”Samtykke er ikke længere noget, man laver sjov med. Det er blevet mainstream”
Danmark har nu haft en ny voldtægtslov i et år. Den har budt på positive overraskelser, men også stillet skarp på, hvad der stadig skal arbejdes på.
Der er en kulturændring i gang i Danmark. Et enigt Folketing stemte for samtykkeloven i 2020, men debatten har ikke altid været så enstemmigt. Tidligere var samtykkeloven noget folk gjorde grin med. Det var ikke en overraskelse at falde over en Facebook-kommentar, hvor der stod, om man nu skulle til at trække sit NemID frem før et samleje eller have en printer og kuglepen med i sengen, så man kunne underskrive en kontrakt.
”Samtykke er ikke længere noget, man laver sjov med. Det er blevet mainstream,” fortæller Nora Rahbek Kanafani, der er kommunikationsrådgiver på Amnestys samtykkekampagne, og peger på en global bevægelse til at forklare, hvorfor samtykkeloven endte med at blive mere accepteret i samfundet.
”#Metoo har været med til at forme den måde, vi diskuterer seksuel vold på. Debatten om samtykkeloven har ændret sig så meget i de omkring 14 år, hvor vi i Amnesty har arbejdet på området, og meningsmålinger viser, at opbakningen er steget markant de seneste år”.
Forud for vedtagelsen af samtykkeloven lå nemlig flere års hårdt arbejde fra aktivister, kvinderettighedsorganisationer og Amnesty. Nora Rahbek Kanafani siger, at debatten var voldsomt polariseret i starten, og folk ikke forstod, hvad en samtykkelov indebar. Følelsen var dengang, at der var lang vej til en holdningsændring og ikke mindst en lovændring.
Men tal viser, at der er sket et skifte i befolkningen. Ifølge en undersøgelse fra 2021, der er foretaget af Sex og Samfund, svarer en fjerdedel, at de er blevet mere opmærksomme på, hvorvidt deres partner har samtykket til sex. Hver femte angiver, at samtykkeloven har ændret deres forståelse af voldtægt.
Tallene taler for sig selv
Samtykkeloven fyldte et år i år, men den er ifølge Amnesty allerede en succes. Både hvis man ser på den stigende antal af anmeldelser og sigtelser og den måde, som folk taler om sex og samtykke. Der er sket en kulturændring i retssystemet, men også i samfundet. Eksperter peger på, at det blandt andet er, fordi straffeloven afspejler vores kulturelle, religiøse og samfundsmæssige normer.
Tal fra Rigspolitiet og Anklagemyndigheden viser, at hele 2.126 anmeldelser indtil videre er registreret for 2021. Det er en stigning på over 50 procent sammenlignet med 2020.
”Det er et meget positivt tegn, at flere anmelder. Det tyder på, at ofrene bedre kan genkende, hvad de er blevet udsat for i den nye voldtægtslov. Samtykkeloven rammer mere præcist,” siger Nora Rahbek Kanafani.
Samtidig er sigtelser steget med 56 procent og tiltaler er mere end fordoblet.
”Det har overrasket os i Amnesty, at der allerede er så tydelig en ændring i tallene. Vi havde regnet med, at det tog længere tid og ville være en gradvis rejse, hvor vi ikke ville se så direkte en effekt så tidligt,” siger Nora Rahbek Kanafani.
Myter om voldtægt
På trods af kulturændring og de brede samfundsdebatter om samtykke og seksuel vold, hersker der dog stadig stærke myter om voldtægt.
Forestillingen om en kvinde med meget lidt tøj på, der voldtages i en park eller gyde af en ukendt gerningsperson, har ikke ret meget bund i virkeligheden. Det viser offerundersøgelserne, som dykker ned i spørgsmålene om både lokation og forhold til gerningspersonen. Over 60 procent af ofrene svarede, at det var en, de kendte, der havde begået overgrebet, og 67 procent af voldtægterne eller forsøg på det er sket i et privat hjem.
”Forestillingen om, at man skal se ud og opføre sig på en bestemt måde før, under og efter voldtægten, er utrolig skadelig for debatten. Derfor er det vigtigt, at der er kommet øget bevidsthed på det her område,” siger Nora Rahbek Kanafani.
Amnesty mener, at det danske samfund har et problem med en voldtægtskultur. Voldtægt i Danmark er voldsomt underrapporteret. Justitsministeriet vurderer, at cirka 11.400 kvinder hvert år enten bliver voldtaget eller udsat for voldtægtsforsøg. Men kun omkring 1000 voldtægter blev politianmeldt hvert år.
Og blot omkring 14 procent af anmeldelserne inden for de seneste seks år har i gennemsnit ført til en dom. Det er dog for tidligt at sige om lovændringen har ført til flere domfældelser.
I 2018 er der anslået, at kun omkring 1,3 procent af alle voldtægter og voldtægtsforsøg endte med, at en gerningsperson blev kendt skyldig.
Fordi voldtægtsloven før lovændringen i 2021 havde vold eller trusler om vold som omdrejningspunkt betød det, at hvis voldtægtsofre ikke kunne fremvise blå mærker, kom deres sag meget sjældent for retten.
”Samtykkeloven har startet en debat om alles ret til at bestemme over egen krop, og at det ikke handler om, om ofrene blev tvunget eller sagde fra, men i stedet om de gav samtykke,” siger Nora Rahbek Kanafani.
Kulturændring i retssystemet
Flere jurister var bekymrede for, om samtykkeloven ville føre til en stigning af falske anmeldelser samt omvendt bevisbyrde, der i sidste ende ville betyde, at flere uskyldige blev dømt, fordi den tiltalte ikke kunne bevise sin uskyld.
Men der er intet, som tyder på, at nogen af delene er sket. For det er stadig anklagemyndigheden alene, der skal bevise, at den anklagede er skyldig. Det nye er, at før var der fokus på, hvad offeret gjorde for at gøre det klart for den anklagede, at offeret ikke var interesseret. Nu er der også fokus på, hvad der fik den anklagede til at tro, at der var samtykke.
Det er vigtigt, da der før lovændringen skete mange ”forkerte” frifindelser, fordi det var svært at få en gerningsmand dømt, hvis offeret for eksempel var blevet stiv af skræk og derfor ikke havde sagt fra. En svensk undersøgelse viser, at 7 ud af 10 ofre for seksuelle overgreb ikke er i stand til at sige fra og gøre modstand over for overgrebspersonen.
Selv om loven er ændret, er det også nødvendigt, at politiet får mere viden om traumereaktioner. Det er nemlig offerets første møde med retssystemet. Politiets tilfredshedsundersøgelse viste i 2020, at 47 procent af de kvinder, som har anmeldt en voldtægt, var utilfredse med mødet med politiet. De manglede information og følte i nogle tilfælde, at politiet udviste manglende forståelse for deres situation.
Derfor sætter regeringen ind i 2021 med nye redskaber til politi og anklagemyndighed, så de kunne blive klædt bedre på til at møde mennesker, som har været udsat for en seksuel forbrydelse.
”Loven er på plads nu, men vi skal stadig sørge for, at den fungerer bedst muligt, og at ofrene får den rette behandling i alle dele af retssystemet. Derfor er det også vigtigt, at politi og advokater får undervisning og træning til at håndtere voldtægtssager bedst muligt,” siger Nora Rahbek Kanafani.
En anden myte er, at der sker mange flere falske anmeldelser af voldtægt, end der faktisk gør. Kirstine Holst, der er forkvinde for Voldtægtsofres Vilkår og i årevis har kæmpet for indførelsen af samtykkeloven, er i gang med en ny undersøgelse om det. Hun tror, at det reelle tal for falske anmeldelser er meget lavere, end tallet i den gamle undersøgelse, som medier og politikere ofte henviser til.
”Hvis der går unge mænd rundt derude, der er bange for at blive anmeldt falsk for voldtægt, så kan vi fortælle dem, at risikoen ikke er særlig stor,” siger hun til Amnesty.
Seksualundervisning er vejen frem
En måde at gøre op med myterne og sørge for yderligere kulturændring er en bedre seksualundervisning. Og den nye lovgivning har faktisk gjort den opgave nemmere for undervisere, vurderer Trine Baumbach, der er professor i strafferet. Hun mener, at straffeloven er kulturbærende. Helt ned til seksualundervisningen i skolen har den indflydelse.
”Det er jo faktisk utrolig simpelt at undervise nu. ’Du må gå i seng med dem, som du har lyst til – de skal bare være over 15 år og du skal vide, at de har lyst til det’. Det er let for alle at forstå,” siger hun til Amnesty.
I februar 2022 satte Sex og Samfund i samarbejde med lærerne fokus på samtykke i Uge Sex. Her blev eleverne fra 0-10 klasse undervist i at sætte grænser, og hvordan man afkoder andres grænser. Seksualundervisningen skal dog ikke kun være i den ene uge.
”Vi arbejder i Amnesty for en bedre seksualundervisning i Danmark, fordi det kan være en måde at aflive voldtægtsmyterne på. Det er her, vi kan gribe de unge mænd og begynde en dialog med dem, fordi en ny analyse fra Aarhus Universitet viser, at voldtægtsmyter stadig er udbredt blandt dem,” siger Nora Rahbek Kanafani.
Med samtykkeloven, kulturændring i retssystemet og samfundet, aflivning af myter og bedre seksualundervisning er forventningen en øget retssikkerhed for voldtægtsofre.
”Jeg håber, at vi snart ser antallet af voldtægter afspejlet i antallet af dømte,” siger Nora Rahbek Kanafani.
”Men både juridisk og i samfundet er diskussionen sat i gang”.