Udenfor Horsens bygger de Nordens største insektfabrik

Insekter er mange gange mere bæredygtige end traditionelle landbrugsdyr, men herhjemme er insekter til mad endnu blot en sjov gimmick. Nu vil en dansk foder- og fødevarevirksomhed producere 100 ton larver om dagen.

Det kribler og krabler i en nedlagt kyllingefarm ved landsbyen Flemming lidt vest for Horsens. Her er virksomheden Enorm Biofactory ved at opbygge Nordens største insektfabrik, der på sigt skal spytte 100 ton fluelarver – også kendt som maddiker – ud hver eneste dag.

Fluelarverne bliver tørrede og knust til et proteinrigt pulver og fedt, der skal bruges som dyrefoder. I første omgang primært foder til fiskeopdræt, siden forhåbentligt til svin og kyllinger. Og engang, når danskernes åbenhed for kødalternativer vokser sig tilstrækkelig stor, skal larverne også blive til fødevarer til mennesker.

Læs også: Søstjerner bliver til bæredygtigt dyrefoder

Planerne er store. Fabrikken er stadig i udviklingsfasen, men kan allerede nu producere 1,5 ton fluelarver om dagen. Enorm Biofactory har investeret 30 millioner kroner i larvefabrikken, der er ved at opbygge produktionen, få den testet igennem, automatiseret og optimeret.

”Det er den første investering i insekter i den skala og med de ambitioner herhjemme,” siger Jane Lind Sam, der er partner i Enorm Biofactory.

En utrolig effektiv organisme

Soldaterfluelarven, som Enorm Biofactory opdrætter, er en helt utrolig effektiv organisme. Den omsætter sit foder meget bedre end andre produktionsdyr, og med 10 kilo foderstof får man 9 kilo larver, forklarer Jane Lind Sam.

Samtidig er larverne ikke kræsne. De spiser gladelig alle mulige restprodukter fra fødevareindustrien som mask, kartoffelpulp og melasse, der ikke kan bruges til foder til andre dyr, og derfor ofte ender i et biogasanlæg. ”De er meget taknemmelige at fodre,” fortæller Jane Lind Sam.

Larverne vokser også utrolig hurtigt og kan høstes efter blot 17 dage.

Alt i alt betyder det, at soldaterfluelarven er en virkelig bæredygtig proteinkilde for mennesker, især i forhold til de meget miljøbelastende eller klimaskadende produktionsdyr, vi spiser herhjemme – både når det gælder CO2-udledning, foder-, vand- og pladsbehov.

Artiklen fortsætter under billedet.

Soldaterfluen vokser utroligt hurtigt, og fluelarverne kan høstes efter 17 dage. Foto: Enorm Biofactory

Samtidig vokser verdens behov for protein, mineraler og fedt, som insekter er rige på, voldsomt, og FN’s organisation for fødevarer og landbrug, FAO, har da også opfordret til, at flere verden over begynder at spise insekter, der både kan være med til at bekæmpe sult og mangelsygdomme.

Erstatning for småfisk og soja

Til at starte med skal Enorm Biofactorys fluelarver dog bruges til dyrefoder. Her er det en bæredygtig proteinkilde til fx fiskeopdræt, som bliver Enorm Biofactorys første marked. Fisk i aquakulturanlæg får primært deres protein fra fiskemel, forklarer Jane Lind Sam, og fiskemel laver man af småfisk. ”Når man fisker en hel masse småfisk, risikerer man at ødelægge hele økosystemer, så det er jo et godt argument for at bruge insektprotein i stedet”, siger hun.

På samme måde kan insekter også være en bæredygtig proteinkilde til fx danske grise, der lige nu spiser mere end halvanden million tons proteinrig soja om året – og er dermed medvirkende til omfattende skovrydning i Sydamerika. Alene i 2016 optog sojamarkerne til den danske svineproduktion i Sydamerika et areal på størrelse med Sjælland og Falster, har den danske organisation Verdens Skove kortlagt.

Indtil videre er Enorm Biofactorys larveprotein EU-godkendt brug som fiskefoder, og Jane Lind Sam håber, at det ikke tager lang tid, før de også må sælge foder til danske kyllinge- og svineavlere.

Endnu ikke til danske tallerkener

Den helt store bæredygtighedsgevinst ved insektopdræt kan dog især opnås, hvis de kan erstatte fx lamme- eller oksekød til mennesker. Men selv om to milliarder mennesker verden over spiser græshopper, larver og andre insekter, så er der meget lang vej til, at der er ordentlig økonomi i at producere insekter til fødevarer herhjemme, forklarer Jane Lind Sam. Det er derfor, at virksomhedens fokus først og fremmest er på dyrefoder.

Artiklen fortsætter under billedet.

De larver, der ikke bliver høstet, udvikler sig til fuldvoksne soldaterfluer, der lægger næste generation æg. Foto: Enorm Biofactory

Enorm Biofactory har allerede lavet et par forskellige insektprodukter, fx Fluekiksen, et slags knækbrød med 3 procent insektmel i, men det har mest været for nyhedsværdien og for at få godkendt fødevareproduktion med soldaterfluelarver, forklarer hun.

”Det er et meget begrænset marked for insekter til mad i Danmark, og det kommer til at tage lang tid at modne det”, siger hun. ”Det er lidt som med hønen og ægget. Vi kan ikke lave en storskala produktion af insektprodukter, hvis der ikke er kunder. Og folk begynder ikke at spise insekter, hvis der ikke er gode produkter.”

Derfor er planen heller ikke, at danskerne skal til at spise pizza med maddiker eller fluepostej. Sådan noget bliver mere en gimmick end til et egentligt bæredygtigt forbrug, mener Jane Lind Sam. Håbet er derimod, at de snarere skal ses og bruges som basisingredienser, fx protein eller fedt, der tilfældigvis er lavet på insekter.

Fart på fluefarmen

Så det er nu en spændende tid for Enorm Biofactory. Selvom der er et stykke vej til målet om at producere 100 ton soldaterfluelarver om dagen, og selvom ansøgningsprocesserne til at bruge insekter som dyrefoder og menneskemad kan være tunge og langsomme, skrider arbejdet med larvefabrikken støt fremad, og holdet bag har store planer og mange ideer.

”I fremtiden vil fx vi gerne fodre vores larver med madaffald, eller potentielt endda gylle. Det ville være endnu mere bæredygtigt, men er ikke lovligt i EU endnu. Men det ville løse nogle affaldsproblemer samtidig med, at vi kan producere bæredygtigt protein,” siger Jane Lind Sam.

Læs også: Flere danskere sorterer madaffald

Det er ikke sikkert, at vi af sundhedsmæssige grunde kan spise insekter opdrættet på gylle. Men det kunne fx blive til foder til kæledyr. Eller måske biofuel?

”Der er så mange muligheder i det her”, siger hun.