Slut med spredte skovfrimærker: Naturen skal vokse sig sammen
Mange af de områder i Danmark, vi gerne vil gøre til vild natur, er små og ligger spredt for alle vinde. Derfor er deres positive indflydelse på biodiversiteten forsvindende lille. I Nordjylland bliver puslespillet nu lagt for at skabe Danmarks største sammenhængende naturområde.
En vandretur i den danske natur kan være skøn. Men man er ofte ikke gået langt, før idyllen slutter brat. Duften af blomster og muld erstattes af en ny lugt – gylle. Landskabet mister sin variation. De smukke løvtræer, blomsterengene eller tætbevoksede åer bliver erstattet af et gult hav af hvede eller raps. Vandreturen slutter her ved en klassisk gammeldags og - set i biodiversitetens lys død - mark.
At naturområderne i Danmark ofte er isolerede og afbrudte, er ikke bare en stopklods for en lang vandretur. Det er også dårligt for biodiversiteten. For at give naturen mere plads, har Den Danske Naturfond derfor købt en mark ved Marens Bakke i Nationalpark Thy. Fonden samler penge ind, som den så bruger på at opkøbe jord i Danmark for at gøre den til vild natur.
Marken ved Marens Bakke er i sig selv ikke synderligt stor, faktisk kun 50 hektar, men den har alligevel stor betydning. Den er nemlig nabo til områder, der allerede er natur. Derfor er den en vigtig første brik i et større puslespil, når den bliver omlagt fra mark til vild natur, som binder flere områder sammen for med tiden at skabe Danmarks største sammenhængende naturområde.
Og det er den helt rigtige tilgang for naturen i Danmark, mener Carsten Rahbek, der er professor i biodiversitet og leder af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima ved Københavns Universitet.
“Hvis man køber små områder, vil de ikke fungere i sig selv. Men hvis man udvider større områder eller forbinder dem med hinanden, så er det virkelig noget, der virker.”
Læs ogsåI Limfjorden bliver hårde sten forvandlet til fisk
Frivillige slæber sten fra egne haver til nye stenrev, og det er en succes. Faktisk skyder stenrev…
Nationalpark Thy er Danmarks første af slagsen og indeholder allerede nogle af de største sammenhængende naturområder i kongeriget. Den er hjem for truede og sjældne arter som sommerfuglen ensianblåfugl og den kødædende plante soldug.
“Parken har national vigtighed. Hvis vi skal bevare den danske natur og den mangfoldighed af arter, vi har, så er området helt essentielt. Men den har også europæisk vigtighed. Selve de atlantiske klitheder findes kun her og i den nordlige del af Portugal,” siger Carsten Rahbek.
Det er altså et af de mest oplagte område for en målrettet indsats til at skabe bedre forhold for naturen i Danmark. Det mener også Flemming Nielsen, der er direktør for Den Danske Naturfond.
“På den nationale skala har Thy og Han Herred størst potentiale for at skabe sammenhængende natur.”
En indsats, der skal virke
Otte offentlige og private parter har derfor startet et samarbejde under navnet Naturalliancen for netop at kunne løfte opgaven i flok.
Naturalliancen skaber nogle unikke muligheder, man ikke ville have, hvis man arbejdede alene, forklarer Flemming Nielsen. Eksempelvis kender nationalparken, der arbejder med naturpleje og -genopretning i området, de virksomheder og landbrug, der ligger inden for parkens grænser. De kan derfor formidle kontakt mellem dem og fondene, som så har midlerne til at købe landområder. Og de kan være med til at lave naturplaner og sørge for god naturpleje.
“De nuværende ejere var heldigvis superinteresserede i naturgenopretning. Og nationalparken har været dygtig til at bygge bro mellem ejerne og naturfonden. Det er et mønstereksempel på, at hvis man samarbejder, kan man nå længere. Vi ville aldrig have fundet de arealer selv.”
Danmark har meget lidt urørt natur – faktisk kun omkring syv procent af vores lands areal. Og meget af den natur, vi har, er brudt op i små, usammenhængende fragmenter.
“Dansk natur er den dårligste i Europa, fordi vi tror, blomsterbede og frimærkesamlinger af skovområder er vild natur,” beklager Carsten Rahbek.
For at naturen kan trives, er det vigtigt, at den har nok plads at boltre sig på. Og det kræver mere, end man måske skulle tro.
“Hvis et økosystem skal fungere i sig selv, så skal det helst være på 5.000 hektar, men 1.000 mindst.“
5.000 hektar er 50 kvadratkilometer, altså et område lidt mindre end Fanø. 1.000 hektar svarer til hele Frederiksberg Kommune – og så lidt til. Og da mange projekter bare er på 50 til 100 hektar spredt ud over landet, gør de ingen reel forskel, mener Carsten Rahbek. De kan nemlig ikke være del af en større helhed på den måde.
Men hvad så med Marens Bakke? Det er jo også et lille område. Pointen er dog, at det ikke ligger for sig selv. Ordsproget ‘mange bække små gør en stor å’ passer nemlig kun, når bækkene faktisk flyder sammen. Derfor har lige præcis Naturalliancens tilgang potentiale for at få mere for pengene. For ved at være strategisk omkring, hvilke steder man gør til natur, kan man med mange mindre udvidelser forstørre eller forbinde allerede eksisterende områder.
Og så er det heller ikke nødvendigt, at målet skal være én stor sammenhængende urskov. For små afbrydelser som en vej, nogle togskinner eller bebyggelse ændrer ikke ved effekten, forklarer Carsten Rahbek.
“Det er ikke et problem for naturen, det skal de nok navigere rundtom. Danske arter skal nok sprede sig, hvis der er sammenhængende natur at sprede sig fra og til indenfor rimelig afstand.”
Læs ogsåVildt og vådt i Hedensted: Nu bugter åen sig igen
Et stykke jord syd for Horsens, der tidligere blev brugt til landbrug, er blevet gjort våd. Det…
Natur for altid
Selvom Nationalpark Thy er et vigtigt område, så Carsten Rahbek gerne, at der blev skabt endnu flere store naturområder i Danmark. Til det formål kan lige præcis projekter som Naturalliancen være vejen frem, mener han.
“Fondene og parken gør det helt rigtige. De er virkelig ved at skabe noget fantastisk.”
Det område af Marens Bakke, Naturfonden har købt, bliver stadig brugt til konventionelt landbrug, men den forestående høst i september vil være den sidste. Så snart marken overdrages til fonden den 1. oktober, går arbejdet i gang med at give naturen plads igen.
“Målet er, at de steder, vi ejer, bliver natur for altid. Derfor er det ikke nok bare at købe jord og så vende ryggen til. Det kræver en ordentlig plan at naturgenoprette,” siger Flemming Nielsen.
Planter, der ikke hører til, skal fjernes for at give de naturlige arter plads. Grøfter og dræn skal lukkes, så de naturlige vandforhold bliver genoprettet. Jo større et naturområde bliver, jo mindre indblanding vil det kræve, når først de skadelige faktorer er fjernet. Det betyder dog ikke, at det skal være menneskefrit. Alle naturfondens områder er nemlig offentligt tilgængelige på lige fod med den natur, staten administrerer.
”Folk er velkomne med det samme. Der er ikke så meget at se endnu, men så kan man også opleve, hvor stor en forandring der kommer til at være om et par år.”
Læs også