Privatpersoner høster strøm på offentlige tage i Aarhus
På taget af Aarhus Universitet suger to paneler solen til sig. Men det er ikke universitetet, der har betalt for dem. Det er almindelige mennesker, som er gået sammen i en forening for at støtte den energifremtid, de tror på.
Grøn energi er fremtiden. Og danskerne ved det. En stor europæisk undersøgelse viser faktisk, at danskerne er et af de mest positivt indstillede folkefærd i Europa, når det kommer til grøn omstilling af strøm.
I Aarhus har en gruppe på over 100 borgere nu taget sagen i egne hænder og er gået sammen om at købe to solcelleanlæg, der er blevet installeret på taget af Aarhus Universitet. De har investeret i den strøm, som de tror på, er fremtiden. Og det er netop dét, der er hele fundamentet for projektet, som fire ansatte på universitet står på. De vil give almindelige danskere mulighed for at have indflydelse og kunne påvirke fremtidens strømproduktion.
”For os handler det meget om at demokratisere energisystemet, så privatpersoner også kan være med,” fortæller Zhe Zhang, som er projektkoordinator på Institut for Mekanik og Produktion ved Aarhus Universitet og medstifter af Energifællesskabet.
De 120 mennesker som er medlemmer af Universitetets Energifællesskab, er enten ansatte eller studerende på Aarhus Universitet. Ifølge Zhe Zhang var det ikke svært at finde mennesker, der gerne ville investere i deres projekt. Udfordringen har i stedet været at finde ud af, hvordan man kan have borgerejede solcelleanlæg på offentlige tage.
Men da det lykkedes i efteråret, kunne borgerne begynde at høste strøm fra solen. Den strøm sælger de videre til Aarhus Universitet. Siden september har anlægget produceret nok strøm til at dække en tredjedel af den strøm, som bygningen under dem, bruger årligt. Det er den samme mængde strøm som 20 danske husstande bruger på et år.
Fælles strøm fra offentlige tage
Det er ikke en ny fiks idé, at privatpersoner går sammen om at investere i solpaneler, forklarer Zhe Zhang:
”Det er meget normalt, at byggeudviklere og boligejere investerer i solpaneler eller anlæg til nye bygninger,” siger hun.
Men stifternes vision var, at de ville gøre det muligt for mennesker, der bor i lejebolig at støtte den grønne energiproduktion.
Men hvor kan man sætte et solcelleanlæg, hvis man ikke ejer et tag? Stifterne løftede derfor blikket til tagene på de store offentlige bygninger i Aarhus. Dér er der nemlig i princippet plads til ret mange solcelleanlæg. Kunne den plads ikke udnyttes?
Jo. Efter flere forhandlinger og samtaler blev det besluttet, at Aarhus Universitet ville betale Energifællesskabet en fast pris for solens strøm, og til gengæld ville solpanelerne opsættes gratis på universitetets tage. Et samarbejde, der gavner begge parter.
En forskel for fremtiden
Ofte drømmer man stort, når man laver de her slags projekter. Og selvom de to solcelleanlæg laver meget strøm, havde stifterne håbet på flere paneler. Det betyder dog langt fra, at de er utilfredse:
”Det kan godt være, at det ikke blev lige så stort, som vi havde håbet, men nu har vi til gengæld fundet ud af, hvordan man kan gøre det her med andels-eje,” siger Zhe Zhang og fortsætter:
”Forhåbentlig kan det gøre det lettere for andre at kaste sig ud i et lignende projekt.”
Derfor har de også delt alle deres erfaringer og metoder online, så det kan inspirere andre borgere til at gå sammen og involvere sig i energiproduktionen.
For udover, at det giver den almene borger en stemme i, hvordan energifremtiden skal se ud, så gør det faktisk også en forskel på klimakontoen.
“En af mine kollegaer har forsket i lige præcis det her emne, og hun har fundet ud af, at hvis man producerer strømmen på tagene af de bygninger, hvor det skal bruges, så mindsker man behovet for at udbygge elnettet og mindsker de samlede omkostninger for energisystemerne,” siger Zhe Zhang.
Læs ogsåDanmark blandt EU’s tre solkonger
Sidste år gik EU amok i opsætningen af solceller, og selv kolde og regnfulde Danmark er med i…
Læs også
Læs også