Tauros-oksen traver ud af titanernes tid - og ind på en lollandsk vildmark

Mere end bare en ko

En af de mest grundlæggende forandringer, der er sket for biodiversiteten på jorden siden den sidste istid, er, at størstedelen af alle store pattedyr er uddøde. Sandsynligvis fordi mennesket udryddede dem i takt med, at vi spredte os over kloden.

”Det er jo noget, vi mangler udbredt i det meste af verden og således også i Europa. Men de store planteædere er uforholdsvis vigtige,” forklarer professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet. Her er han centerleder for ECONOVO, en lidt mere mundret forkortelse for Danmarks Grundforskningsfonds Center for Ecological Dynamics in a Novel Biosphere.

Planteæderne forandrer nemlig landskabet omkring dem. De pløjer jorden op eller vælter træer, så der opstår steder, hvor andre dyr kan trives. De skaber variation i plantesamfundet. Og selv deres kroppe og afføring kan være hjem for andre dyrearter, fra flåter i skindet til biller i lorten.

Derfor forsøger man efterhånden flere og flere steder at genudsætte større pattedyr for at tilføje mere variation til økosystemerne – en proces, man kalder for rewilding. Det øger nemlig biodiversiteten. Problemet er bare, at de planteædende pattedyr, der stadig er i live, er meget små i forhold til de mammutter, uldnæsehorn og urokser, der engang hørte hjemme i Europa.

Og de mindre dyr har bare ikke samme gennemslagskraft.

”Størrelse er bare en helt vildt vigtig karakter ved dyr i forhold til deres økologiske effekter. Der er alle mulige ting, der relaterer til størrelsen – hvor meget og hvilken type føde de spiser, hvor meget de kan nå, hvor fysisk stærke de er, og hvor meget de bevæger sig,” fortæller Jens-Christian Svenning.

Det er grunden til, at Hempel Fonden har skaffet de store tauros-okser til Saksfjed Vildmark. For selvom de allerede bruger heste og de mindre galloway-kvæg til at hjælpe med rewilding, så er okserne bare af en helt anden kaliber. Det er tydeligt bare ved at kigge på dem. Okserne er kæmpestore. Tyrene kan blive op til 1,8 meter over skulderen og veje op til halvandet ton. Og både hanner og hunner har imponerende horn, op til én meter lange. Fysikken sørger derfor, at tauros-oksernes adfærd har meget mere gennemslagskraft for omgivelserne omkring dem, uddyber Thor Hjarsen, der er biolog og chef for Hempel Fondens danske biodiversitetsindsats.

”De bevæger sig enormt meget, og så æder de stort set alt. De er simpelthen mere robuste i munden. Vi ser dem spise masser af planter med torne, som jo typisk bliver fravalgt,” fortæller han.

Ikke nok med at de hjælper med at balancere forholdet mellem hårdføre og mere skrøbelige planter, så kan de også ændre, hvor forskellige planter har mulighed for at vokse i landskabet. Frederik Josefsen forklarer, at der i Danmark ofte er en meget klar afgrænsning mellem skov og åbent land. Men et mere naturligt landskab ville have en mere glidende overgang med pletter af lysåben skov. Det kræver dog, at der er nogle dyr, der er så store og stærke, at træer ikke stopper dem. Og det er tauros.

”Det de ikke spiser, det buldrer de bare igennem,” siger naturforvalteren.

Vilde og uforudsigelige fremtidsdrømme

Da jeg er på besøg, går okserne stadig for sig selv i en separat indhegning, så de kan tilpasse sig og lære området at kende. Det gør det også nemmere at holde øje med dyrene og studere deres adfærd i starten: Hvor meget de går på opdagelse, hvad de spiser, hvor meget de ændrer jord og vegetation. På sigt skal der dog lukkes op, så de også kan færdes frit blandt de andre dyr. Siden mit besøg er okserne faktisk allerede kommet ud i et mere end 300 hektar stort naturområde.

Hempel Fonden arbejder sammen med forskere for at få kvalificeret viden om tauros’ og de andre arters indflydelse på området. For selvom man har masser af erfaring mange andre steder fra, så er der stadig mange huller i forskningen, fortæller Jens-Christian Svenning.

”Der er faktisk ikke nogen, der har lavet nogle virkelig gode hardcore statistiske eller videnskabelige undersøgelser af det i Europa,” siger han.

Al den viden, der bliver samlet, vil Hempel Fonden gerne dele. Thor Hjarsen ser nemlig potentiale i at få okserne ud til andre steder i Danmark, der også gerne vil lave rewilding.

”Vi kan jo ikke bestemme over andres områder, men vi kan jo i hvert fald tilbyde noget viden, erfaring og senere forskningsresultater. Det er jo også vores formål: at formidle og dele det,” siger biologen.

Selvom vi godt forstå de generelle processer for rewilding, så er det ikke til at forudse, hvordan præcis tauros og de andre store dyrs indvirken på vildmarken vil få den til at udvikle sig – og det er lige præcis pointen med Saksfjed Vildmark. For hvis naturen skal have lov til at vokse vildt, så skal vi netop kun hjælpe den til at kunne udvikle sig naturligt og ikke styre den, forklarer Thor Hjarsen.

”Vi ved jo ikke, hvordan det her ser ud om 20 år. Det må gerne være sådan en dag, at når du kommer gående her, så kan du ikke komme videre, fordi nu står der okser på vejen. Eller måske er der en oversvømmelse den anden vej. Eller hvis du kommer året efter, så har stierne et helt andet forløb. Det må gerne opleves som et sted, som er vildt, og hvor det er på naturens præmisser og ikke vores,” fortæller han.

De store okser på den anden side af hegnet søger langsomt væk fra os. Det er et godt tegn, fortæller Thor Hjarsen, for det viser, at de ikke rigtig gider have mennesker alt for tæt på. Kort tid efter er de forsvundet ind blandt træerne i en af vildmarkens unge skove.

Jeg talte ikke, hvor mange der var, mens Thor Hjarsen fortalte om okserne, men havde jeg gjort det, var så havde tallet ikke været 30. For selvom tauros kun har været i Danmark et par måneder, så er bestanden allerede vokset. En af køerne ankom nemlig drægtig, siger Thor Hjarsen.

”Der er 31 okser i dag. Vi har en kalv, der er blevet født her. Den første tauros med dansk pas!”