Sønderjysk sygehus har skåret i tallene: Færre gravide ender under kniven
Sygehus Sønderjylland i Aabenraa har halveret antallet af kejsersnit – uden at gå på kompromis med sikkerhed eller pleje. Det har krævet en kulturændring på hospitalet, hvor personalet har samarbejdet om at genoverveje vaner og skabe trygge rammer for mødrene.
Alle mennesker, fra den vigtigste præsident til den mest almindelige gennemsnitsborger, har startet deres liv på samme måde: ved en fødsel. De fleste på hospitalet, andre derhjemme, nogle endda i en flyvemaskine eller på bagsædet af en bil. For nogle er det gået stærkt, for andre har det taget mange hårde timer. Og for flere og flere har en skalpel bidraget, når et kejsersnit har hjulpet dem afsted på deres første dag.
Kejsersnittet har reddet mange liv, men ikke alle kejsersnit, der bliver udført, har været nødvendige. På Sygehus Sønderjylland i Aabenraa bliver kniven derfor oftere liggende. Her foregår langt færre fødsler nemlig ved hjælp af kejsersnit end i resten af landet. Siden 2007 har hospitalet reduceret antallet med hele 43 procent, så nu kun 14 procent af fødsler sker ved kejsersnit. Det er det laveste antal på landsplan og er sket uden at gå på kompromis med sikkerhed eller tilfredshed.
At reducere antallet af kejsersnit er en god ting, mener Eva Rydahl. Hun er ph.d., jordemoder og lektor på jordemoderuddannelsen i København og har i 2025 udgivet et studie efter at have analyseret hospitalets indsats.
”Som udgangspunkt er det ret smart ikke at lave store operationer på nogen, der ikke har behov for det,” siger hun.
Kejsersnit er nemlig en stor operation, der er forbundet med risici både under proceduren og efter. Det kan være infektioner eller blødninger, indvirkning på senere graviditeter eller senfølger for nogle børn, som for eksempel en større risiko for astma.
Man kunne derfor forestille sig, at det har været et specielt projekt, der skulle få antallet af kejsersnit ned på hospitalet i Aabenraa. Men sådan var det ikke. Forandringen skyldes en løbende udvikling over mange år, forklarer Trine Andersen, der er chefjordemor på hospitalet.
Ved at have en fordomsfri dialog har personalet kunnet blive mere enige om og skarpe på, hvornår og for hvem et kejsersnit er den bedste løsning – og dermed også, hvornår de kan undgås. Jordemødrene har samtaler med mødrene for at forberede dem bedre på, hvad de skal forvente under og efter en vaginal fødsel. Det kan gøre mødrene mindre bekymrede for svære fødsler uden kejsersnit. Samtidig træffer lægerne i højere grad beslutninger om kejsersnit sammen med patienterne.
”Det er mere en kultur, der har ændret sig. Det har kunnet lade sig gøre, fordi vi har en åben og ærlig dialog om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Om der måske er bedre løsninger,” siger Trine Andersen.
Et kæmpe gennembrud, der skal bruges klogt
Hvis man nu tror, at målet i Aabenraa er at udføre nul kejsersnit, så tager man fejl, forklarer Trine Andersen.
”Vi går ikke efter at have den laveste frekvens. Vi går efter at have den rigtige,” siger hun.
Selv med alle de medicinske gennembrud, vi nyder godt af nu til dags, er det stadig risikofyldt at føde. I nogle situationer er et kejsersnit derfor den bedste løsning for mor, barn eller begge.
”Man kan jo ikke forestille sig en moderne verden uden kejsersnit. Det redder børn, og det redder mødre,” siger Trine Andersen.
Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler også, at 10 til 15 procent af fødsler i lande med velfungerende sundhedssystemer bør foregå ved kejsersnit.
”Hvis du kommer ned under 10 procent, så vil der være nogle kvinder, der havde haft brug for kejsersnit, der ikke fik det. Men når du kommer over 15, så er det, at du begynder at lave for mange,” forklarer Eva Rydahl.
I Danmark ligger landsgennemsnittet på over 20 procent. Og selvom kejsersnittet er nødvendigt for at redde liv, så er det stadig en stor operation med masser af potentielle senfølger for både mor og barn.
”Kejsersnit er en stor operation, hvor du går ind i bughulen, og længere ind i livmoderen. Ved kejsersnit er der infektionsrisiko, der er blødningsrisiko, og når der er arvæv i livmoderen, kan det give problemer i kommende graviditeter.” forklarer Eva Rydahl.
Også for børnene er der risiko – blandt andet dårligere vejrtrækning, et svækket immunforsvar og større risiko for astma senere i livet.
”Der er mange gode grunde til, at vi ikke skal lave for mange kejsersnit,” siger Eva Rydahl.
Åbenhed og kommunikation er nøglen
Selvom det ikke var en specifik langtidsplan fra hospitalets side, så var det alligevel bevidste ændringer, der hjalp kulturændringen på vej. Hver morgen diskuterer jordemødre og læger på fødeafsnittet alle kejsersnit, der har været dagen forinden for at dele erfaringer, justere i procedurer og finde ud af, om der stadig er enighed om, hvornår man griber ind med et kejsersnit.
Hospitalet har også en særlig fokus på at uddanne jordemødre og læger til at rykke kejsersnittet længere ned i værktøjskassen, som de gør brug af ved svære eller komplicerede fødsler.
Personalet har også grundige samtaler med de gravide for at finde gode løsninger, der kan imødekomme deres behov og ønsker – også uden et kejsersnit. Også efter svære fødsler eller kejsersnit prioriterer hospitalet samtaler med mødrene for at tale om fremtidige graviditeter. Det kan hjælpe med at dulme mange af de bekymringer, mødrene måtte have – både for den aktuelle graviditet, men også for at de kan føle sig trygge i fremtidige fødsler.
”Vi har en meget grundig dialog med mødrene – både før og efter fødslen,” siger Trine Andersen.
For Trine Andersen er det vigtigt at understrege, at hospitalet altid leder efter den bedste løsning for de gravide. Og til trods for risikoen for komplikationer skal kvinder ikke være bange for indgrebet, hvis det skulle være nødvendigt.
”Det er altid en lægefaglig vurdering, om der skal foretages et kejsersnit. Det er trygt og sikkert at få et kejsersnit her i Danmark, men det betyder ikke, at det den bedste løsning for alle,” forklarer hun.
Trine Andersen mener, at det sikkert har været en fordel, at de er et lille hospital, hvor det er nemmere at blive enige. Alligevel mener hun, at andre steder kan lære af deres indsats – og at det er arbejdet værd.
”Jeg synes, det går godt. Jeg er overbevist om, at vi er på rette vej. Men vi bliver ved med at være kritiske og lære af vores erfaringer,” siger hun.
Læs ogsåKommende regnbuefamilier mødes med anerkendelse og forståelse
To jordemødre fra Rigshospitalet har skabt et særligt tilbud til LGBTQ+-familier, der skal skabe…
Læs også
Læs også