Spanien gør det, Norge gør det: Nu kommer den omvendte fodlænke også til Danmark

Vi har forbedret indsatsen mod partnervold markant de seneste år. Ekspert i voldsforebyggelse fortæller her, hvad der virker.

Udgivet den 18 maj, 2025 – Af Signe Charlotte Nielsen

Fodlænken sidder konstant rundt om anklen på voldsudøveren.

Hvert skridt bliver overvåget, og hvis personen kommer for tæt på voldsofferets hjem eller arbejdsplads, vil fodlænken bippe og tilkalde politiet.

Sådan kommer virkeligheden snart til at se ud for fodlænke-dømte danskere, der overtræder sit opholdsforbud og tilhold mod personer, de har udsat for vold eller stalking.

Folketinget har nemlig stemt ja til en ny, treårig forsøgsordning med omvendte fodlænker, som træder i kraft 1. juli 2025.

Målet er at sikre, at opholdsforbud bliver overholdt, så ofre for stalking og partnervold bliver bedre beskyttet.

”Den omvendte fodlænke beskytter dem, der bliver udsat for vold, fordi den netop placerer ansvaret på den, der udøver volden. Jeg synes, det er godt at placere ansvaret dér, så det ikke er offeret, der hele tiden skal flygte fra volden eller passe på,” forklarer Ditte Bjerregaard, der er direktør for Center for Voldsforebyggelse.

I alt vil 15 GPS-fodlænker i tre udvalgte politikredse blive stillet til rådighed.

Og selvom flere organisationer som Danner og Dansk Stalkingcenter mener, at 15 fodlænker er for lidt og i stedet ønsker en permanent ordning, hilser de alligevel fodlænkerne velkommen, skriver DR Nyheder.

Den omvendte fodlænke har nemlig været en stor succes hos vores skandinaviske naboer i Norge, der allerede fik den elektroniske kontrol i 2013. Og det er netop den ordning, som den danske bygger på.

I alt har 105 nordmænd fået omvendt fodlænke på, og ingen af dem har brudt kontaktforbuddet.

Den afskrækker nemlig voldsudøveren i at nærme sig den voldsudsatte – og samtidig giver det offeret større frihed og tryghed, fordi de i mindre grad skal frygte at blive opsøgt derhjemme eller på arbejdet.

Vi kan knække kurven

Fodlænken er ikke det eneste, der i de senere år er blevet sat i værk for at bekæmpe partnervold i Danmark.

Ditte Bjerregaard nævner blandt andet samtykkeloven fra 2021, og at psykisk vold blev ulovligt i 2019. Lovændringerne er vigtige, for ”med love kommer kulturændring,” siger Ditte Bjerregaard.

Dog fremhæver hun især de politiske handleplaner mod vold, som er kommet hvert fjerde år siden 2002. Hun mener nemlig, at de er med til at sætte fokus på og anerkende, at der et problem med partnervold i Danmark – og samtidig er de det bedste udgangspunkt for at mindske volden, fortæller Ditte Bjerregaard.

”Men,” siger hun. ”Selvom der er handleplaner, er der ikke sket særlig meget, fordi undersøgelser viser desværre, at volden i Danmark faktisk er lige så slem, som den var i 2014, hvor de første europæiske undersøgelser af vold mod kvinder blev lavet.”

Studiet, som Ditte Bjerregaard henviser til, er EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheders undersøgelse om vold mod kvinder i EU-landene fra 2024. Den viser, at Danmark på de fleste parametre stadigvæk ligger i top fem. Altså på den dårlige måde. Det samme gjorde vi for 10 år siden, hvor den første undersøgelse blev lavet.

Hvis man alene ser på partnervold i 2024-undersøgelsen, ligger EU-gennemsnittet på næsten 18 procent, mens tallet i Danmark er knap 26 procent. Det er ikke gode nyheder.

Men selvom tallene ser noget sorte ud, er Ditte Bjerregaard slet ikke i tvivl om, at det muligt at komme problemet med partnervold og -drab til livs.

Ifølge hende kan vi skæve til andre lande som Spanien, hvis vi skal knække kurverne. Det vender vi tilbage til.

Fra tabu til tale

Men er vi så slet ikke blevet bedre til noget i Danmark, når det kommer til partnervold?

Jo, det er vi.

Udover fodlænken, de politiske handleplaner og lovændringerne, så er jordemødre for eksempel blevet bedre til at opspore partnervold mod gravide. Det betyder, at parrene i højere grad kan få den hjælp, de behøver, til et liv uden vold.

Derudover blev voldsramte mænd også ligestillet med voldsramte kvinder sidste år. Kort sagt sikrer det adgang til krisecentre, sagsbehandler og psykologhjælp. Noget, som mændene ikke havde ret til før.

Men ifølge Ditte Bjerregaard er vi især blevet bedre til én ting: At tale om vold.

”For 10 år siden havde vi en tendens til at tænke, at vold primært var fysisk, hvor vi i dag godt ved, at vold er et kontinuum fra sproglige til psykiske former for vold, der kan udvikle sig,” siger hun og fortsætter:

”Der er også kommet et større fokus på mænd, der bliver udsat for vold, hvilket jo også er rigtig positivt, fordi det var jo heller ikke rigtigt noget, der blev talt meget om.”

Og det er vigtigt, at vi taler højt om problemet med vold. For anerkendelse af problemet er første skridt på vejen, hvis vi skal bekæmpe partnervold- og drab, siger Ditte Bjerregaard.

Når viden redder liv

Næste skridt er mere og bedre viden.

For ti år siden opfordrede FN til, at alle medlemslande skulle oprette et såkaldt femicide watch, der skal kortlægge og registrere drab på kvinder. Grunden til det var, at femicides – altså et drab på en kvinde, som primært eller delvist skyldes, at offeret er kvinde – er den mest ekstreme form for vold mod kvinder.

Siden 2015 har flere og flere lande oprettet et femicide watch. I Danmark bliver der i gennemsnit begået 12 kvindedrab om året, men herhjemme har vi stadig ikke etableret et officielt femicide watch.

Derfor tog Ditte Bjerregaard og resten af teamet fra Center for Voldsforebyggelse selv teten og oprettede deres eget femicide watch. Her indsamler de viden om danske kvindedrab ud fra aktindsigter og nyhedsartikler. Og hvorfor er den viden så vigtig?

Man bliver nødt til at vide, hvilke fællestræk der er ved kvindedrabene, før man kan forebygge dem, siger Ditte Bjerregaard.

”Vi kan se, at det virker, når man præcis ved, hvor mange drab der har været, og hvilke former for drab det er. På den måde kan man gå ind og lave en mere specialiseret forebyggelse, som er målrettet den specifikke kontekst,” forklarer hun og fortsætter:

”FN måler jo kvindedrab på verdensplan, og der kan man se, at de steder med mest fokus på forebyggelse af kvindedrab, har over tid færre drab.”

En FN-rapport om kvindedrab fra 2023 estimerer også, at Europas rate for partner- og familierelaterede kvindedrab er med faldet 20 procent siden 2010.

Spansk succes

Udover anerkendelse og mere viden: Hvad kan vi så ellers gøre for, at færre kontrollerer, manipulerer eller giver deres kæreste et par på låget?

Ifølge Ditte Bjerregaard er det måske værd at se mod Spanien.

Spanien er et af de europæiske lande, der ofte bliver fremhævet, når vi taler om bekæmpelse af partnervold og -drab.

Allerede i 2009 fik Spanien GPS-armbånd – a la den omvendte fodlænke – som overvåger voldspersoner. Samtidig har de etableret en særlig task force mod vold i hjemmet og kørt kampagner, der skal ændre folks holdninger.

En anden ting, som Ditte Bjerregaard fremhæver, er, hvordan Spanien hjælper den voldsudsatte med at anmelde volden.

”Noget af det allersværeste for en voldsudsat er at anmelde volden,” siger Ditte Bjerregaard.

Og ifølge hende er det både, fordi der er mange myter forbundet med at være voldsudsat, men også fordi det kræver en tung bevisbyrde, før man kan anmelde noget.

”I Spanien findes der kommunale centre, hvor voldsudsatte kan henvende sig og sige, at de har været udsat for vold. Herefter vil en kommunal medarbejder hjælpe den udsatte med at indsamle vidnesbyrd og andre former for dokumentation. Og den viden kan faktisk være afgørende i en eventuel retssag,” forklarer Ditte Bjerregaard.