Federe fremtid for danske fisk
Tre tiltag giver håb for havet omkring Danmark – både for en bedre natur og større bæredygtig fangst for landets fiskere.
1. Nyt mærke viser vej til bæredygtig fisk
Nu kan du være sikker på, at fisken på din middagstallerken er både bæredygtig og fanget via skånsomt fiskeri - det garanterer det nye danske mærke ’NaturSkånsom’.
Der findes allerede et mærke for bæredygtig fangst, MSC-mærket, der siden 1997 har vejledt forbrugeren om, hvilken fisk i køledisken der kommer fra en sund bestand. Detviser NaturSkånsom også, men derudover signalerer mærket, at fisken er fanget via skånsomt fiskeri, som ikke belaster havbunden.
Læs også: Langt flere spiser tun med god samvittighed
“Skånsomme metoder vil sige, at fiskene er fanget nær kysten med garn, line eller andre skånsomme redskaber, som ikke skader havbunden”, fortæller Cathrine Pedersen Schirmer, havpolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, der arbejder for at skabe bæredygtigt fiskeri i Danmark.
De metoder og redskaber, fiskerne benytter, er nemlig særlig afgørende for fiskeriets påvirkning på miljøet:
“To tredjedele af havbunden i Østersøen og 85 procent af den danske del af Nordsøen er forstyrret på grund af fiskeri med bundslæbende redskaber. Disse redskaber forstyrrer havbunden og gør det svært for naturen at komme sig igen”, fortæller Cathrine Pedersen Schirmer.
NaturSkånsom-mærket kan hjælpe forbrugerne med at finde vej til bæredygtige fisk og sikre, at man støtter fiskeri, der benytter metoder, som påvirker havmiljøet langt mindre.
2. Flere ægte bæredygtige fiskekvoter
EU's fiskeriministre har vedtaget en ny aftale om Østersøens fiskekvoter fra 2021. Otte ud af ti af de nye kvoter er bæredygtige og forhindrer overfiskeri.
Hvert år mødes alle EU’s fiskeriministre for at fastsætte årlige kvoter for fiskebestanden i Østersøen. Ifølge lovgivningen skal disse kvoter være på bæredygtige niveauer og sikre, at der ikke sker overfiskeri af bestandene.
Ifølge Cathrine Pedersen Schirmer har politikerne i rigtig mange år ignoreret den videnskabelige rådgivning om bæredygtige kvoter, og derfor har mange fiskebestande i Østersøen været udsat for overfiskeri:
“Bare i 2020 er halvdelen af bestanden blevet udsat for overfiskeri, fordi kvoterne er blevet fastsat højere end den videnskabelig rådgivning vejledte til”.
Derfor er Cathrine Pedersen Schirmer og Danmarks Naturfredningsforening yderst begejstrede for, at politikerne har lyttet til den videnskabelige rådgivning og gjort otte ud af ti kvoter bæredygtige for 2021.
Læs også: Bæredygtige fiskere fanger flere fisk
Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er aftalen et af grønneste og mest ambitiøse udspil fra EU-kommissionen i årevis.
“Det er ikke kun gode nyheder for den enkelte fiskebestand men forbedrer vilkårene for hele havets fødekæde” siger Cathrine Pedersen Schirmer
3. Sten på bunden giver fisk i nettet
I 2018 registrerede forskere fra DTU 100 gange så mange torsk på Bredgrund ved Sønderborg, i forhold til målingen i 2016.
Stigningen er sket som resultat af et stort projekt, hvor Foreningen Als Stenrev i 2017 udlagde nye stenrev på havets bund for at øge bestanden af torsk, som er gået drastisk tilbage i antal. De seneste 30-40 år er bestanden af torsk faldet med 85 procent i Østersøen.
En af de helt store grunden til torskens triste skæbne har været stenfiskeri - hvor man opsamler kampesten fra havets bund, for at bruge dem til blandt andet byggeri af havnemoler. Det har skadet torsken, fordi den er afhængig af sten på havbunden som gemmested for rovdyr og sæler. Så det truer dens eksistens, at stenrevene i Danmark er reduceret så voldsomt.
Alene i årene mellem 1900 og 1999 indsamlede stenfiskerne, ifølge en rapport fra DTU, 8,3 millioner kubikmeter sten i de danske kystområder - det svarer til et stenrev på 55 kvadratkilometer, hvilket er på størrelse med Fanø og det har ødelagt mange levesteder for dyr og planter.
Men ved at lægges utallige mængder sten ud i de danske farvande kan man genskabe nogle Danmarks mange stenrev, som gik tabt under stenfiskeriet.
Læs også: Flere sten i havet giver langt flere torsk
Projekterne med at anlægge stenrev er endnu på et lille niveau og kun foretaget i nogle lokalområder, hvor man efterfølgende har målt en stigning i torskebestanden.
Ifølge Cathrine Pedersen Schirmer fra Danmarks Naturfredningsforening er det endnu for tidligt at sige, om stenrevene giver en vækst i hele torskebestanden, da torsken ikke kun er afhængig af stenrev, men også miljøforhold, klimaforandringer og mangel på føde. Alligevel mener hun, der er håb:
“Vi kan se, at ved etableringen af disse stenrev kan man genskabe en havnatur, der giver naturen mulighed for at genetablere og komme sig igen”.