Slut med solcellebureaukrati – nu kan kommunerne stråle frit

Fra bøvl til (grønt) bidrag

Kommunerne råder samlet over cirka 31 millioner kvadratmeter i bygninger og er landets største bygningsejer.

Med så mange kvadratmeter er det derfor ikke helt uvæsentligt i CO₂-regnskabet, hvilken energi der bliver pumpet rundt i de offentlige lokaler – og her er solceller på tagene et godt bidrag.

”Vi har en masse store kommunale bygninger med tage, som kan være egnet til at få sat solceller op. Det er godt for den grønne omstilling, så det ikke kun er på marker, men også i byer at vi har solceller,” siger Hjalte Nordman Bie.

Indtil nu har reglerne dog sat en stopper for mange kommuners planer om solceller. For når en kommune er nødt til at oprette et særskilt selskab følger nemlig en del administration med. Der skal skaffes finansiering, laves en juridisk enhed, laves en relation mellem selskabet og kommunen og selskabet skal have en direktør. Administration der koster både penge og tid. Deruodver ville solcelleanlægget koste penge i det bloktilskud, som kommunerne er afhængige af, og solceller ville dermed ikke kunne betale sig økonomisk.

Men når reglerne bliver fjernet i 2026, bliver det meget nemmere, og kommunerne kan sætte solceller på tagene uden ekstra omkostninger.

”Solcellerne kan bidrage med at sikre et mere robust el-system, så der er flere steder, vi får vores strøm fra. Så det er også en måde, kommunerne kan få etableret vedvarende energi. Og der er det jo rigtig godt, at vi kan bruge de tage, der er på bygningen,” siger Hjalte Nordman Bie og fortsætter:

”Og så skal man jo huske, at kommunerne ikke vil tjene penge på solceller. Det handler simpelthen om, at de vil være med til at bidrage til den grønne omstilling,” siger Hjalte Nordman Bie.

Solcellefest

Det lykkedes Furesø Kommune at lave deres eget selskab, mens andre kommuner måtte droppe projektet helt.

En af de kommuner er Aabenraa Kommune, der sidste år også ønskede at beklæde kommunetagene med solceller.

De blev dog ret hurtigt bremset, da det blev for bøvlet, og ikke gave økonomisk mening at lave et særskilt selskab. Men nu, hvor reglerne bliver fjernet, kan Aabenraa Kommune igen begynde at overveje at sætte solceller på tagene.

”Der er stadig nogle økonomiske aspekter, vi skal undersøge, men det hjælper, at vi kan spare administrative udgifter på ikke at skulle danne et selskab. Så det vil være helt naturligt at genoverveje, om vi skal sætte solceller op,” siger Ditte Lundgaard Jakobsen, direktør for Plan, Teknik og Miljø i Aabenraa Kommune.

Og det er selvfølgelig ikke kun Aabenraa Kommune, der nu kan genoverveje solcelleprojektet. Hjalte Nordman Bie vurderer, at mange af kommunerne fremover vil bruge solens stråler til at lave energi.

”Der er mange kommuner, der har kigget på, om de skulle lave et selskab. Der er en håndfuld, der har prøvet på trods af reglerne. Men der er også mange andre, der har kigget på det og vurderet, at det blev for stort og tungt. Så vi regner med, at rigtig mange kommuner kommer til at sætte solceller op fremover.”