Bæverne er faldet til - men ikke altid velkomne
Det går fremad for Danmarks bæverbestand, og det er godt for naturen. Men ikke alle danskere har været glade for at få bæveren som nabo. En ny forvaltningsplan skal prøve at løse konflikten.
Det har taget 20 år at genintroducere bæveren til Danmark, hvor den dæmningsbyggende gnaver ellers har været udryddet i mere end 1000 år. I sidste uge offentliggjorde Miljøstyrelsen så en ny forvaltningsplan, der skal udstikke vejen for bævernes fremtid.
Siden de første 18 bævere blev sat ud i den danske natur i 1999, er antallet af bævere vokset til mellem 240 og 270 dyr i Jylland, samt omkring 50-60 i Nordsjælland. Det viser tal fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet.
Bæveren er nyttig i naturen, fordi den har en særlig evne til at ændre og forbedre landskabet. Når den fælder træer, laver det lysninger, og dens naturlige dæmninger skaber nye småsøer og vådområder. Alt sammen noget, der giver nye muligheder for flere arter af padder, insekter, fugle og forskellige plantearter.
Men den stigende bæverbestand har også medført en del modstand. Blandt andet har Danmarks Sportsfiskerforbund klaget flere gange for at stoppe flere udsætninger, hvilket dog blev afvist af Naturklagenævnet. Nogle grundejere nær bævernes bo er også utilfredse med, at bæverne har fældet mange træer for at bygge deres dæmninger, og at vandstanden efterfølgende er steget, så dele af marker er blevet oversvømmet.
Derfor har Miljøstyrelsens nye forvaltningsplan fokus på, hvordan man kan reducere konflikter mellem bæverne og deres naboer. Det skal blandt andet ske via oplysning, vejledning og rådgivning, samt ved samarbejde mellem myndighederne for at begrænse de problemer, bæveren skaber for nogle lodsejere.
Som fredet art må bæveren ikke jages, men handlingsplanen giver mulighed for, at dens dæmninger i et vist omfang kan fjernes, hvis de giver problemer. Træer kan beskyttes ved at hegne dem ind eller ved at smøre dem med lugtstoffer, som bæveren ikke bryder sig om, og i særlige tilfælde kan selve dyrene indfanges og flyttes.
Hvis det ikke kan lade sig gøre, vil det fremover måske også blive muligt at aflive bævere. Det kræver dog, at bæverbestanden og dermed dens bevaringsstatus bliver mere robust, end den er nu. Næste optælling og vurdering af bæverens status vil ske i 2025.