Sex og Samfund i år fokus på skærmkroppe i deres årlige landsdækkende kampagne Uge Sex, der, som navnet antyder, foregår i uge seks.

Nyt værktøj fjerner unges nøgenbilleder fra nettet Læs også
Udgivet

Nyt værktøj fjerner unges nøgenbilleder fra nettet

Når unge får delt nøgenbilleder på nettet mod deres vilje, kan det efterlade dem med følelsen af…

”På sociale medier er der ikke plads til den usikkerhed og akavethed, som vi ved, at mange unge oplever, når deres krop forandrer sig. Det skaber en afgrund mellem den krop, de unge ser i spejlet og den de ser på skærmen. Derfor vil vi med årets Uge Sex oplyse om skærmkroppen – for det er ikke en virkelig krop, og man bør ikke sammenligne sig med den,” siger Majbrit Berlau, generalsekretær i Sex og Samfund i en pressemeddelelse.

Landsdækkende seksualundervisning

Kampagnen henvender sig til børn og unge i folkeskolen fra 0.-10. klasse, og Sex og Samfund tilbyder gratis undervisningsmaterialer til lærere over hele landet, der vil være en del af Uge Sex.

På den måde kan lærerne tilrettelægge og gennemføre alderssvarende sundheds- og seksualundervisning til deres klasse, og i år forventes 16.000 undervisere at deltage.

De unge er blevet hørt: Seksualundervisning bliver obligatorisk på alle gymnasier Læs også
Udgivet

De unge er blevet hørt: Seksualundervisning bliver obligatorisk på alle gymnasier

I februar nedlagde 2000 gymnasieelever undervisningen en dag i protest over manglende seksualundervisning på…

Kampagnen Uge Sex har kørt siden 2008, og hvert år bliver der sat fokus på et nyt tema.

”Vi glæder os over, at så mange børn og unge kommer til at tale om kropsidealer i seksualundervisningen. Men vi skal også nå de unge dér, hvor de oplever skærmkroppen – nemlig på de sociale medier. Med viden og påmindelse om at forholde sig kritisk overfor det, de ser på platformene,” siger Majbrit Berlau.

Udover en oplysningskampagne om skærmkroppen på sociale medier rettet mod børn og unge, kører Sex og Samfund også en kampagne henvendt til forældrene.

”Det er afgørende, at forældre får viden og værktøjer til at engagere sig i deres børns brug af sociale medier. Det er vigtigt at kunne gå i dialog med sine børn og lære dem, at det er helt normalt at være usikker omkring sin krop,” siger Majbrit Berlau.

”Samtykke er ikke længere noget, man laver sjov med. Det er blevet mainstream” Læs også
Udgivet

”Samtykke er ikke længere noget, man laver sjov med. Det er blevet mainstream”

Danmark har nu haft en ny voldtægtslov i et år. Den har budt på positive overraskelser, men også…